Sommerlyst under 2. verdenskrig

Prolog
Der har været skrevet om Sommerlyst, at under 2. verdenskrig var det besat af tyskerne, og at de tyske soldater morede sig med at skyde til måls efter skydeplatterne som fuglekongerne, hvert år forærer selskabet.
Det er ikke en rigtig gengivelse, men skyldes nok at tidligere krønikeskrivere ikke har haft selskabets protokol til rådighed, eller at de ikke har ulejligede sig med at læse den til tider meget vanskelige håndskrift, som referaterne er skrevet med, men kun læst det, der er skrevet med trykte bogstaver.
I formand Bankdirektør Gustav Johansens maskinskrevne beretning står der:
”Sommerlyst har været beslaglagt af tyskerne, og som alle steder hvor tyske støvler har trådt, er meget ødelagt.”
Naturligvis har der ikke været afholdt fugleskydning under krigen, på grund af våbenforebudet, men der har alligevel været aktivitet i og ved pavillonen Sommerlyst.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, fotograf: Langkow Foto

Besættelsen

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland.
Om morgenen kl. 4.45 ankom tyskerne til Korsør Havn, hvor de gik i land og startede besættelsen af det meste af Sjælland. Tilværelsen var med et blevet ændret for borgerne, ikke bare i Korsør, men i hele landet.
Men livet måtte jo gå videre på trods af Tyskens tilstedeværelse, med varemangel og de gener, det nu afstedkom.
Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskabet måtte aflyse deres fugleskydning på grund af våbenforbudet. Man overvejede at søge den tyske overkommando om tilladelse til at skyde med salonriffel i stedet for det Remington-gevær kaliber 11,7, som man ellers brugte, men opgav projektet på forhånd, da man ikke mente at det ville være muligt for en forening som denne at få tilladelsen.

Der blev i 1940 til 1945 afholdt flere bestyrelsesmøder i Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab, som foregik i Håndværkerbanken eller på Borgmesterkontoret. De fleste referater fra disse møder omhandler selskabets forpligtelser. Udover at vedligeholde pavillonen Sommerlyst, holdt selskabet skovens spadserestier vedlige. Lovsøanlægget var også selskabets, og det skulle vedligeholdes, endvidere havde man bedt kommunen om lov til at hjælpe med vedligeholdelse af Søbatteriet.
Men der skete også andre ting, for eksempel fejrede selskabet den 26. september 1940 Kong Christian X’s 70 års fødselsdag, i Lovsøanlægget, der blev plantet en eg til hans minde.
Kort efter besættelsen overtog Aage Hansen driften af Sommerlyst, efter Einer Olsen, og i referatet fra generalforsamlingen 1942 er det nævnt, at Skovfoged Edvart Petersens hustru skulle drive pavillonen denne sommer.
Så der var åbent i Sommerlyst om sommeren, og selskabet holdt da også et par fester og fællesspisninger derude, dog med ringe deltagelse, selv om selskabet talte over 200 medlemmer (man har nok ikke følt, at der har været så meget at feste for, med forbud mod udskænkning af vin og spiritus samt med spærretiden).

Fra selskabets protokol: Den 23. juni 44 afholdtes bestyrelsesmøde i Haandværkerbanken. Fraværende Th. Weidemann. Det vedtoges under de foreliggende forhold ikke at afholde den, på generalforsamling, omtalte fest i Sommerlyst. På grund af våbenforbudet vil der heller ikke kunne afholdes fugleskydning. Det oplystes, at der har været indbrud i Sommerlyst. Service er stjaalet.

Efter krigen

Den 4. maj 1945 kl. 20.34 kom frihedsbudskabet i BBC’s radioprogram, der blev sendt i Danmark, og jubelen brød løs.
De tyske soldater skulle ud af landet. Korsør Lystskov blev brugt som opsamlingssted for de tyske soldater, der skulle fragtes over Storebælt for at bevæge sig mod deres hjemland, til fods.
Det var først her, at Sommerlyst blev besat. De mange soldater måtte overnatte i telte og biouacer, men den gamle pavillon gik ikke fri.
I 1946 var Sommerlyst atter i selskabets hænder, omend i sørgelig tilstand.
I formanden Gustav Johansens beretning fra generalforsamlingen det år, sagde han:

”Mellemmerne vil sikkert forstå,at bestyrelsen i de forløbne år har arbejdet under vanskelige forhold. Vi har savnet de indtægter, som de særlige byfester på Korsør Søbatteri gav, fester som på grund af lysrestriktionerne ikke kunde afholdes, men navnlig også fordi bestyrelsen under det tryk, vi alle levede under i tyskertiden, ikke havde lyst til at feste.
I selskabets love står der som vore særlige opgaver: vedligeholdelse af Lovsøanlæget, af Spadserestien fra byen til skoven og af pavillonen ”Sommerlyst” samt afholdelse af fugleskydning.
Lovsøanlæget har vi vedligeholdt, så godt som midlerne tillod det, men søerne trænger i høj grad til oprensning, og de nedrammede pæle omkring søerne er rådnede op og må fornyes, og det vil med de nuværende priser på materialer og arbejdsløn overstige selskabets kræfter at bringe disse ting i orden.
Spadserestien til skoven skal ved skovvejens udvidelse overgå til amtet. – Der er fra bestyrelsens side gjort forsøg på at formå amtet til at betale for afståelse af stien, som tilhører selskabet, men forhandlingerne herom har ikke ført til noget resultat.
Sommerlyst har været beslaglagt af tyskerne, og som alle steder, hvor tyske støvler har trådt, er meget ødelagt. Ikke alene er det gået ud over selve pavillonen, men inventar er splintret, telefonapparat ødelagt, en del af hestestalden revet ned, og stenbænken omkring pavillonen er anvendt til fliser i den resterende del af stalden. Den af inderigsministeriet nedsatte vurderingskommission har, uden at selskabets bestyrelse har været tilkaldt, ansat skadeserstatningen til kr. 1.640,- et meningsløst lavt beløb.
Bestyrelsen har først i indeværende år modtaget meddelse om, at pavillonen er endelig frigivet af indkvarteringsmyndighederne, og man vil nu søge om at få erstatningsbeløbet forhøjet.
Kommunens skovudvalg har vist selskabet meget interesse og gjort opmærksom på de stadige indbrud, der har fundet sted i pavillonen, men så snart skaderne er udbedret og ruderne sat i igen, øves der nyt hærværk derude.
Det er min overbevisning, at man – således som tiderne er – ikke kan undgå gentagelser, men at pavillonen indrettes til helårs-beboelse for den mand, som skal drive restaurationen.
Ligesom under krigen i 1848/50 og i 1864 har der heller ikke under denne krig været afholdt fugleskydning. Om dette kan lade sig gøre i år vil afhænge af, hvor hurtigt pavillonen kan sættes i nogenlunde stand, og af om de nødvendige midler stilles bestyrelsen til disposition. Penge skal der til, og bestyrelsen har derfor, som et særligt punkt på dagsordenen, sat forslag om overdragelse af Lovsøanlægget til Korsør Kommune, hvorved ca. 4.000,- kroner bliver frigjort.
Det er forsåvidt med vemod, jeg på bestyrelsens vegne stiller dette forslag, idet anlægget siden 1839 har sorteret under selskabet. Det var på den første

generalforsamling den 22. januar 1839, det vedtoges at arbejde med et forskønnende anlæg på Lovsøbanken skulle påbegyndes, men tiderne skifter, og de fleste vil sikkert idag mene, at det er en komunal opgave at vedligeholde byens anlæg.
1 1839 stillede Korsør garnision gratis arbejdskraft til rådighed for selskabet ved planering og beplantning af anlægget.
I 1944 har selskabet kunne gøre gengæld ved at stille anlægget til disposition for modstandsbevægelsen – Dette års soldater.
Det var i sommeren 1944, det lokale frihedsråd henvendte sig til mig om tilladelse til at måtte benytte Lovsøanlægget som depot for våben og sprængstoffer. Selvfølgelig blev tilladelsen givet med det samme – mine kollegaer i bestyrelsen vil sikkert tilgive mig, at jeg ikke indhentede deres samtykke. – Omkring 19. september overførtes en kasse karabiner fra kystpolitiet til anlægget, og senere på året ankom flere våben og sprængstoffer. I febuar blev en halv snes maskinpistoler og et par færdige bomber, som var anbragt i det ene af redskabsskurene desværre opdaget og afhentet af tyskerne. – Som det fremgår heraf, har dette gamle selskab, som altid har været nationalt præget, også ydet sit, ganske vist et beskedent, bidrag til modstanden mod byens og landets fjender.
Til slut skal jeg blodt rette en tak for økonomisk støtte fra kommunen og private, en tak til vor anlægsgartner herr Petersen, ikke mindst for det mod, han udviste, medens anlægget blev benyttet som våbendepot, og endelig en tak til medlemmerne, fordi de også under vanskelige år stod sammen om selskabet.”

Epilog
Freden var kommet, men der var endnu et had til tyskerne, og til dem som på den ene eller anden måde hjalp dem.
Ved fugleskydningen juni 1946 var ca. 70 medlemmer samlet til skydning ved Sommerlyst. Pavillonen var stadig i en elendig forfatning, men skydningen og frokosten kunne dog gennemføres derude. Til gengæld måtte aftenfesten forlægges til Skovhuset, hvor skytterne med deres damer hyggede sig til den lyse morgen.
Frokosten blev som nævnt holdt i Sommerlyst, Tandlæge Einar Jensen, der var afgående fuglekonge forærede selskabet en platte, der forestillede vandrehjemmet, der er ”Kong Einars” værk.
Kongens tale blev dog noget mærkelig, da han udtrykte sin misfornøjelse med, at et af selskabets medlemmer Fabrikant Næsted var tilstede, da dennes navn fandtes i Bovrup-kartoteket *).
Næsted tog situationen med storisk ro, og tilbød at forlade selskabet.
Dette blev mødt med kraftige røster og FY-råb mod den taktløse fuglekonge.
Formanden Gustav Johansen forsøgte at glatte ud og sagde, at hadets tid måtte være forbi.
Det endte med, at Einar Jensen rejste sig og afførte sig bandoleret (tegnet på kongeværdigheden) og forlod selskabet.

*) Bovrup-kartoteket er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalscosialistiske
Arbejderparti. Kartoteket rummer navne på 22.795 personer, som meldte sig ind i partiet i perioden
1930-45. Kartoteket har navn efter landsbyen Bovrup i Sønderjylland, hvor partiets “fører” fra
1935-1945 Fritz Clausen boede, og i hvis hjem partiet havde hovedkontor.
Af Lars P. Moosdor

HB 2023