Guldsmed Vilhelm Peter Larsen
Fuglekongen 1937
Fuglekongen 1937
Guldsmed Vilhelm Peter Larsen. Født 6. sept. 1868 i Korsør.
Søn af guldsmed Hans Larsen (Fuglekonge 1898) og hustru
Caroline Venka Amalie født Sparre. Død 25. marts 1942
Gift 12. aug. 1894 med Laura Jørgine. Død 3. juli 1931.
Guldsmed fra 1902 i Korsør i Nygade 13.
Overtog forretningen efter sin far.
Bestyrelsesmedlem af skytteforeningen, forskønnelsesselskabet og sangforeningen.
Fuglekonge ved eget skud.
Gave: Sølvklokke, som vi i dag bruger for at bringe ro og orden i salen til tingsamling og fugleskydning,
samt et sølvskjold, som sidder på det grønne kongebandoler.
Korsør den 6 juni 1937.
I dag knaldede bøsseskudene inden grønne skov…
Fuglekongen skød en gevinst ned i sagens første skud.
En vellykket frokost med udmærket tilslutning.
Byen kom tidligt på benene i dag. Fra kl 6 drog musikken gennem gaderne og indvarslede den store fugleskydning og Forskønnelsesselskabets gamle borgerfest, der om 2 år kan fejre sin 100 års fødselsdag.
Den gode gamle stemning og den festlige tradition, der gennem et århundrede har været forbundet med den store fugleskydning, blev vakt til live af orkestrets reveille-toner, og overalt i vinduer og døre dukkede let søvndrukne korsoranere frem for at følge begivenhederne fra første øjeblik.
Der var ingen tvivl om, at morgenkoncerten bidrog til, at fugleskydningen samlede den udmærkede tilslutning, som tilfældet blev – der var en smuk buket af byens borgere til stede, da man lagde for.
Ved 8 tiden sluttede musikken gennem byen, og så drog man til skovs – med bestyrelsen i spidsen kørte man i biler fra Lovsøanlægget til Hotel Skovhuset, hvor Fuglekongen Restauratør Ejnar Olsen blev afhentet, efter at “Undersåtterne” var blevet inviteret på en forfriskning – således som det er god gammel skik.
Med Forskønnelsesselskabets fane i spidsen drog Fuglekongen, der har det grønne bånd med de mange sølvplader, ledsaget af ca 25 skytter gennem skoven, under hvis løvhvælvinger musikkens toner gjaldede. Ved ankomsten til pavillonen Sommerlyst marcherede hele selskabet rundt omkring fuglestangen de traditionelle 3 gange til tonerne af “Bjørneborgernes march”, hvorpå man fordelte skydenumrene og gik i lag med kanonerne.
Af de tilstedeværende meldte 20 mand sig som fuldbefarne, som man trygt kunne overlade geværerne, og af disse lagde Fuglekongen naturligvis for som skytte nr 1 på det første nummer.
Skyttedirektøren, bestyrelsesmedlem Landbetjent Aage Andersen foreslog, at man til æblerne skød stående og uden anlæg, hvilket Fuglekongen som første skytte godkendte, og han klarede skærene over forventning, idet han i sit skud plaffede Venstre Kloæble ned!
Det var en fin start – en gevinst i først skud.
Heller ikke det næste æble lod vente længe på sig _ det var også en gammel skytte, der tog sig af det, nemlig Guldsmed Larsen, som ligeledes uden anlæg pillede en gevinst ned. Og derefter gik det slag i slag lige til kl 12, hvor man havde nået at komme igennem skyttenumrene 2 gange.
Så gjorde man klar til frokosten – 3 kanonslag drønede, og med orkestret i spidsen drog hele selskabet rundt om skydestangen og videre ind i pavillonen, hvor frokostbordene var dækket.
Selskabets formand, Bankdirektør Johansen tog straks ordet og udtalte: Deres Majestæt Olsen! Mine Herrer! Jeg byder velkommen til Forskønnelsesselskabets Fugleskydnings-frokost, idet jeg retter en særlig velkomst til vore gæster – Fuglekongen, Borgmesteren J. P. Hansen, Politimester Grüner, formanden for Skovudvalget, Kontorbestyrer L. Ravn, skytterne m.v. Der sidder en stor dreng i enhver af os – derfor møder vinoplevelse ved denne lejlighed, og vort håb er, at dagens forløb må svare til traditionen.
Senere slog formanden atter på sit glas: “Traditionen tro skal den første skål ved denne lejlighed gælde landets konge, Hs. Majestæt Kong Christian X længe leve!”. Derefter rungede 9-fyldige leveråb gennem salen efterfulgt af “Kong Christian”.
Den næste officielle taler var Landbetjent Aage Andersen, som som i smukke ord hyldede fædrelandet. “Herhjemme priser vines lykkelige over, at vi ingredienser og ro kan betragte de diplomatiske skaktræk ude i Europa, og hele vort håb står til, at vort land ikke bliver en af brikkerne, som de store herrer flytter rundt med. Vi glæder os over, at vi lever i et frit land, hvor vinduerne frygt for censur og diktatur kan tænke, tro og tale, som vi vil, og derfor er vi et lykkeligt land, som rummer så uendeligt mange kulturskatte. Dette vort fædreland ønsker vi Lykke og fremgang. Danmark leve! (3 hurra og “Der er et yndigt land”).
I vittige vendinger, der høstede bifald, hyldede formanden derpå Fuglekongen, idet han bl.a udtalte, at den normale regeringstid i selskabet jo er 1 år, men Kong Ejnar har siddet på tronen i 3 år – det har været vanskelige tider med mange kriser, men Hans. Majestæt har klaret skærene. I causerende form gennemgik taleren de begivenheder, der havde udspillet sig indenfor selskabet i disse 3 år – regeringsskiftet, Kongens udskrivning af nye valg. Majestætens store reformer mht. Lovsøanlægget og Sommerlyst m.v . Og til slut afsløredesden platte, som Fuglekongen havde skænket – et maleri af Skovhuset. Der blev klappet, og Fuglekongen hilste med jubilæumsbægeret, som er Fuglekongens ejendom i hans regeringstid – det er indstiftet af Redaktør Adam Jensen, som indrettet for 25 år siden – i 1912 skænkede sølvbægeret til selskabet, da han blev Fuglekonge ved eget skud.
Fuglekongen takkede for hyldesten og motiverede et leve for selskabet, hvorpå Tandlæge Ejnar Jensen i morsomme vendinger talte for gæsterne – Borgmester, Politimester og Skovudvalgets formand.
Borgmester J. P. Hansen mindes de dage, da den nye bestyrelse kom til verden under store besværligheder – han havde dengang været dirigent i 8 dage, fordi generalforsamlingen var blevet afbrudt for at fortsættes en uge senere! Han fandt, at den nye bestyrelse havde røgtet sin opgave udmærket, og medlemmerne skyldte den tak, ikke mindst fordi Sommerlyst var blevet bevaret på denne skønne plet i vor skov.
Også Politimester Grüner tog ordet og udtrykte sin glæde over ved denne lejlighed at være sammen med byens borgere. Lejligheden bød sig ikke så ofte, hvorfor han var så meget gladere, og navnlig fordi festen fandt sted i så,dejlige omgivelser. I smukke ord bragte han Korsør sin hyldest og sluttede med at udbringe: “Et leve for vor skønne by”.
Efter de officielle talere havde endnu en række af deltagerne ordet – Købmand C. V. Olsen fuldendte endeligt den tale for damerne, som han gennem næsten alle de 100 år har påbegyndt ved hver fugleskydning, og adresserede skålen til Fru Restauratør Ejnar Olsen. Han suppleredes af tidligere bestyrelsesmedlem Lokomotivfører Kristiansen, og endvidere talte Slagtermester R. Svare for veteranerne, på hvis vegne Malermester Brøndum Møller takkede for hyldesten.
Og derpå fortsatte man skydningen, der var tilendebragt ved 4 tiden.
Præmielisten ser ud som følger:
Venstre Kloæble: Restauratør Einar Olsen (eget skud).
Højre Kloæble: Fabrikant H. P. Ørbech (Guldsmed Larsen).
Halsæblet: Konsul Harald Fischer (Carl Otto Fischer).
Haleæblet: Direktør N. Chr. Hansen (Manufakturhandler V. A. Kallerup).
Ringen: Manufakturhandler Kallerup (eget skud).
Venstre Vingeæble: Cigarhandler William Wichers (Arkitekt Nic. Breinholm).
Halspladen: Direktør Just Hansen, Sorø (Repræsentant Em. Nielsen).
Kronen: Carl Otto Fischer (eget skud).
Højre Vinge: Tandlæge Ejnar Jensen (eget skud).
Halepladen faldt inutide (lodtrækning).
Venstre Vinge: Arkitekt Breinholm (eget skud).
Brystpladen faldt til Guldsmed Larsen ved eget skud, og han blev således Fuglekonge.
Den nye Fuglekonge blev naturligvis hyldet efter traditionen, og skydningen sluttedes, men i aften fester man med bal i Sommerlyst.
Kilde: Korsør Avis den 6 juni 1877.
Mediestream.
Jimmy Pedersen
Korsør den 15 december 1937.
En rejsendes indtryk af Korsør for 100 år siden.
I 1824 var Korsør kun “en liden stad”, men den kongelige kontorchef i postvæsenet fandt dog meget at glæde sig over.
Der var kun 212 huse for 100 år tilbage.
I 1824 udgav kontorchef i Den Kongelige Generalpostdirektion Eiler Hagerup Tregder en håndbog for rejsende i kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig Holsteen og Lauenburg.
Vingengiver Tregders beskrivelse afvKorsør i 1824 – med bibeholdelse af datidens retsskrivning:
Corsøer, liden stad på den vestlige kyst af Sjælland ved det Store Bælt, med 212 huse og omtrent 1450 indvårnere, under 28˚ 48˚ 15˚, længde og 55˚ 20˚ 22˚ bredde.
Toldsted; station for brev og pakkepost såvelsom for ekstrapost; overfart til Nyborg i Fyen, 4 mil. (Ved ankomsten kunne de rejsende forud gennem telegrafen bestille logis, befordring m.m. i Nyborg.)
Overfarten sker med postjagten hver søndag og onsdag og med bortsmakkerne hver søndag, mandag, onsdag og fredag morgen.
Når postjagterne efter brev og pakkeposternes overførsel vendte tilbage, kunne rejsende fra begge sider følge med samme mod dobbelt bortfragt.
Gæstgivergaard: Postgaarden (enken Carlheim).
Færgested i umindelige tider.
Færgestedet har været her fra umindelige tider, dels for den korteste overfartslinie til,Fyen og dels for den bekvemme havns skyld, der især efter de sildigere opmudringssteder, hvorved man har søgt at give indløbet en dybde af 12 fod, er særdeles god. I ældre tider var den dyb nok endog for krigsskibe og blev ofte besøgt af vendiske sørøvere, hvilket bevægede Svend Grathe til,at anlægge her, ligesom ved Nyborg, et fast Slot, som i krigen med Sverige under Carl Gustav skal være blevet omdannet til en fæstning, hvorpå en kommandant siden har haft bopæl. Fæstningen er nu forfalden og på dens volde ligge ikkun tvende kanoner til at give signalskud for posten i tåget vejr.
Byen selv skal være anlagt afvValdemar I, har fået købstadsfrihed i 1425 af Erik af Pommern og stabelrettighed 1664. Den idelige færdsel her igennem, i forbindelse med den ikke ubetydelige skibsfart, opliver stedet.
Kirken havde et besynderligt udseende.
Kirken, som dog indvendig er ganske sirlig, har
udvendig et besynderligt udseende, som end mere forøges ved den ovenpå samme byggede telegraf. På kirkegaarden ses M. G. Birkners minde. Foruden borgerskolen, hvori indbyrdes undervisning anvendes, er her en privat læreanstalt. I et fattighus forsørges de ældste og skrøbeligste af byens fattige. Et læseselskab har en liden bogsamling, som tillige kan afbenyttes af de rejsende under deres ophold her.
Torsk i overflødighed.
Sildefiskerierne ved byen er i de sidste år blevne udvidede. Foruden disse gives her ikke uvigtige aalefiskerier, og torsken, som falder i overflødelighed, er fortrinlig god – Havnen med den dertil hørende bugt, er malerisk, og ved dens indløb står tvende fyrtårne.
Fra telegrafen ovenpå kirken, nyder man en skøn og vid udsigt.
Når skibsfarten er levende, er det behageligt at besøge havnen og Koffardibroen eller den såkaldte Nybro. Fra denne går en vej forbi fæstningen til færgebroen eller Gammelbro, hvor postjagten og færgesmakkerne ligger, og hvorfra overfarten sker; derfra en kostbar stendosering mod søen og en konstvej.
De smukke Fyr…
Synet af de tvende, smukke fyr ved indløbet, af Lampe og Steenkulsfyret på Halskov og af de skønne fyr på Sprogø og Knudshoved forøger behageligheden ved denne spadseregang i en stille aftenstund.
Over veldyrkede marker går vejen til byens skov (1 1/4 mil). Ved små anlæg og ved indretningerne i et derved liggende skovhus er den bleven et behageligt forlystelsessted formindvånerne.
En Fugleskydning holdes her årligt i sommerens bedste til på en skøn plads, hvor da danses under telte.
Halskov Overdrev.
På den anden side af indløbet til havnen ligger Halskov Overdrev, der fordum har været skov, men skal være blevet ødelagt, da de svenske 1658 gjorde landgang. Såvel her som på Lilleø, fort der forsvarer indløbet, ses endnu spor af deres forskansninger.
Corsøer er digteren Jens Baggesens fødeby.
Kilde: Korsør Avis den 15 december 1937.
Mediestream.
Jimmy Pedersen
Fotografen er Helge Langkow. Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv Korsør.
Guldsmed Larsen, Nygade 13 bliver afhentet Nygade
HB 2022