Guldsmed Vilhelm Peter Larsen. Født 6. sept. 1868 i Korsør.

Søn af guldsmed Hans Larsen (Fuglekonge 1898) og hustru
Caroline Venka Amalie født Sparre. Død 25. marts 1942

Gift 12. aug. 1894 med Laura Jørgine. Død 3. juli 1931.
Guldsmed fra 1902 i Korsør i Nygade 13.
Overtog forretningen efter sin far.
Bestyrelsesmedlem af skytteforeningen, forskønnelsesselskabet og sangforeningen.
Fuglekonge ved eget skud.
Gave: Sølvklokke, som vi i dag bruger for at bringe ro og orden i salen til tingsamling og fugleskydning,
samt et sølvskjold, som sidder på det grønne kongebandoler.

Korsør den 6 juni 1937.
I dag knaldede bøsseskudene inden grønne skov…
Fuglekongen skød en gevinst ned i sagens første skud.
En vellykket frokost med udmærket tilslutning.

Byen kom tidligt på benene i dag. Fra kl 6 drog musikken gennem gaderne og indvarslede den store fugleskydning og Forskønnelsesselskabets gamle borgerfest, der om 2 år kan fejre sin 100 års fødselsdag.
Den gode gamle stemning og den festlige tradition, der gennem et århundrede har været forbundet med den store fugleskydning, blev vakt til live af orkestrets reveille-toner, og overalt i vinduer og døre dukkede let søvndrukne korsoranere frem for at følge begivenhederne fra første øjeblik.
Der var ingen tvivl om, at morgenkoncerten bidrog til, at fugleskydningen samlede den udmærkede tilslutning, som tilfældet blev – der var en smuk buket af byens borgere til stede, da man lagde for.
Ved 8 tiden sluttede musikken gennem byen, og så drog man til skovs – med bestyrelsen i spidsen kørte man i biler fra Lovsøanlægget til Hotel Skovhuset, hvor Fuglekongen Restauratør Ejnar Olsen blev afhentet, efter at “Undersåtterne” var blevet inviteret på en forfriskning – således som det er god gammel skik.
Med Forskønnelsesselskabets fane i spidsen drog Fuglekongen, der har det grønne bånd med de mange sølvplader, ledsaget af ca 25 skytter gennem skoven, under hvis løvhvælvinger musikkens toner gjaldede. Ved ankomsten til pavillonen Sommerlyst marcherede hele selskabet rundt omkring fuglestangen de traditionelle 3 gange til tonerne af “Bjørneborgernes march”, hvorpå man fordelte skydenumrene og gik i lag med kanonerne.
Af de tilstedeværende meldte 20 mand sig som fuldbefarne, som man trygt kunne overlade geværerne, og af disse lagde Fuglekongen naturligvis for som skytte nr 1 på det første nummer.
Skyttedirektøren, bestyrelsesmedlem Landbetjent Aage Andersen foreslog, at man til æblerne skød stående og uden anlæg, hvilket Fuglekongen som første skytte godkendte, og han klarede skærene over forventning, idet han i sit skud plaffede Venstre Kloæble ned!
Det var en fin start – en gevinst i først skud.
Heller ikke det næste æble lod vente længe på sig _ det var også en gammel skytte, der tog sig af det, nemlig Guldsmed Larsen, som ligeledes uden anlæg pillede en gevinst ned. Og derefter gik det slag i slag lige til kl 12, hvor man havde nået at komme igennem skyttenumrene 2 gange.
Så gjorde man klar til frokosten – 3 kanonslag drønede, og med orkestret i spidsen drog hele selskabet rundt om skydestangen og videre ind i pavillonen, hvor frokostbordene var dækket.
Selskabets formand, Bankdirektør Johansen tog straks ordet og udtalte: Deres Majestæt Olsen! Mine Herrer! Jeg byder velkommen til Forskønnelsesselskabets Fugleskydnings-frokost, idet jeg retter en særlig velkomst til vore gæster – Fuglekongen, Borgmesteren J. P. Hansen, Politimester Grüner, formanden for Skovudvalget, Kontorbestyrer L. Ravn, skytterne m.v. Der sidder en stor dreng i enhver af os – derfor møder vinoplevelse ved denne lejlighed, og vort håb er, at dagens forløb må svare til traditionen.
Senere slog formanden atter på sit glas: “Traditionen tro skal den første skål ved denne lejlighed gælde landets konge, Hs. Majestæt Kong Christian X længe leve!”. Derefter rungede 9-fyldige leveråb gennem salen efterfulgt af “Kong Christian”.
Den næste officielle taler var Landbetjent Aage Andersen, som som i smukke ord hyldede fædrelandet. “Herhjemme priser vines lykkelige over, at vi ingredienser og ro kan betragte de diplomatiske skaktræk ude i Europa, og hele vort håb står til, at vort land ikke bliver en af brikkerne, som de store herrer flytter rundt med. Vi glæder os over, at vi lever i et frit land, hvor vinduerne frygt for censur og diktatur kan tænke, tro og tale, som vi vil, og derfor er vi et lykkeligt land, som rummer så uendeligt mange kulturskatte. Dette vort fædreland ønsker vi Lykke og fremgang. Danmark leve! (3 hurra og “Der er et yndigt land”).
I vittige vendinger, der høstede bifald, hyldede formanden derpå Fuglekongen, idet han bl.a udtalte, at den normale regeringstid i selskabet jo er 1 år, men Kong Ejnar har siddet på tronen i 3 år – det har været vanskelige tider med mange kriser, men Hans. Majestæt har klaret skærene. I causerende form gennemgik taleren de begivenheder, der havde udspillet sig indenfor selskabet i disse 3 år – regeringsskiftet, Kongens udskrivning af nye valg. Majestætens store reformer mht. Lovsøanlægget og Sommerlyst m.v . Og til slut afsløredesden platte, som Fuglekongen havde skænket – et maleri af Skovhuset. Der blev klappet, og Fuglekongen hilste med jubilæumsbægeret, som er Fuglekongens ejendom i hans regeringstid – det er indstiftet af Redaktør Adam Jensen, som indrettet for 25 år siden – i 1912 skænkede sølvbægeret til selskabet, da han blev Fuglekonge ved eget skud.
Fuglekongen takkede for hyldesten og motiverede et leve for selskabet, hvorpå Tandlæge Ejnar Jensen i morsomme vendinger talte for gæsterne – Borgmester, Politimester og Skovudvalgets formand.
Borgmester J. P. Hansen mindes de dage, da den nye bestyrelse kom til verden under store besværligheder – han havde dengang været dirigent i 8 dage, fordi generalforsamlingen var blevet afbrudt for at fortsættes en uge senere! Han fandt, at den nye bestyrelse havde røgtet sin opgave udmærket, og medlemmerne skyldte den tak, ikke mindst fordi Sommerlyst var blevet bevaret på denne skønne plet i vor skov.
Også Politimester Grüner tog ordet og udtrykte sin glæde over ved denne lejlighed at være sammen med byens borgere. Lejligheden bød sig ikke så ofte, hvorfor han var så meget gladere, og navnlig fordi festen fandt sted i så,dejlige omgivelser. I smukke ord bragte han Korsør sin hyldest og sluttede med at udbringe: “Et leve for vor skønne by”.
Efter de officielle talere havde endnu en række af deltagerne ordet – Købmand C. V. Olsen fuldendte endeligt den tale for damerne, som han gennem næsten alle de 100 år har påbegyndt ved hver fugleskydning, og adresserede skålen til Fru Restauratør Ejnar Olsen. Han suppleredes af tidligere bestyrelsesmedlem Lokomotivfører Kristiansen, og endvidere talte Slagtermester R. Svare for veteranerne, på hvis vegne Malermester Brøndum Møller takkede for hyldesten.
Og derpå fortsatte man skydningen, der var tilendebragt ved 4 tiden.

Præmielisten ser ud som følger:
Venstre Kloæble: Restauratør Einar Olsen (eget skud).
Højre Kloæble: Fabrikant H. P. Ørbech (Guldsmed Larsen).
Halsæblet: Konsul Harald Fischer (Carl Otto Fischer).
Haleæblet: Direktør N. Chr. Hansen (Manufakturhandler V. A. Kallerup).
Ringen: Manufakturhandler Kallerup (eget skud).
Venstre Vingeæble: Cigarhandler William Wichers (Arkitekt Nic. Breinholm).
Halspladen: Direktør Just Hansen, Sorø (Repræsentant Em. Nielsen).
Kronen: Carl Otto Fischer (eget skud).
Højre Vinge: Tandlæge Ejnar Jensen (eget skud).
Halepladen faldt inutide (lodtrækning).
Venstre Vinge: Arkitekt Breinholm (eget skud).
Brystpladen faldt til Guldsmed Larsen ved eget skud, og han blev således Fuglekonge.
Den nye Fuglekonge blev naturligvis hyldet efter traditionen, og skydningen sluttedes, men i aften fester man med bal i Sommerlyst.

Kilde: Korsør Avis den 6 juni 1877.
Mediestream.
Jimmy Pedersen

Korsør den 15 december 1937.
En rejsendes indtryk af Korsør for 100 år siden.

I 1824 var Korsør kun “en liden stad”, men den kongelige kontorchef i postvæsenet fandt dog meget at glæde sig over.

Der var kun 212 huse for 100 år tilbage.
I 1824 udgav kontorchef i Den Kongelige Generalpostdirektion Eiler Hagerup Tregder en håndbog for rejsende i kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig Holsteen og Lauenburg.
Vingengiver Tregders beskrivelse afvKorsør i 1824 – med bibeholdelse af datidens retsskrivning:

Corsøer, liden stad på den vestlige kyst af Sjælland ved det Store Bælt, med 212 huse og omtrent 1450 indvårnere, under 28˚ 48˚ 15˚, længde og 55˚ 20˚ 22˚ bredde.
Toldsted; station for brev og pakkepost såvelsom for ekstrapost; overfart til Nyborg i Fyen, 4 mil. (Ved ankomsten kunne de rejsende forud gennem telegrafen bestille logis, befordring m.m. i Nyborg.)
Overfarten sker med postjagten hver søndag og onsdag og med bortsmakkerne hver søndag, mandag, onsdag og fredag morgen.
Når postjagterne efter brev og pakkeposternes overførsel vendte tilbage, kunne rejsende fra begge sider følge med samme mod dobbelt bortfragt.
Gæstgivergaard: Postgaarden (enken Carlheim).

Færgested i umindelige tider.
Færgestedet har været her fra umindelige tider, dels for den korteste overfartslinie til,Fyen og dels for den bekvemme havns skyld, der især efter de sildigere opmudringssteder, hvorved man har søgt at give indløbet en dybde af 12 fod, er særdeles god. I ældre tider var den dyb nok endog for krigsskibe og blev ofte besøgt af vendiske sørøvere, hvilket bevægede Svend Grathe til,at anlægge her, ligesom ved Nyborg, et fast Slot, som i krigen med Sverige under Carl Gustav skal være blevet omdannet til en fæstning, hvorpå en kommandant siden har haft bopæl. Fæstningen er nu forfalden og på dens volde ligge ikkun tvende kanoner til at give signalskud for posten i tåget vejr.
Byen selv skal være anlagt afvValdemar I, har fået købstadsfrihed i 1425 af Erik af Pommern og stabelrettighed 1664. Den idelige færdsel her igennem, i forbindelse med den ikke ubetydelige skibsfart, opliver stedet.

Kirken havde et besynderligt udseende.
Kirken, som dog indvendig er ganske sirlig, har
udvendig et besynderligt udseende, som end mere forøges ved den ovenpå samme byggede telegraf. På kirkegaarden ses M. G. Birkners minde. Foruden borgerskolen, hvori indbyrdes undervisning anvendes, er her en privat læreanstalt. I et fattighus forsørges de ældste og skrøbeligste af byens fattige. Et læseselskab har en liden bogsamling, som tillige kan afbenyttes af de rejsende under deres ophold her.

Torsk i overflødighed.
Sildefiskerierne ved byen er i de sidste år blevne udvidede. Foruden disse gives her ikke uvigtige aalefiskerier, og torsken, som falder i overflødelighed, er fortrinlig god – Havnen med den dertil hørende bugt, er malerisk, og ved dens indløb står tvende fyrtårne.
Fra telegrafen ovenpå kirken, nyder man en skøn og vid udsigt.
Når skibsfarten er levende, er det behageligt at besøge havnen og Koffardibroen eller den såkaldte Nybro. Fra denne går en vej forbi fæstningen til færgebroen eller Gammelbro, hvor postjagten og færgesmakkerne ligger, og hvorfra overfarten sker; derfra en kostbar stendosering mod søen og en konstvej.

De smukke Fyr…
Synet af de tvende, smukke fyr ved indløbet, af Lampe og Steenkulsfyret på Halskov og af de skønne fyr på Sprogø og Knudshoved forøger behageligheden ved denne spadseregang i en stille aftenstund.
Over veldyrkede marker går vejen til byens skov (1 1/4 mil). Ved små anlæg og ved indretningerne i et derved liggende skovhus er den bleven et behageligt forlystelsessted formindvånerne.
En Fugleskydning holdes her årligt i sommerens bedste til på en skøn plads, hvor da danses under telte.

Halskov Overdrev.
På den anden side af indløbet til havnen ligger Halskov Overdrev, der fordum har været skov, men skal være blevet ødelagt, da de svenske 1658 gjorde landgang. Såvel her som på Lilleø, fort der forsvarer indløbet, ses endnu spor af deres forskansninger.
Corsøer er digteren Jens Baggesens fødeby.

Kilde: Korsør Avis den 15 december 1937.
Mediestream.
Jimmy Pedersen

Fotografen er Helge Langkow. Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv Korsør.

Guldsmed Larsen, Nygade 13 bliver afhentet Nygade

Søbatteri-Festen blev en strålende begivenhed.

Over 10.000 mennesker gik gennem tælleapparaterne, og festterrænet var en mægtig myretue.

I det smukke sommervejr tog den gamle fæstning sig eventyrlig ud.

Drønende kanonslag, fløjtende og piftende raketter på sejlads mod stjernerne, blændende strålende kaskader af ildfunker, stjerneskud, bragen, knalden og drønen…. Det var et af de indtryk, man tog med hjem fra Forskønnelsesselskabets store folkefest på det gamle Søbatteri, og det var et pragtfuldt punktum, der var lovet et festfyrværkeri, der skulle sige sparto til, hvad der hidtil er set på disse breddegrader, og man blev ikke skuffet. Det var imponerende, og i den stille skønne sommernat blev bombardementet mod den mørke himmel af en særlig imponerende virkning.

“Aahh”, “Næh”, “Bravo”, lød det, og publikum klappede, når et af de særligt store numre eksploderede i et hav af flammer og gnister, når blålysene brød nattemørket, og raketterne tegnede deres lysende sære skriftstegn.

Og så var der den særlige fordel, at alle kunne se fyrværkeriet, der afbrændtes fra kajen ud for Th. Rasmusens Sønners kulgård; ikke blot festdeltagerne, men hele byen, ja selv Agersø og andre fjerne egne havde glæde af bombardementet!

Da det sidste kanonslag var gået i luften, begyndte folkevandringen fra festterrænet, men mange tusinder blev dog til sidste sekund, ikke mindst ungdommen, der dansede, men ved 2 tiden var det forbi. Søbatteri-festen 1937 sluttede af i succes’ens tegn, og Forskønnelsesselskabets bestyrelse kunne lykønske sig selv og sine mange flinke og dygtige hjælpere fra Sejl og Svømmeklubben m.fl til det fine resultat, både publikummæssigt og økonomisk.

At festdeltagerne var tilfredse, derom kan der nemlig ikke herske tvivl, det var glade og smilende ansigter man så overalt, og der faldt mange rosende ord og udtalelser om det festlige arrangement. Det gjalt både korsoranerne selv, og de mange publikummer fra det øvrige Vestsjælland, endog fra København. Alle syntes om den særprægede stemning, der herskede på de gamle volde under fæstningstårnet og Christian IVs kornmagasin, og det var bl.a lysene der gjorde udslaget.

Der var ca 2.000 elektriske pærer langs kajerne, på den oplagte færge, i guirlander langs voldene, i træerne, på den smukke lille fregat i voldgraven, lysende søjler, der spejlede sig i vandet, projektører mod fæstningstårnets kolos, i riddersalen m.v.

Det var lys på lys, og i det smukke vejr, som det naturligvis også var lykkedes at fremtrylle, var virkningen udmærket. Det skal bemærkes, at det ikke mindst var på afstand, at det festbelyste fest-terræn gjorde sig – fra Banegården, Benzinhavnen osv, så det helt eventyrligt ud, og det lokkede mange, der måske slet ikke havde tænkt sig at gå til fest – bl.a automobilister, der kom med færgerne, hvorfra Søbatteriet især tog sig spændende ud.

Naturligvis kulminerede festen om søndagen, men allerede lørdag aften var der mange mennesker, ca 3.000 – og en overgang var der fyldt overalt. Både i riddersalen, der var festligt udsmykket, og hvor den blinde sanger Klitgaard lod sin smukke røst høre og den den unge Frk. Henny Jørgensen underholdt med refrænsang, i dansesalen på “første etage”, i borggårdens danse-estrade m.v., ligesom forlystelsesparken havde stort besøg og naturligvis gik en stadig strøm af tilskuere rundt langs voldene og beundrede den kønne udsigt.

Men i går nåede man højdepunktet – yderligere 7.000 mennesker kom gennem tælleapparaterne, således at man nåede op på officielt 10.496. Hertil kommer imidlertid en række indbudte, de assisterende m.v., således at tilslutningen altså har været så fin, som man kunne forlange. Det viser sig, at Søbatteriet er en ideel ramme for den store folkefest.

Allerede i går eftermiddags indledes de gratis opvisninger – svømmerne udspring, dystløb, baljeroning m.v. I havnen. Det gjorde stor lykke, og om aftenen ved 10 tiden fik man ild-regattaen – motorbåd med 10 lystsejlere på slæb sejlede gennem havnen med lys og fakler, medens “ildfluerne” dansede over vandspejlet. Der var træklodser med “kinesiske lygter”, der i stort tal var sat ud og at vind og strøm drev gennem havnebassinet. Desværre var der luftforurening megen sø, således at mange lygter gik ud.

Der var altså nok at se på, men i endnu højere grad ofrede publikum sig for de mange forlystelser, der var nærved at blive rendt over ende, og begge de steder, hvor der dansedes, samt i restaurationerne var det næppe muligt at opdrive en eneste plads. Til trods for det mægtige rykind klarede restauratør Ejnar Olsen skærene – en hær på 25 tjenere og mange koner og piger sørgede for de tørstige gæster. Det kan bl.a nævnes, at 1.200 ølglas var i stadig funktion. Lige så snart de var tømte, gik de til opvaskerummet, og få minutter efter kunne de påny udleveres fra buffeten.

Også de mange pølsesælgere, øl-pavilloner, iskagetelte m.v. havde stor omsætning, tårngemmer Christiansen indkasserede mange 25 ører fra de gæster, som besøgte tårnet, og som tombolaen, hvor der næsten ikke var nitter, havde rivende afsætning, havde rivende afsætning. Allerede kl 10 i aftes var der fuldstændigt udsolgt, og der kunne godt have været et par tusinde numre endnu! Tombolaens damer var også fortrinlige sælgere, og de gjorde et fint stykke arbejde, hvilket forøvrigt også gælder de mange lodseddel og blomstersælgere, der ligeledes sled i det.

Men forøvrigt er det umuligt at gå i detaljer – der var jo så meget, at man kunne fylde adskillige spalter, hvis det hele skulle opremses. Dog skal det lige nævnes, at “Dansk Arbejdes” filmstelt udenfor fæstnings-terrænet, hvor der blev givet gratis forestillinger af turistfilms m.v., havde voldsomt rykind. Alene lørdag aften ca 1.000 mennesker, og mange mange flere om søndagen.

De enkelte led af hele det store arrangement kunne således notere succes, og sammenlagt blev festen derfor absolut en begivenhed, der i 1 1/2 døgn gjorde Korsør til centrum for denne del af Sjælland. Det har især sin betydning – bortset fra, at Forskønnelsesselskabet nu har fået penge i kassen til sine mange store opgaver,

Og så er det atter hverdag…

Kilde: Korsør Avis den 2 august 1937.

Mediestream.

Jimmy Pedersen.

HB 2022