1933 TIL 1936, BLEV FUGLESKYDNINGERNE ERSTATTET AF ANLÆGSFESTER
I årene 1848 og 1849, afholdtes der ingen fugleskydninger, på grund af mangel på ammunition (1. slesvigske krig) og igen i 1864 og 1865, denne gang var det 2. skesvigske krig (Slaget ved Dybbøl). I 1852 manglede der tilslutning, og i årene 1933 til 1936, blev fugleskydningerne erstattet af anlægsfester, der blev afholdt i og omkring Lovsøanlægget der dengang tilhørte selskabet.

Uddrag fra Jørgen Nielsens artikler der er gengivet i bogen ”Korsør på tværs 3”.
Hele den farverige skildring, og flere andre vedr. fugleskydningens historie, kan læses i Bøgerne ”Korsør på tværs 1 – 4”, der vistnok stadig kan lånes på biblioteket.

Af Lars P. Moosdorf.

Fem års anlægsfester med mange tusinde betalende gæster

Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskabet var i 1930’erne den initiativrige arrangør af de mindeværdige fester i Lovsøanlæget. Men det kniber slemt i bestyrelsen.

Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab, var dengang, sidst i 20’erne og 30’erne, byens fornemmeste og initiativrige forening, som ikke alene drev Sommerlyst i Korsør Lystskov, men som tillige havde påtaget sig væsentlige forskønnelsesopgaver såsom vedligeholdelse af Lovsøanlægget, spadserestien til skoven og visse skovstier – og så naturligvis, at arrangere fugleskydningerne.

Men sligt koster penge, og en energisk bestyrelse med den farve- og iderige elværksbestyrer KrauseThomsen i spidsen, undfangede en ide om en stort anlagt folkefest i Korsør – i Lovsøanlægget. Det var i 1931.

En folkefest i øsende regn
Festen blev ikke nogen ubetinget succes, for det regnede spande ned lørdag den 8. og søndag den 9. august…!
”Stor Folkefest med Asfaltbal i Lovsøanlægget”, lød budskabet, og festen bekendtgjordes med: 2 restaurationstelte, bar, pølsevogn, frugt-, is- og kagebod, blomsterbod, galanteri boder, spåkone, tombolaer, roulet, karruseller, skydetelt og forskellige spil. Illumineret fregatskib på søen, koncert ved ”Philips Radiovogn” såvel som ”Stor Orkesterkoncert”. Illumination af hele anlægget samt farvet projektørbelysning. Pragtfuldt elektrisk vandfald (!) – osv. osv. Det meste af lokal tilvirkning, arrangement og betjening. – Festfyrværkeri lørdag kl. halv tolv ved tusindkunstneren, glarmester Vald. Jensen. Allerværst var vejret lørdag med øsregn hele dagen og mange byger om aftenen, medens det klarede noget op i løbet af søndagen. Men trods vejret var der dog 1.300 betalende gæster lørdag, 7.000 søndag – og der var god omsætning ved boderne: Tombolaen omsatte således 1.100 kr., en sømbuk 100 kr. Så en succes blev det alligevel – korsoranerne gik gerne gennem ild og – navnlig – vand for at feste i 1931.
Netto-overskuddet blev senere opgjort til ca. 2.000kr. Hvilket var mange penge dengang.

I 1934 annonceredes med, at anlægget under festen var belyst med 500 (!) elektriske pærer – men hele festen nærmest druknede i regn, der kom ”kun” 6.600 gæster medens nettooverskuddet dog androg 4.377 kr. Lidt bedre gik det i 1935, hvor 9.600 gæster skabte et overskud på ca. 5.500 kr. Men efter fem år med særdeles hyggelige og populære arrangementer var det nok som om anlægsfesterne efterhånden var blevet lidt nedslidte – og i øvrigt begynder det at knirke slemt i det ærværdige selskab, der trods de store fest-overskud ikke kunne få økonomien til at hænge sammen, til finansiering af de mange opgaver man havde påtaget sig. Ydermere var det som om både medlemmernes og bestyrelsens interesse for selskabets aktiviteter lå på et lavt niveau. – Så galt gik det, at bestyrelsen i 1934 efter fugleskydningen traf den skelsættende beslutning at aflyse dette traditionsrige arrangement i årene fremover – indtil videre. Og endnu værre: En enig bestyrelse dristede sig til ved generalforsamlingen den 15. juli 1935 at foreslå, at pavillonen Sommerlyst i Korsør Lystskov blev solgt ….
– Hvilket der kom en masse ballade ud af!

Fugleskydningerne aflyst og Sommerlyst foreslået solgt
”Sommerlyst” forfaldt, og bestyrelsen ”gik af”.

I 1934 blev restauratør Ejnar Olsen, Hotel Skovhuset, fuglekonge – under ringe medlemsbevågenhed. Så lav var deltagerantallet i årets fugleskydning, at man besluttede at aflyse dem de følgende år – for en tid. Og en af hovedårsagerne var angivelig, at man fandt ikke at kunne overkomme at arrangere både skydningerne og anlægsfesterne. Og af økonomiske grunde blev det altså festerne i Lovsøanlægget, der kom til at nyde fremme – de gav dog betragtelige overskud til selskabets øvrige, påtrængende opgaver.

Restaurering til 7.000 kroner?
Jo, det gik skidt i selskabet, og det knagede slemt i medlemsrækkerne. Helt tosset blev det ved den ordinære generalforsamling 15. juli 1935, hvor formanden, elværksbestyrer Krause-Thomsen – der ellers kunne have ret så mange visionære ideer – meddelte, at en enig bestyrelse havde fundet, at Sommerlyst – selskabets højborg og ramme omkring fugleskydningerne siden midten af nittende århundrede – var for stor en belastning for økonomien. Og for bestyrelsens medlemmer. Man havde gjort op, at en gennemgribende restaurering af såvel bygninger som inventar var en bydende nødvendighed, og at dette ville koste 7.000 krone.
– Og for at gøre en ende på det hele stillede bestyrelsen det uhyrlige forslag, at man simpelthen solgte hele herligheden…! Garvede skydebrødre, gamle fuglekonger og byens bedre borgerskab var lamslåede. Diskussionen på generalforsamlingen foregik højt og hedt indtil man endelig besluttede sig for en afstemning: 20 stemte for, at man solgte – 22 imod!
– Det var på et hængende hår. Men sagen var ikke afgjort hermed. I efterårets løb blev der i bestyrelsen lagt råd op, og den 17. januar 1936 indkaldte 27 medlemmer, der alle var af bestyrelsens observans i Sommerlystsagen, til en ekstraordinær generalforsamling med salg af pavillonen som eneste punkt på dagsordenen.

Et gammelt skrummel
Se, dette var just en sag, som kunne få folk af huse – ikke færre end 125 medlemmer deltog i denne generalforsamling, som varede to timer. Lærer N. O. Christiansen optrådte som talsmand for bestyrelsens synspunkter og argumenterede malende, at Sommerlyst nok engang havde været skøn at skue, men at den nu var et gammelt skrummel. Det ville koste 6-7.000 kroner at sætte i stand. Vand var ikke indlagt, men måtte hentes fra et mudderhul ved Bonderup-gærdet, og også lyset var dårligt. Han anslog, at et salg ville indbringe ca. 17.000 kroner.
Mange var indslagene og talerne.
Omsider kom det til afstemning: 85 stemte imod bestyrelsens forslag, kun 37 stemte for. Og det har sikkert passet den traditionsbundne redaktør Adam Jensen udmærket, at han dagen efter kunne formulere overskriften:

”Overvældende Flertal imod Salg af Sommerlyst” – dagens erklærede forsidehistorie!

Ny generalforsamling med 93 indlæg
Men trods dette eklatante nederlag fremturede bestyrelsen på ny ved den ordinære generalforsamling et halvt årstid senere – den 8. juni 1936. Her blev salgs-forslaget genfremsat, og bestyrelsen truede med, at såfremt generalforsamlingen besluttede ikke at sælge, ville den – alle som én – gå af! Og det oplystes nu i øvrigt, at en reparation ville koste ikke under 20.000 kroner.
Generalforsamlingen udviklede sig herefter til hvad avisen kaldte ”Rent Kaos”. Tilstede var 70 medlemmer, og der blev holdt 93 taler-indlæg inden det sent på aftenen på ny afgjordes, at man ikke ville sælge. – Hvorefter bestyrelsesmedlemmerne tog deres gode tøj og ”gik af”.
Hvilket sandsynligvis har været forudset, for allerede ni dage senere, den 17. juni, holdtes endnu en generalforsamling – ekstraordinær. Her blev valgt en helt ny bestyrelse, bestående af bankdirektør Gustav Johansen (formand), grosserer C. E. Rasmusen (kasserer), landbetjent Aage Andersen (sekretær), malermester Th. Weidemann (forlystelsesråd) samt konsul Th. Rasmusen og tandlæge Ejnar Jensen – i sandhed en betydelig og magtfuld bestyrelse for det hæderkronede, gamle selskab.

Fæstningsfest, Sommerlyst – og en nyforlovet abe
Allerede halvanden måned senere, den 1. og 2. august, havde den nye bestyrelse et kæmpe arrangement på plads – en byfest af hidtil usete dimensioner. På Fæstningen. En bragende succes med 10.000 betalende gæster. Hvorefter selskabet gik i gang med det, man var gået til valg på: Sommerlyst. Hvad der i øvrigt skete i løbet af 1936-37 ses ikke i avisen, men den 31. april 1937 kunne Korsør Avis formulere en kæmpe overskrift – for en gangs skyld helt af positiv karakter: ”Idyllisk Generalforsamling i Forskønnelsesselskabet – fra alle Sider blev Bestyrelsen hyldet for sit Arbejde” Den nye formand, Gustav Johansen, kunne i sin beretning oplyse, at Sommerlyst nu var fuldkommen restaureret, og man var gået i gang med at ordne borde og bænke, der var i så dårlig stand, at de brød sammen under gæsterne.

I Lovsøanlægget havde man nedlagt den lille zoologiske have med aber, ræve og fugle. De fleste dyr var solgt, og de to aber var udlånt til Aarhus, hvor den ene var blevet forlovet – sagde formanden. I anlægget var den lille pavillon, kaldet Paddehatten, repareret, et vandfald var fjernet, nogle gamle træer fældet og 100 nye bjergfyr plantet. Der var rejst et par plankeværker samt foretaget pæleramning og regulering af søerne. Endelig var foretaget regulering og grusning af gangstien til skoven – det hele finansieret ”ved Festernes Overskud, Medlemmernes Offervilje og kommunale Tilskud…” – Og så blev det i øvrigt besluttet, på ny at holde de årlige fugleskydninger, så fuglekongen fra 1934, restauratør Olsen, kunne blive afløst efter hele tre års ”regeringstid”. Dette skete den 6. juli samme år, hvor guldsmed Vilhelm Peter Larsen overtog værdigheden – ved eget skud.

I krigsårene 1940 til 1945, blev der på grund af Tyskernes besættelse af landet, og samtidig inddragelse af private skydevåben heller ikke afholdt fugleskydninger. Og så her i år 2020 og 2021 var der forsamlingsforbud på grund af Corona pandemien. I alt en periode på tilsammen 15 år hvor der ikke har været holdt fugleskydninger ved Sommerlyst, ud af de registrerede mere end 180 år selskabet nu har bestået.

Fotos udlånt af Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

hb 2022