Sommerlyst under 2. verdenskrig

Prolog
Der har været skrevet om Sommerlyst, at under 2. verdenskrig var det besat af tyskerne, og at de tyske soldater morede sig med at skyde til måls efter skydeplatterne som fuglekongerne, hvert år forærer selskabet.
Det er ikke en rigtig gengivelse, men skyldes nok at tidligere krønikeskrivere ikke har haft selskabets protokol til rådighed, eller at de ikke har ulejligede sig med at læse den til tider meget vanskelige håndskrift, som referaterne er skrevet med, men kun læst det, der er skrevet med trykte bogstaver.
I formand Bankdirektør Gustav Johansens maskinskrevne beretning står der:
”Sommerlyst har været beslaglagt af tyskerne, og som alle steder hvor tyske støvler har trådt, er meget ødelagt.”
Naturligvis har der ikke været afholdt fugleskydning under krigen, på grund af våbenforebudet, men der har alligevel været aktivitet i og ved pavillonen Sommerlyst.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, fotograf: Langkow Foto

Besættelsen

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland.
Om morgenen kl. 4.45 ankom tyskerne til Korsør Havn, hvor de gik i land og startede besættelsen af det meste af Sjælland. Tilværelsen var med et blevet ændret for borgerne, ikke bare i Korsør, men i hele landet.
Men livet måtte jo gå videre på trods af Tyskens tilstedeværelse, med varemangel og de gener, det nu afstedkom.
Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskabet måtte aflyse deres fugleskydning på grund af våbenforbudet. Man overvejede at søge den tyske overkommando om tilladelse til at skyde med salonriffel i stedet for det Remington-gevær kaliber 11,7, som man ellers brugte, men opgav projektet på forhånd, da man ikke mente at det ville være muligt for en forening som denne at få tilladelsen.

Der blev i 1940 til 1945 afholdt flere bestyrelsesmøder i Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab, som foregik i Håndværkerbanken eller på Borgmesterkontoret. De fleste referater fra disse møder omhandler selskabets forpligtelser. Udover at vedligeholde pavillonen Sommerlyst, holdt selskabet skovens spadserestier vedlige. Lovsøanlægget var også selskabets, og det skulle vedligeholdes, endvidere havde man bedt kommunen om lov til at hjælpe med vedligeholdelse af Søbatteriet.
Men der skete også andre ting, for eksempel fejrede selskabet den 26. september 1940 Kong Christian X’s 70 års fødselsdag, i Lovsøanlægget, der blev plantet en eg til hans minde.
Kort efter besættelsen overtog Aage Hansen driften af Sommerlyst, efter Einer Olsen, og i referatet fra generalforsamlingen 1942 er det nævnt, at Skovfoged Edvart Petersens hustru skulle drive pavillonen denne sommer.
Så der var åbent i Sommerlyst om sommeren, og selskabet holdt da også et par fester og fællesspisninger derude, dog med ringe deltagelse, selv om selskabet talte over 200 medlemmer (man har nok ikke følt, at der har været så meget at feste for, med forbud mod udskænkning af vin og spiritus samt med spærretiden).

Fra selskabets protokol: Den 23. juni 44 afholdtes bestyrelsesmøde i Haandværkerbanken. Fraværende Th. Weidemann. Det vedtoges under de foreliggende forhold ikke at afholde den, på generalforsamling, omtalte fest i Sommerlyst. På grund af våbenforbudet vil der heller ikke kunne afholdes fugleskydning. Det oplystes, at der har været indbrud i Sommerlyst. Service er stjaalet.

Efter krigen

Den 4. maj 1945 kl. 20.34 kom frihedsbudskabet i BBC’s radioprogram, der blev sendt i Danmark, og jubelen brød løs.
De tyske soldater skulle ud af landet. Korsør Lystskov blev brugt som opsamlingssted for de tyske soldater, der skulle fragtes over Storebælt for at bevæge sig mod deres hjemland, til fods.
Det var først her, at Sommerlyst blev besat. De mange soldater måtte overnatte i telte og biouacer, men den gamle pavillon gik ikke fri.
I 1946 var Sommerlyst atter i selskabets hænder, omend i sørgelig tilstand.
I formanden Gustav Johansens beretning fra generalforsamlingen det år, sagde han:

”Mellemmerne vil sikkert forstå,at bestyrelsen i de forløbne år har arbejdet under vanskelige forhold. Vi har savnet de indtægter, som de særlige byfester på Korsør Søbatteri gav, fester som på grund af lysrestriktionerne ikke kunde afholdes, men navnlig også fordi bestyrelsen under det tryk, vi alle levede under i tyskertiden, ikke havde lyst til at feste.
I selskabets love står der som vore særlige opgaver: vedligeholdelse af Lovsøanlæget, af Spadserestien fra byen til skoven og af pavillonen ”Sommerlyst” samt afholdelse af fugleskydning.
Lovsøanlæget har vi vedligeholdt, så godt som midlerne tillod det, men søerne trænger i høj grad til oprensning, og de nedrammede pæle omkring søerne er rådnede op og må fornyes, og det vil med de nuværende priser på materialer og arbejdsløn overstige selskabets kræfter at bringe disse ting i orden.
Spadserestien til skoven skal ved skovvejens udvidelse overgå til amtet. – Der er fra bestyrelsens side gjort forsøg på at formå amtet til at betale for afståelse af stien, som tilhører selskabet, men forhandlingerne herom har ikke ført til noget resultat.
Sommerlyst har været beslaglagt af tyskerne, og som alle steder, hvor tyske støvler har trådt, er meget ødelagt. Ikke alene er det gået ud over selve pavillonen, men inventar er splintret, telefonapparat ødelagt, en del af hestestalden revet ned, og stenbænken omkring pavillonen er anvendt til fliser i den resterende del af stalden. Den af inderigsministeriet nedsatte vurderingskommission har, uden at selskabets bestyrelse har været tilkaldt, ansat skadeserstatningen til kr. 1.640,- et meningsløst lavt beløb.
Bestyrelsen har først i indeværende år modtaget meddelse om, at pavillonen er endelig frigivet af indkvarteringsmyndighederne, og man vil nu søge om at få erstatningsbeløbet forhøjet.
Kommunens skovudvalg har vist selskabet meget interesse og gjort opmærksom på de stadige indbrud, der har fundet sted i pavillonen, men så snart skaderne er udbedret og ruderne sat i igen, øves der nyt hærværk derude.
Det er min overbevisning, at man – således som tiderne er – ikke kan undgå gentagelser, men at pavillonen indrettes til helårs-beboelse for den mand, som skal drive restaurationen.
Ligesom under krigen i 1848/50 og i 1864 har der heller ikke under denne krig været afholdt fugleskydning. Om dette kan lade sig gøre i år vil afhænge af, hvor hurtigt pavillonen kan sættes i nogenlunde stand, og af om de nødvendige midler stilles bestyrelsen til disposition. Penge skal der til, og bestyrelsen har derfor, som et særligt punkt på dagsordenen, sat forslag om overdragelse af Lovsøanlægget til Korsør Kommune, hvorved ca. 4.000,- kroner bliver frigjort.
Det er forsåvidt med vemod, jeg på bestyrelsens vegne stiller dette forslag, idet anlægget siden 1839 har sorteret under selskabet. Det var på den første

generalforsamling den 22. januar 1839, det vedtoges at arbejde med et forskønnende anlæg på Lovsøbanken skulle påbegyndes, men tiderne skifter, og de fleste vil sikkert idag mene, at det er en komunal opgave at vedligeholde byens anlæg.
1 1839 stillede Korsør garnision gratis arbejdskraft til rådighed for selskabet ved planering og beplantning af anlægget.
I 1944 har selskabet kunne gøre gengæld ved at stille anlægget til disposition for modstandsbevægelsen – Dette års soldater.
Det var i sommeren 1944, det lokale frihedsråd henvendte sig til mig om tilladelse til at måtte benytte Lovsøanlægget som depot for våben og sprængstoffer. Selvfølgelig blev tilladelsen givet med det samme – mine kollegaer i bestyrelsen vil sikkert tilgive mig, at jeg ikke indhentede deres samtykke. – Omkring 19. september overførtes en kasse karabiner fra kystpolitiet til anlægget, og senere på året ankom flere våben og sprængstoffer. I febuar blev en halv snes maskinpistoler og et par færdige bomber, som var anbragt i det ene af redskabsskurene desværre opdaget og afhentet af tyskerne. – Som det fremgår heraf, har dette gamle selskab, som altid har været nationalt præget, også ydet sit, ganske vist et beskedent, bidrag til modstanden mod byens og landets fjender.
Til slut skal jeg blodt rette en tak for økonomisk støtte fra kommunen og private, en tak til vor anlægsgartner herr Petersen, ikke mindst for det mod, han udviste, medens anlægget blev benyttet som våbendepot, og endelig en tak til medlemmerne, fordi de også under vanskelige år stod sammen om selskabet.”

Epilog
Freden var kommet, men der var endnu et had til tyskerne, og til dem som på den ene eller anden måde hjalp dem.
Ved fugleskydningen juni 1946 var ca. 70 medlemmer samlet til skydning ved Sommerlyst. Pavillonen var stadig i en elendig forfatning, men skydningen og frokosten kunne dog gennemføres derude. Til gengæld måtte aftenfesten forlægges til Skovhuset, hvor skytterne med deres damer hyggede sig til den lyse morgen.
Frokosten blev som nævnt holdt i Sommerlyst, Tandlæge Einar Jensen, der var afgående fuglekonge forærede selskabet en platte, der forestillede vandrehjemmet, der er ”Kong Einars” værk.
Kongens tale blev dog noget mærkelig, da han udtrykte sin misfornøjelse med, at et af selskabets medlemmer Fabrikant Næsted var tilstede, da dennes navn fandtes i Bovrup-kartoteket *).
Næsted tog situationen med storisk ro, og tilbød at forlade selskabet.
Dette blev mødt med kraftige røster og FY-råb mod den taktløse fuglekonge.
Formanden Gustav Johansen forsøgte at glatte ud og sagde, at hadets tid måtte være forbi.
Det endte med, at Einar Jensen rejste sig og afførte sig bandoleret (tegnet på kongeværdigheden) og forlod selskabet.

*) Bovrup-kartoteket er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalscosialistiske
Arbejderparti. Kartoteket rummer navne på 22.795 personer, som meldte sig ind i partiet i perioden
1930-45. Kartoteket har navn efter landsbyen Bovrup i Sønderjylland, hvor partiets “fører” fra
1935-1945 Fritz Clausen boede, og i hvis hjem partiet havde hovedkontor.
Af Lars P. Moosdor

Konge-egen i Lovsøanlægget

Konge-egen plantet i Lovsøanlægget til minde om Kong Christian X 70 års fødselsdag. Den. 27 september 1940. Foto Henrik Bach maj 2023.

Korsør den 27 september 1940.
“Du er sat for at mindes vor Kongevagt”
Konge-egen plantet i Lovsøanlægget ved en smuk og værdig højtidelighed.
En Prolog….

Dagens festligheder fik en smuk og værdig optakt, da Konge-egen i går middags blev plantet i Lovsøanlægget….Korsør Forskønnelsesselskab viste sig sin historie værdig med den smukke tankes gennemførelse. Skønt tidspunktet for den lille højtidelighed først var blevet offentligheden bekendt i 11 time, var der dog samlet en langt større skare, end selskabets bestyrelse havde ventet.
Man samledes i strålende septembersolskin på den store plæne, hvor egen skulle plantes som et naturligt midtpunkt i det kønne anlæg. Medens Forskønnelsesselskabets fane blafrede i vinden som fanevagt ved den vordende kæmpe-eg, tog formanden Bankdirektør Gustav Johansen ordet og udtalte: “Det er en naturlig ting, at en forening med så nationale traditioner som Korsør Forskønnelsesselskab, har ønsket at mindes Kongens 70 årrige fødselsdag. Vi gør det nu ved at plante en eg, som for kommende slægter skal vidne om, at vi i en tung tid havde en Konge, som havde hele folkets kærlighed og tillid. Jeg byder Dem hermed velkommen!”
Og så blev egen plantet. Hullet var gravet i forvejen, og det varede kun i et par minutter for Landpolitibetjent Aage Andersen, Bankkasserer Christensen og Forpagter Clausen af foretage plantningen.
Landpolitibetjent Aage Andersen trådte derpå frem og bød et velkommen til hædersgæsten; Konge-egen, som han hilste med disse smukke og værdige strofer:

De danske eg i Danmark jord,
Fra Arild tid gav stavn og ror.
Du voksed dig langsomt sejg og stærkt,
Symbolet du er på manddomsværk.
Du er født i en tid med savn og smerte,
Plantet du bli’r som en lysende kerte,
Slægter at minde om troskab og agt,
Sat for at mindes vor kongevagt.
Et minde om dagen, vor drot til ære,
Konge-egen dit navn skal være.
Vi be’r da ham, der styrer alt;
Giv dig ogbos det livsens-salt.
At altid du næres i Danmarks jord,
Og sproget tales med danske ord.

Med bifald hilstes de kønne og smukt fremsagte linier, og formanden tog derpå atter ordet: “Idet jeg ønsker lykke og velsignelse for kongen, Beder jeg Dem råbe et leve for Kong Christian X”. De 9-foldige leveråb lød….
Selskabet inviterede de tilstedeværende på en lille forfriskning, og glassene tømtes for kongen. Også børnene fok at mærke, at det var fødselsdag. Der var sørget for chokolade, flag m.v. til de små gæster.
Højtideligheden, hvis enkle og ægte danske forløb var selskabet værdigt, afsluttedes med…”Der er et yndigt land”.

Her står Konge-egen plantet i Lovsøanlægget til minde om Kong Christian X 70 års fødselsdag. Den. 27 september 1940. Henrik Bach 2023.

Kilde: Korsør Avis den 27 september 1940.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Korsør den 29 oktober 1940.

Korsør Forskønnelsesselskab inde i en stille periode.

 

Forskønnelsesselskabet tog initiativet til konge-festlighederne i Korsør, der fik så smukt forløb.

Fra den gamle forenings generalforsamling i aftes.

Byens ældste forening Korsør Forskønnelsesselskab, og den imponerende hurtighed, hvormed forhandlingerne afvikledes, tydede ikke på alderdomssvækkelse, og heller ikke det gode humør, som prægede aftenen, kan sættes i forbindelse med symptomer af denne art.

Også generalforsamlingens saglige indhold vidnede om selskabets levedygtighed og evne til at løse en aktuel opgave.

Det gamle selskab startede denne gang en ny tradition. Medlemmernes damer var inviteret med, og adskillige damer havde gjort gemalerne følgeskab og gav yderligere aftenen et festligt præg.

Et leve for kongen.

Selskabets formand, Bankdirektør Gustav Johansen åbnede generalforsamlingen, idet han udtalte: “Da det er første gang efter Hs. Kongens fødselsdag vi er samlet, ville jeg gerne, at vi indleder med at udbringe et leve for Hs. Majestæt. Kongen leve!”

– efterfulgt af 9-foldige leveråb.

Formanden bød derpå velkommen – specielt til damerne – og oplyste, at generalforsamlingen normalt skal afholdes i april, men indenfor bestyrelsen følte man ikke lyst til at sammenkalde medlemmerne i den måned, hvor landet blev besat, og man håbede, at generalforsamlingens udsættelse ville blive billiget, hvilket skete stiltiende.

Mindeord.

Efter at Sagfører Ammendrup var valgt til dirigent, mindedes formanden 5 medlemmer, der i årets løb er afgået ved døden: Planteskoleejer Hans Mathiesen, Borgmester J. P. Hansen, Maskinmester Ilkjær, Slagtermester R. Svare og Manufakturhandler M. Chr. Mølvig. Med smukke og taknemlige ord mindedes formanden deres indsats og interesse for selskabet og udtalte et “Æret være deres minde”. (Medlemmerne rejste sig).

Formandens beretning.

I sin beretning indledede formanden med at oplyse, at medlemstallet nu er 263 mod 270 i fjor.

Fugleskydningen i 1939 fok et særligt festligt præg i anledning af selskabets 100 års jubilæum, og festen markeredes med flagning i byen, processionen gennem gaderne m. v. Den nye Fuglekonge blev Tandlæge Einar Jensen ved eget skud.

Batterifesten den 5 og 6 august 1939 blev gennemført godt trods det forfærdelige vejr, og der blev et smukt overskud.

I oktober bortloddedes 25 Lovsø-ænder blandt alle medlemmerne.

Ved Restauratør Einar Olsens bortrejse fra Hotel Skovhuset, stod selskabet overfor spørgsmålet om en ny vært i Sommerlyst, hvor bestyrelsen er forpligtet til at antage værten i Skovhuset, som til gengæld har eneret på servering i hele skoven. Den nye vært Aage Hansen ville imidlertid ikke slutte kontrakt, og selskabet måtte gå til byrådet, der lovede at holde selskabet skadesløs for lejen, hvorefter der til foråret skal optages nye forhandlinger med Restauratør Aage Hansen.

I år er hverken afholdt fugleskydning eller batterifest, og ingen har heller haft hverken lyst eller trang dertil. Imidlertid savner vi hårdt festens overskud, og i Lovsøanlægget har vi derfor måttet indskrænke os til vedligeholdelser.

Som et lyspunkt i den mørke tid kom Kongens fødselsdag.

Som formand for byens ældste selskab havde jeg sat mig i forbindelse med byens andre foreninger for at få arrangeret orkestermusik gennem gaderne om eftermiddagen. Da det rygtedes, henvendte flere borgere sig til mig med tilbud om økonomisk støtte, og resultatet blev, at vi kunne få musik både om morgenen og om eftermiddagen. Endda blev et beløb tilovers, som er anvendt til et hårdt tiltrængt Dannebrogsflag til “Dyrhaugesminde”.

Selskabet markerede også selv dagen ved plantningen af konge-egen i Lovsøanlægget, og i det hele taget blev Kongens fødselsdag en meget smuk og national fest i Korsør. Jeg takker Skolekommissionens formand, Overportør Harald Christensen, fordi han støttede tanken om Børneprocessionen gennem gaderne, og Bogholder Marott for hans tilrettelæggelse af alsangsstævnet.

Formanden opfordrede grundejerne til at erstatte sandsækkene ved kældervinduerne med kasser. Nu ser man overalt de ødelagte sække, hvorfra sandet flyder ud på gaden. Det ser forfærdeligt ud, og med frostens komme vil sækkene overalt blive helt ødelagte. Men en tak til selskabets funktionærer, Forpagter Clausen og hans søn, byråd, Havneudvalg m. fl. Sluttede formanden sin beretning, der godkendtes uden diskussion.

Kassereren, Grosserer C. E. Rasmusen aflagde regnskabet, hvoraf fremgik, at fugleskydningen havde givet et underskud på 457 kr. Batterifestens indtægter havde været 15.082 kr, og overskuddet blev 3422 kr, hvoraf 25 % tilfaldt Boldklubben og Kricketklubben. Hovedregnskabets balance er 29.422 kr. status udviser en formue på 22.952 kr. (Sommerlyst, Anlægget m.v.).

Valgene.

Til bestyrelsen genvalgtes Landpolitibetjent Aage Andersen, Malermester Th. Weidemann og Bankdirektør Gustav Johansen. Til revisor genvalgtes Bogholder P. R. Jensen.

Efter en bortlodning over Lovsøanlæggets ænder, samledes medlemmerne med damer – ca 35 – til en hyggelig spisning, der krydredes af muntre taler, og efterfulgtes af selskabeligt samvær.

Her står Konge-egen plantet i Lovsøanlægget til minde om Kong Christian X 70 års fødselsdag. Den. 27 september 1940. Henrik Bach 2023.

Kilde: Korsør Avis den 29 oktober 1940.

Mediestream

Jimmy Pedersen

Korsør den 21 maj 1942.
Forskønnelsesselskabets generalforsamling.
En stille tid for det gamle selskab, der under de nuværende forhold, hverken holder fugleskydning eller batterifest.

Erhvervschef Peder Runge indvalgt i bestyrelsen.
Forskønnelsesselskabet afholdt i aftes sin årlige generalforsamling på Klubhotellet med forudgående fællesspisning, hvor der deltog godt en snes medlemmer.
Det blev en stilfærdig generalforsamling med en kort beretningsaflæggelse, da der jo på grund af de ekstraordinære forhold hverken holdes fugleskydning eller den årlige fest på Fæstningen.
Formanden Bankdirektør Gustav Johansen bød velkommen til generalforsamlingen . Forinden formanden aflagde beretning, udtalte han mindeord over selskabets æresskytte, Guldsmed Larsen, der er afgået ved døden. Guldsmed Larsen var Fuglekonge før selskabets 100 års jubilæum og blev æresskytte ved jubilæet. Endvidere er følgende medlemmer afgået ved døden: Direktør N. Chr. Hansen, Fisker Jacob Jensen, Apoteker H. J. Otterstrøm, Kaptajn Poulsen og Maskinmester Jørgensen. Vi vil bevare dem i venlig erindring. Ære være deres minde. (Medlemmerne rejste sig).

Formandens beretning.
Til dirigent valgtes Tandlæge Einar Jensen. Formanden aflagde derefter beretning. I fjor afholdt foreningen ikke generalforsamling, fordi der var sket så lidt i årets løb. Ved årets begyndelse var medlemstallet 230. I årets løb døde og udmeldtes 8, så medlemstallet er nu på 225. Siden den 9 april 1940, har der hverken været afholdt fugleskydning eller batterifest. Tiden er jo heller ikke inde til de store fester. I år er det lykkedes af få kontakt med værten i Skovhuset, angående pavillonen Sommerlyst. Skovfoged Edv. Petersens hustru skal drive pavillonen i sommer, og vi håber, den trufne ordning, vil være til glæde for alle parter. Sommerlyst har gennemgået en mindre istandsættelse.
I juli 1941 anmodede Forskønnelsesselskabet byrådet om at måtte blive taget med på råd med hensyn til Søbatteriets vedligeholdelse, når batteriet er blevet overtaget af kommunen. Vi har modtaget en skrivelse fra Havneudvalgets formand, der meddelte at man vil komme tilbage til sagen, når overtagelsen har fundet sted. Vi vil gerne yde vor medvirkning , så Søbatteriets omgivelser kan komme til at fremtræde i så smuk en stand som muligt! Da det forlød, at man var i færd med at fælde de gamle træer i Søbatteriets gård, tilskrev vi Krigsministeriet og foreslog fældningen udsat, så sagkundskaben kunne få lejlighed til at udtale sig. Formanden udtalte en tak til byråd og havneudvalg og til alle, der ydede selskabet støtte.

Sagkundskab udbedes!
Planteskoleejer Axel Mathiesen: Når kommunen har en kommunal mand, burde træerne omkring kirken klippes og roserne ved Søbatteriet også beskæres med fornøden forståelse, lindetræerne er blevet mishandlet. Dirigenten: Når beskæringen har været mangelfuld, skyldes det manglen på saks! Nu er den anskaffet.
Formanden: Vi skal lade Hr. Mathiesens henstilling gå videre til byråd og Menighedsråd.

Salonskydning.
Dykker Skjalm forespurgte, om der ikke under de nuværende forhold kunne laves en salonskydning.
Landbetjent Aage Andersen: Jeg tror, det vanskeligt kan lade sig realisere. Skytteforeningerne får ammunition på bestemte betingelser, men jeg tror ikke, at en forening som vor kan få samme tilladelse.
Formanden: Vi skal tage spørgsmålet under overvejelse.
Beretningen blev derefter.

Regnskab og valg.
Kassereren Grosserer C. E. Rasmussen forelagde regnskabet, der balancerede med 3385 kr. Kontingentet androg 904 kr, udgifterne til Lovsøanlægget var 2446 kr, status balancerede med 22.271 kr. Regnskabet godkendtes.
Af bestyrelsen genvalgtes 5 af de 6 medlemmer: Bankdirektør G. Johansen, Landbetjent Aage Andersen, Bankkasserer Christensen, Grosserer C. E. Rasmussen og Malermester Weidemann, medens Erhvervchef Peder Runge nyvalgtes i stedet fir Tandlæge Einar Jensen, der frabad sig genvalg.
Revisorerne Bogholder P. Rich. Jensen og Sygehusinspektør Knudsen
Genvalgtes.
Tandlæge Einar Jensen takkede for den tid, han havde været medlem af bestyrelsen og sluttede generalforsamlingen.
Formanden takkede for genvalget af de 5 bestyrelsesmedlemmer og takkede Tandlæge Einar Jensen for hans arbejde i bestyrelsen.
Efter at Erhvervschef Runge havde takket for valget til bestyrelsen, sluttedes der af med et leve for Forskønnelsesselskabet.

Kilde: Korsør Avis den 21 maj 1942.
Mediestream
Jimmy Pedersen

Korsør den 23 august 1944.
Sommerlyst har haft en fin sæson.
Der har været flere gæster end sidste år.

Forskønnelsesselskabets gamle, smukt beliggende pavillon Sommerlyst midt i skoven har haft en fin sæson. De par somre, den har været åben som restauration, har besøget været stigende, og der er ikke tvivl om, at et fast led i det korsoranske sommerliv.
Driften af pavillonen har været forestået af Fru Skovfoged Edv. Petersen, som sammen med sin mand har haft bopæl i Sommerlyst hele sommeren. Sæsonen slutter på søndag, og hvis vejret ellers tillader det, er der ikke tvivl om, at mange vil søge ud i skoven og nyde eftermiddagskaffen i de dejlige omgivelser.
Det har været en udmærket sæson med stort besøg, siger Fru Petersen.
Der har været flere gæster end sidste år, men det skyldes vel nok for en del det bedre vejr, det har været i år.
Folk er glade for pavillonen?
Ja, man kan se, det er de samme mennesker, der kommer igen. De er blevet så glade for stedet, at de vender tilbage. Det er mest foreninger og større selskaber, som har lagt deres sommerudflugter hertil, men også ,mange andre har fundet vej herud.
De har vel også selv været glad for at være derude, Fru Petersen?
Ja. Vi har været glade for at opholde os herude sommeren igennem.
Men vi kommer alligevel ikke igen til næste sæson. Mine ben kan ikke tåle arbejdet, og jeg bliver nødt til at holde mig hjemme i hvert fald næste år. Forhåbentlig vil det lykkedes restauratør Hansen, Hotel Skovhuset, og Forskønnelsesselskabet at finde en vært, der kan forestå ledelsen af pavillonen på samme gode måde, som Fru Petersen har gjort det gennem de sidste somre.

Kilde: Korsør Avis den 23 august 1944.
Mediestream
Jimmy Pedersen

HB 2023