Overbetjent Frederik C. Nedahl
Fuglekongen 1925
Fuglekongen 1925

Foto Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Overbetjent Frederik Carl Nedahl
Overbetjent i Korsør (også kaldet politimester)
Fødselsår : København den 25/1/1863, men voksede op på Slagelse egnen.
Han blev gendarm, betjent og senere overbetjent i Korsør
F. C. Nedahl kom til Korsør som gendarm 19. maj 1887.
Fastansat ved politiet her 1. juli 1892.
1917 overbetjent. 1. feb 1933 afsked med pension.
Næstformand i Forsvarsbrødreforeningen.
Ved sin afsked belønnet med fortjenstmedaljen i sølv.
Han havde fra 1905 den russiske fortjenstmedalje i sølv.
Han blev gift med Anna Larsen i Korsør kirke den 6/3/1889, og han fik tre døtre som blev født i Korsør/Tårnborg sogne.
Endvidere en søn der imidlertid døde som 9-årig.
Han døde på Frederiksberg (hos den ene af sine døtre) den 9/6/1937.
Motiv på platten er : Politistationen på Torvet i Korsør, samt et sølvskjold, som sidder på det grønne kongebandoler.

Platte er malet af: Eigil Aagaard, Foto Lars Moosdorf 2020.


Data er oplyst af familien.
HB. 12/12 2005
Data er oplyst af familien.
HB. 12/12 2005

Generalforsamling.
Den 28 maj 1925.
Forskønnelsesselskabet.
Tilbuddet om gratis befordring til “Sommerlyst” havde ikke skabt nogen imponerende tilstrømning til Forskønnelsesselskabets generalforsamling derude i aftes – den overværedes kun af ca 30 medlemmer.
Efter at adskillige havde frabedt sig æren, valgtes købmand Hans Schmidt til dirigent.
Beretningen.
Formanden, købmand G. Strarup erklærede, at selskabet udadtil havde ført en rolig tilværelse. Man havde ikke anstrengt sig med at forskønne, ganske naturligt, fordi man manglede penge.
Medlemstallet er vokset fra 266 til 270. Underskuddet på fugleskydningen, som tidligere var ret stort, er i fjor bragt ned til 3 kr.
nogle medlemmer har tilbudt at istandsætte fugleskydningsstangen, som er i en meget dårlig forfatning. Ved restauratørskiftet i “Sommerlyst” savnedes der service for ca 155 kr, et tab som selskabet kommer til at tage.
På forslaget til byrådet om at indsætte to repræsentanter i bestyrelsen, har byrådet svaret, at man ikke foreløbig ønsker sig repræsenteret.
Han sluttede med at oplyse, at skovens bænke og borde var i en god forfatning, takket være den gennemgribende reparation i fjor.
Regnskabet.
Kasseren, restauratør Carl V. Jensen oplæste regnskabet, som balancerede med 6469 kr.
Kontingentet har udgjort 1061 kr, tilskud fra kommunen 650 kr, fra havnen 250 kr, og fra amtet 193 kr, lejeindtægten har været 1655 kr og andre indtægter 730 kr.
Af udgifterne nævner vi: Annoncer 583 kr, Lovsøanlægene 840 kr, “Sommerlyst” 758 kr, gangstien ved Noret 528 kr, skoven 355 kr og forskellige udgifter 726 kr.
Året slutter med et driftsunderskud på 684 kr.
Status viser at formuen overskrider gælden med 22.338 kr.
Dirigenten fandt, at udgiften 583 kr til annoncer var alt for stor og det var især urimeligt, at et blad (“Korsør Avis”) skulle have 340 kr for et år.
Heroverfor oplystes imidlertid kassereren, at for det første var “Korsør Avis”s regning for 2 år, idet han ikke havde haft penge til at betale med i fjor, og for det andet omfattede regningen ikke alene annoncer, men også tryksager.
Derpå godkendtes regnskabet.
Valg m.m.
Bagermester P. Thers og gartner Hans Mathiesen genvalgtes til bestyrelsen og kaptajn Krenchel blev suppleant.
Revisorerne bankbestyrer Jørgensen og driftsbestyrer Krause-Thomsen genvalgtes.
Det vedtoges som sædvanlig at afholde fugleskydning.
Kassereren udbad sig – og fik – tilladelse til igår at suspendere udtrækningen af aktier; han havde ingen penge hertil.
Udsigtstårn på Rundhøj.
Lærer Bennedsen foreslog bestyrelsen, at virke for opførelsen af et udsigtstårn på Rundhøj – både kommunen og turistforeningen er sikkert så interesserede heri, at de vil yde tilskud.
Formanden: Tanken som vi har den største sympati for, har ofte været drøftet i bestyrelsen, men er opgivet som følge af pengemangel.
Turistforeningen var en gang stærkt interesseret, men hvorfor den ikke har gjort noget, ved jeg ikke.
Borgmester Grevsen: Såvel Turistforeningen som byrådet har før drøftet at skabe bedre udsigt fra Rundhøj, bl.a ved hugning af “kanaler” ind mellem trætoppene, men dette er kostbart gennem den stadige vedligeholdelse.
Da kommunen i sin tid påbegyndte vandboringerne ved Søskær Mose, håbede man at finde så godt og rigeligt med vand, at der var basis for at bygge et vandtårn på Rundhøj og dermed var problemet: Udsigtstårn, jo løst med det samme. Men vandboringerne blev en skuffelse.
Et udsigtstårn med en bekvem og beskyttet opgang, bliver ikke helt billigt.
Han spurgte, hvem der havde opsat et skilt med forbud mod bilkørsel på en vej fra “Sommerlyst” til Klarskov.
Forpagter Brandt: Det har Korsør Kommune! Der står “Skovejeren” som underskrift! (Munterhed).
Lærer Bennedsen udtalte derefter ønskeligheden af, at vejen ved Klarskov blev åbnet for biltrafik, og anbefalede at forhandle med Sløjdinspektør Mikkelsen herom.
Formanden ønskede ligeledes den pågældende vej åbnet for biler. Han oplyste, at Hr. Mikkelsen havde fundet vand på sin jord og spurgte om ikke “Sommerlyst” kunne blive forsynet derfra.
De gamle Ege.
Sløjdinspektør Mikkelsen: Jeg ejer ikke det stykke vejr – det gør Grev Moltke.
Han var villig til at forhandle om vandet, og lagde derefter et godt ord ind for skovens mange gamle Ege, som han synets der faldt lovlig mange af.
Borgmester Grevsen: Der falder ikke en eneste eg for at skaffe penge i kommunekasse , men kun fordi de bør falde. Hver eg bliver meget nøje undersøgt fra alle sider, inden den fældes, og skovrideren har endda udtalt, at der burde fældes endnu flere egetræer.
Efter at lærer Bennedsen på spørgsmål fra bestyrer Nyeborg havde udtalt, at et udsigtstårn skulle være ca 15 meter højt, hævede dirigenten generalforsamlingen med et Leve for Forskønnelsesforeningen.
Herfor kvitterede formanden med et Leve for dirigenten.
Kilde: Korsør Avis den 28 maj 1925.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Korsør den 9 juli 1925.
Fugleskydningen.
I det tidlige morgengry marcherede uniformerede Holbæk Regimentsmusiker gennem Korsør – mærkelig nok undgående enkle hovedgader – og lod reveilen lyde for at minde om Forskønnelsesselskabets Fugleskydning.
Noget imponerende resultat kan man ikke sige, at orkestret havde, thi da udmarchen kl. 8 fandt sted fra Klubhotellet, var der kun ca en snes skyttebrødre, som havde fulgt musikkens kaldende toner.
Med “Kong” Pedersen, Hulby i spidsen foretog skytterne den sædvanlige tur gennem gaderne, hvorefter man kørte til skovs.
I Sommerlyst blev først indtaget en lille frokost, hvorpå Bombardementet mod fuglen begyndte kl ca 10.
Da skydningen kl ca 12 blev afbrudt af frokostpausen, havde fuglen sørgeligt skiftet udseende – den så noget afpillet ud, efter af følgende gevinster var faldne.
Halsæble: Ingeniør Vald. Kähler (Driftsbestyrer Krause-Thomsen).
Venstre Kloæble: Malermester Rasmus Petersen (Murermester Georg Rasmussen).
Højre Kloæble: Entreprenør Henriksen (Krause-Thomsen).
Venstre Vingeæble: Tandlæge Ejnar Jensen (Proprietær Pedersen).
Højre Vingeæble: Ingeniør Ingvarsen, København (Disponent Strarup).
Haleæble: Arkitekt Erlangsen (Gartner Axel Mathiesen).
Kronen: Købmand Alfred Olsen (Disponent Strarup).
Ringen: Kaptajn H. P. Petersen (Malermester Brøndum-Møller).
Venstre Vinge: Disponent Strarup (eget skud).
Højre Vinge: Hotelejer Chr. V. Jensen, Klubhotellet (eget skud).
Ved frokostbordet bød formanden, Købmand Strarup velkommen til de ca 50 deltagere.
Restauratør Carl V. Jensen motiverede først et leve for Kongen, det hilstes med 9-forldige hurraråb og 1 vers af “Kong Christian” blev sunget stående. Derefter talte han for fædrelandet, hvorpå man sang “Der er et yndigt land”.
Senere talte formanden for Fuglekongen, Proprietær Pedersen, som takkede og udbragte et leve for selskabet.
Derpå fulgte talerne slag i slag: Ingeniør Jørgen Rasmusen for selskabets veteran, Bagermester P. Thers, som talte for de udenbys deltagere, Gartner Hans Mathiesen for Korsør by, Redaktør Ankergren for de fraværende damer osv. , indtil næsten alle havde haft ordet.
Der blev sunget to humoristiske sange, der gjorde megen lykke.
Ved 2 1/2 tiden blev bordet hævet og skydningen fortsattes.
Halspladen tilfaldt Købmand Hans Schmidt ved Malermester Brøndum-Møllers skud, medens Grosserer M. Rasmussen (en søn af Murermester Georg Rasmussen.) skød halepladen ned til Skovvært Otto Christiansen.
Først et kvarter før kl. 5 lykkedes det at få brystpladen skudt ned.
Den faldt for betjent Aage Andersens skud og tilfaldt Overbetjent Nedahl, som således bliver årets Fuglekonge.
Kilde: Korsør Avis den 9 juli 1925.
Mediestream.
Jimmy Pedersen

Frederik Carl Nedahl. Foto Lokalhistorisk Arkiv i Korsør

I 1925 har Korsør by 500-års købstadsjubilæum.

Vasen som foreningen skænkede byrådet til 500 året.
Hb 2023

1924 – Proprietær Jens Peder Nicolai Pedersen