Fuglekonge 3. juli 1924:
Proprietær Jens Peder Nicolai Pedersen.
Hulby Møllegård.
Født 21. dec. 1877 i Egerup, Boeslunde. Død 11. nov. 1955.
Søn af gårdejer P. Egerup.

Gift 9. sept. 1904 med Vilhelmine Sofie Kolding.

Præliminæreks. fra Skælskør Borgerskole.
Dalum Landbrugsskole.
Aftjente værnepligt og blev korporal i Livgarden.
1903 forpagter af Hulby Møllegård, som han overtog 1912.

Mange tillidshverv, bl.a. som medlem af tilsynsrådet for Korsør Sparekasse.

Skyttekonge: Købmand Strarup.

Gave: Skydeskive forestillende stuehuset på Hulby Mølle (opført 1887).
Malet af E. Aagard, samt et sølvskjold, som sidder på det grønne kongebandoler.

Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.

Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018

Korsør den 3 juli 1924.
Fugleskydningen.
Bagermester P. Thers, som efter sagkyndiges udsagn er den indenfor Forskønnelsesselskabets bestyrelse, som har mest forstand på vejrforholdene og derfor nyder æren af at fastsætte fugleskydningsdagen, har sikkert rynket slemt på brynene, da det i aftes begyndte at regne og at det efter en pause i læbet af natten atter tog fat, da de gæve skytter i morges skulle hente Fuglekongen, Murermester Georg Rasmussen.
Man fik imidlertid ikke indtryk af, at regndråberne generede skytterne på deres march gennem byen – de så alle svært fornøjede ud – men tænkeligt er det, at tilslutningen til processionen havde været større – thi den var ikke ret stor – , om solen havde været fremme.
Heldigvis blev det dog tørvejr, da man var nået ud i skoven.
Ved skydningen mod den grønne fugl voldte – efter hvad vor korrespondent meddeler – æblernes “dinglende” tendenser en del ulempe og ikke mindre end 40 skud måtte der til, for at få has på 3 af æblerne, at hvilke iøvrigt højre Kloæble og Højre Vingeæble faldt ved vådeskud (ingen hentydning til regnvejret), og derfor skal afgøres ved lodtrækning.
Halsæblet: Sagfører Hanerslev (Bogholder Knud Rasmussen).
Venstre Kloæble: Borgmester Grevsen (Driftsbestyrer Krause-Thomsen).
Haleæblet: Hotelejer Martin Christensen (Politibetjent Andersen).
Venstre Vingeæble: Skovfoged Kjærsgaard ( Bogholder Knud Rasmussen).
Kronen: Prokurist Carl Emil Rasmusen (Gartner Hans Mathiesen).
Ringen: Direktør Marius Rasmussen, København (Bogholder Knud Rasmussen).
Så langt var man nået, da skytternes sult oversteg interessen for fuglen, og man samledes ved 1 tiden om frokostbordet i pavillonen.
Her bød selskabets formand, Købmand Strarup velkommen, hvorefter Restauratør Carl V. Jensen talte for konge og fædreland.
Han udtalte bl.a. : Som en god dansk mand føler jeg ærbødighed for min konge og mit fædreland.
Med fædrelandet mener man ikke blot den plet, vi daglig træder på – der er vor kultur, som nu er vokset frem gennem århundreder, vore traditioner vi har taget i arv fra fædrene og der er endelig vort sprog, som vi elsker og værner om. Som en skøn ramme om alt dette har vi vor herlige danske natur.
Kongen, der er dette lands overhoved, er i ordets bogstaveligste forstand en folkets konge, som vi alle ser op til i ærbødighed.
I tidligere tider var kongen halvvejs et overjordisk væsen, som levede meget tilbagetrukket fra folket – nu bevæger kongen sig imellem os som en af vore egne. Man så det forleden, da han på rejsen til England passerede vor by. På banegården talte han med kommandanten på søbatteriet, alt imens livet gik sin daglige gang omkring ham, og da han senere ombord i færgen spiste sin frokost, skete dette sammen med de øvrige rejsende.
Mon ikke vor konge ved ankomsten til England har følt forskellen; her går han frit omkring mellem sit folk, de’r etableres der svære afspærringer ad den vej, han skal passere.
Jeg tror vor konge befinder sig bedst, når han færdes frit imellem sit folk og jeg vil udbringe et leve for vor konge i håbet og ønsket om, at han aldrig må få grund til at tvivle på danske mænds og kvinders oprigtige kærlighed til konge og fædreland. Kong Christian 10 leve ( 9 hurraråb – 1 vers af “Kong Christian” blev sunget).
Senere talte Købmand Strarup for Fuglekongen og Entreprenør Svare for damerne.
Men dermed var det ikke slut; efter at disse officielle taler var holdt, havde endvidere Bagermester Thers, Gartner Hans Mathiesen, Mejeriejer Pedersen-Ørsted, Bagermester Poulsen, Skælskør, Bestyrer Nyeborg, Betjent Andersen m. fl. ordet.
Kl. ca 3 fortsattes skydningen med følgende resultater:
Halspladen: Overretssagfører Heining (Kaptajn Kall).
Halepladen: Bogholder Knud Rasmussen (eget skud).
Venstre Vinge: Prokurist N. Chr. Hansen (Disponent Strarup).
Højre Vinge: Konsul Harald Fischer (Gartner Axel Mathiesen).
Brystpladen (Kongegevinsten) Proprietær Pedersen, Hulby Mølle (Disponent Strarup).
Skydningen tilendebragtes kl. 5.
Ved lodtrækning tilfaldt Højre Kloæble Kaptajn Petersen, Lygtebanken, og Højre Vingeæble Mejeriejer Taubro.

Kilde: Korsør Avis den 3 juli 1924.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Lidt om Justitsminister Inger Helga Pedersen

Justitsminister Inger Helga Pedersen, 1911-1980, Hulby.

Forpagter på Hulby Møllegård i 1902 er Jens P. Pedersen, der køber den i 1918.

Pedersen var fra Egerup ved Boeslunde, hans hustru Wilhelmine Kolding fra Boeslunde.
Kvindeforkæmper
Parret fik i 1911 datteren Helga Pedersen, den anden berømthed med tilknytning til Hulby. I hele sit travle liv som justitsminister 1950-1953, og senere som højesteretsdommer holdt Helga Pedersen fast i sit barndomshjem og den vestsjællandske natur, som hun elskede.
Helgas karriere som jurist og politiker var kometagtig, hun havde indsigt og veltalenhed og en human indstilling. Ved sin tiltræden som minister betingede hun sig, at der ikke skete flere henrettelser i retsopgøret efter besættelsen.
Også kvindernes ligeberettigelse kæmpede hun for ligesom naturbeskyttelse og træplantning havde hendes store interesse.
Forfatterflugt
Helga udgav i 1975 bogen Céline og Danmark om den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline, som anklaget for landsforrædderi efter krigen måtte flygte til Danmark.
Her kom kom han først i fængsel men fik siden husly i ejendommene ”Fanehuset” og om vinteren ”Skovly” ved Klarskovgård.
Begge huse var stillet til rådighed af ejeren, Thorvald Mikkelsen, der var Célines forsvarsadvokat i Danmark. I øvrigt var han ven med Helga Pedersen på nabogården.
Céline var ikke begejstret for Korsør og omegn, han kom efter krigen med stærke anklager mod Danmark, som Helga Pedersen energisk imødegår i sin bog.
Historisk genbrugsplads
Som enke fortsatte Helgas mor fra 1953 driften af møllegården, Helga selv boede sine sidste år på fødegården.
Hun døde i 1980 og er begravet på Tårnborg Kirkegård.
Et aktieselskab overtog herefter ejendommen, indtil den i 1989 blev købt af Korsør Kommune.
Kommunen havde før været ret offensiv, også Vejsgård lige før indkørsel til Vemmelev blev overtaget i 1970erne. Her håbede man, at Scania-Vabis ville bygge en fabrik, men der blev man skuffet.
Bjarne Hansen har drevet Hulby Møllegård i årene 1988 – 1995, hvorefter han købte godset Kruusesminde.
På en del af møllegårdens frasolgte jord byggede man rensninganlæg og senere den nye genbrugsplads.
I 1990erne blev der i stuehuset indrettet en A-klasse, som var en alternativ klasse for hvad man kaldte ”adfærdsvanskelige børn”.
Kilder: Ole G. Nielsen i Korsør Posten, uge 2 1996 og Dansk Biografisk Leksikon

HB 2023