Fuglekonge 3. juli 1924:
Proprietær Jens Peder Nicolai Pedersen.
Hulby Møllegård.
Født 21. dec. 1877 i Egerup, Boeslunde. Død 11. nov. 1955.
Søn af gårdejer P. Egerup.

Gift 9. sept. 1904 med Vilhelmine Sofie Kolding.

Præliminæreks. fra Skælskør Borgerskole.
Dalum Landbrugsskole.
Aftjente værnepligt og blev korporal i Livgarden.
1903 forpagter af Hulby Møllegård, som han overtog 1912.

Mange tillidshverv, bl.a. som medlem af tilsynsrådet for Korsør Sparekasse.

Skyttekonge: Købmand Strarup.

Gave: Skydeskive forestillende stuehuset på Hulby Mølle (opført 1887).
Malet af E. Aagard, samt et sølvskjold, som sidder på det grønne kongebandoler.

Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.

Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018

Korsør den 3 juli 1924.
Fugleskydningen.
Bagermester P. Thers, som efter sagkyndiges udsagn er den indenfor Forskønnelsesselskabets bestyrelse, som har mest forstand på vejrforholdene og derfor nyder æren af at fastsætte fugleskydningsdagen, har sikkert rynket slemt på brynene, da det i aftes begyndte at regne og at det efter en pause i læbet af natten atter tog fat, da de gæve skytter i morges skulle hente Fuglekongen, Murermester Georg Rasmussen.
Man fik imidlertid ikke indtryk af, at regndråberne generede skytterne på deres march gennem byen – de så alle svært fornøjede ud – men tænkeligt er det, at tilslutningen til processionen havde været større – thi den var ikke ret stor – , om solen havde været fremme.
Heldigvis blev det dog tørvejr, da man var nået ud i skoven.
Ved skydningen mod den grønne fugl voldte – efter hvad vor korrespondent meddeler – æblernes “dinglende” tendenser en del ulempe og ikke mindre end 40 skud måtte der til, for at få has på 3 af æblerne, at hvilke iøvrigt højre Kloæble og Højre Vingeæble faldt ved vådeskud (ingen hentydning til regnvejret), og derfor skal afgøres ved lodtrækning.
Halsæblet: Sagfører Hanerslev (Bogholder Knud Rasmussen).
Venstre Kloæble: Borgmester Grevsen (Driftsbestyrer Krause-Thomsen).
Haleæblet: Hotelejer Martin Christensen (Politibetjent Andersen).
Venstre Vingeæble: Skovfoged Kjærsgaard ( Bogholder Knud Rasmussen).
Kronen: Prokurist Carl Emil Rasmusen (Gartner Hans Mathiesen).
Ringen: Direktør Marius Rasmussen, København (Bogholder Knud Rasmussen).
Så langt var man nået, da skytternes sult oversteg interessen for fuglen, og man samledes ved 1 tiden om frokostbordet i pavillonen.
Her bød selskabets formand, Købmand Strarup velkommen, hvorefter Restauratør Carl V. Jensen talte for konge og fædreland.
Han udtalte bl.a. : Som en god dansk mand føler jeg ærbødighed for min konge og mit fædreland.
Med fædrelandet mener man ikke blot den plet, vi daglig træder på – der er vor kultur, som nu er vokset frem gennem århundreder, vore traditioner vi har taget i arv fra fædrene og der er endelig vort sprog, som vi elsker og værner om. Som en skøn ramme om alt dette har vi vor herlige danske natur.
Kongen, der er dette lands overhoved, er i ordets bogstaveligste forstand en folkets konge, som vi alle ser op til i ærbødighed.
I tidligere tider var kongen halvvejs et overjordisk væsen, som levede meget tilbagetrukket fra folket – nu bevæger kongen sig imellem os som en af vore egne. Man så det forleden, da han på rejsen til England passerede vor by. På banegården talte han med kommandanten på søbatteriet, alt imens livet gik sin daglige gang omkring ham, og da han senere ombord i færgen spiste sin frokost, skete dette sammen med de øvrige rejsende.
Mon ikke vor konge ved ankomsten til England har følt forskellen; her går han frit omkring mellem sit folk, de’r etableres der svære afspærringer ad den vej, han skal passere.
Jeg tror vor konge befinder sig bedst, når han færdes frit imellem sit folk og jeg vil udbringe et leve for vor konge i håbet og ønsket om, at han aldrig må få grund til at tvivle på danske mænds og kvinders oprigtige kærlighed til konge og fædreland. Kong Christian 10 leve ( 9 hurraråb – 1 vers af “Kong Christian” blev sunget).
Senere talte Købmand Strarup for Fuglekongen og Entreprenør Svare for damerne.
Men dermed var det ikke slut; efter at disse officielle taler var holdt, havde endvidere Bagermester Thers, Gartner Hans Mathiesen, Mejeriejer Pedersen-Ørsted, Bagermester Poulsen, Skælskør, Bestyrer Nyeborg, Betjent Andersen m. fl. ordet.
Kl. ca 3 fortsattes skydningen med følgende resultater:
Halspladen: Overretssagfører Heining (Kaptajn Kall).
Halepladen: Bogholder Knud Rasmussen (eget skud).
Venstre Vinge: Prokurist N. Chr. Hansen (Disponent Strarup).
Højre Vinge: Konsul Harald Fischer (Gartner Axel Mathiesen).
Brystpladen (Kongegevinsten) Proprietær Pedersen, Hulby Mølle (Disponent Strarup).
Skydningen tilendebragtes kl. 5.
Ved lodtrækning tilfaldt Højre Kloæble Kaptajn Petersen, Lygtebanken, og Højre Vingeæble Mejeriejer Taubro.

Kilde: Korsør Avis den 3 juli 1924.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Generalforsamling den 13 juni 1924.
Korsør Forskønnelsesselskab.
En bevæget generalforsamling.

Det var ikke lutter smiger, der lød overfor Korsør Forskønnelsesselskabs bestyrelse på generalforsamlingen, som i aftes afholdtes i Landmandshotellet.
Fra mange sider rettedes der kritik over ledelsen – men til slut blev dog de to bestyrelsesmedlemmer, som var på valg – og som ønskede det – genvalgte.
Det 3 afgående medlem – Sadelmagermester Sibbern – nægtede bestemt at modtage genvalg.
Det vedtoges at rette en anmodning til byrådet om at lade sig repræsentere i bestyrelsen.
Generalforsamlingen, som varede i 3 timer, var besøgt af et halvt hundrede medlemmer.

Referat.
Købmand Leger-Jensen valgtes til dirigent.
Formanden, købmand Strarup udtalte nogle mindeord over 3 medlemmer, som er døde i årets løb: Rentier Jens Mathiesen, købmand Emil Hansen og lods Kruuse (de tilstedeværende rejste sig).
Derpå aflagde han beretning.
Selskabet har i det svundne år haft en tilvækst på 30 og tæller 294 medlemmer.
Fugleskydningen gav et lille overskud – 22 kr – og en herreaften med efterfølgende andespil berigede kassen med 204 kr.
Det indlagte elektriske lys i “Sommerlyst” anstrengte kassen meget stærkt, således at vi fik nogen gæld, men til gengæld opnåede vi at få en ordentlig belysning i pavillonen.
Borde og bænke i skoven led meget i vinter og har måttet underkastet en større reparation, som kostede ca 800 kr og vi arbejdede en tid med et underskud på ca 1.200 kr.
Så kom Roklubbens dilettanter og tilbød at spille “Rasmines Bryllup” til fordel for selskabet, og disse forestillinger gav et nettooverskud på ca 1.100 kr. Heraf er dog ca 600 kr forlystelsesskat, som vi ansøgte byråd og amt om at blive fritaget for. Dette blev nægtet af byrådet, og da amtets stilling er afhængig af byrådets, fik vi også afslag der.
Af referaterne fremgår, at grunden til byrådets afvisende stilling var, at der intet regnskab over Dilettantforestillingen var vedlagt, men hvis selskabet havde haft rigtige venner indenfor rådet, så burde disse have oplyst os om, at vedlæggelsen af et sådant regnskab var nødvendigt – det vidste vi nemlig ikke.
Formanden vandet sig mod “Korsør Avis”, som havde givet byrådet ret i dets afslag på selskabets andragende, og udtalte, at skatteborgerne havde intet med de indspillede penge at gøre, og selskabets medlemmer ville vist stærkt have bebrejdet os (Sibbern og mig, der har ordnet sagen), om vi ikke, da Dilletanterne kom og tilbød os overskuddet, havde søgt at beholde så mange af dem som muligt.
Er medlemmerne imidlertid af den mening, at bestyrelsen er skyld i en dårlig udvikling af selskabet, så er det jo heldigt, at 3 af os i aften er på valg, og så kan d.hrr, jo blive os kvit.
Det er ønskeligt, om der med kommunen kunne blive truffet en ordning om et virkeligt tilskud; af de 600 kr vi nu får, anvendes de 450 kr til skovstien langs Noret, og der er jo grænser for, hvad der kan laves med resten samt et kontingent på 1.200 kr.
Trods vore små midler har vi dog udrettet en del, og i alt fald må det siges, at Lovsøanlæget holder vi i en smuk stand.
Muligvis bør det overvejes, at bestyrelsen udvides med to medlemmer, som udpeges af byrådet.
Fuldmægtig Michaelsen ankede over det vildnis af ukrudt, som fandtes ved indgangen til anlæget.
Det er en skandale, at denne indgang får lov at henligge således. Jeg har spurgt både hos byrådet og på ingeniørkontoret, om jeg skal holde dette hjørne i orden, men begge steder svaredes, at det påhvilede Forskønnelsesselskabet. Hvorfor bliver det så ikke gjort.
Formanden: Jeg vil kraftigt tilbagevise denne påstand. Indgangen til anlæget er lige så pæn, som noget andet sted i kommunen, vel at mærke siden Michaelsen fik ordnet sit gærde, som ellers lå og flød.
Bagermester Thers (formand for Anlægsudvalget): Hvis der er vildnis ved anlægets indgang, så kan vi takke Michaelsen for det, fordi han smider ukrudt og snavs ud fra haven.
Fuldmægtig Michaelsen: De misforstår mig. Jeg mener indgangen udenfor min dør.
Bagermester Thers: Vi skal vel ikke feje for Michaelsens dør. (Munterhed).
Gartner Hans Mathiesen støttede Thers og udtalte, at anlægets indgang var der, hvor stakittet begynder og det sted holdes i smuk stand.
Vi har haft mange kvaler af det snavs, som kastedes ud fra Michaelsens have.
Redaktør Adam Jensen: En del af forlystelsesskatten for Dilettantforestillingerne går ind i kommunens kasse og altså vedrører det i høj grad skatteyderne, om den bliver eftergivet.
Når man laver et så dyrt lysanlæg, som man har gjort i “Sommerlyst”, må man tage skade for hjemgæld, og derfor er selskabet kommet i gæld.
Passer det, at de omtalte dilettanter har spillet i Boeslunde til fordel for Forskønnelsesselskabet?
Ved den af formanden omtalte herreaften blev der sunget en sang, hvis tendens var af den art, at man må skamme sig over, at den er sunget i Forskønnelsesselskabet.
Selv den bogtrykker, som har trykt sangen, ville ikke lægge navn til, endda det kan koste ham en mulkt at undlade dette.
Jeg vil gøre opmærksom på, at enhver trykt sang sendes der eksemplarer til arkiverne, og når man der læser den pågældende sang, må man få et underligt indtryk af tonen i Korsør Forskønnelsesselskab.
Bagermester Høyer: Det er beskæmmende for bestyrelsen, at byrådet ikke har kunnet se selskabets eksistensberettigelse – og den er også vanskelig at få øje på. Stier og bænke i skoven har været i en sørgelig forfatning i år.
Formanden: Den omtalte humoristiske sang blev dog kun sunget ved en herreaften; den stammer vistnok fra en garderforening, hvor kongefamilien kommer (stærk modsigelse) – – – nå, ja men i alt fald fra en eller andet soldaterforening. For den rene er alting rent. (Aah!)
Når stierne i skoven ikke er gjort ordentligt i stand, skyldes det, at kørslen med træ ikke er tilendebragt.
Adam Jensen: “For den rene er alting rent”, siger formanden, men så må der findes mange urene, thi allerede morgenen efter herreaftenen blev jeg ringet op af en mængde mennesker, der da havde fået den uappetitlige sang at se, og man opfordrede mig til straks offentligt at påtale det skete. Men jeg foretrak at vente til i aften.
Fuldmægtig Michaelsen: Har selskabet pligt til at renholde indgangen til anlæget ved min ejendom?
Købmand Hans Schmidt ankede over, at kontingentets størrelse ikke fandtes påtrykt medlemskortet og restauratør Carl V. Jensen erklærede dette for sin fejl og lovede bod og bedring.
Slagtermester Svare beklagede sig over, at borde og bænke ved “Sommerlyst” var så nymalede 2 pinsedag, at man fik maling på tøjet.
Malermester Rasmus Petersen: Desværre er det ikke mig, der har malet dem. Jeg har nu været medlem af selskabet i en halv snes år, men har dog aldrig udført et penselstrøg for selskabet. (Munterhed).
Malermester Emil Krogh: Jeg sad på flere bænke 2 pinsedag, men fik dog ikke maling på mit tøj.
Flere: Er det måske dig, der har malet derude? (Stormende munterhed).
Emil Krogh: Nej, nej!
Malermester Brøndum-Møller: Det er heller ikke mig, der har malet skovens borde og bænke. (Jubel).
Formanden løste gåden ved at oplyse, at opsynsmanden ved anlæget havde udført dette malerarbejde, men taleren havde ingen “våde” bænke opdaget.
Når der ikke var lavet selskabelig sammenkomst i “Sommerlyst” 2 pinsedag, som vi plejer, så er grunden at der ingen kommer til sådanne små baller mere. Det så vi Kristi Himmelfartsdag.
Købmand Hans Schmidt: Er det så værd at beholde den dyre pavillon, når den kun skal bruges til fugleskydningen og de politiske fester?
Bagermester Høyer: Når der ikke møder folk til sammenkomsterne, er det fordi, der er kommet så meget klikeuvæsen ind i selskabet. I Adam Jensens tid lededes selskabet på et langt mere bred og folkelig basis.
Prokurist N. Chr. Hansen: Lad byrådet beholde forskønnelsen og lad selskabet nøjes med fugleskydningen.
Bestyrer Nyeborg: Hvor er malingen købt? (Munterhed).
Adam Jensen ville ikke nøjes med fugleskydningen, og fordi selskabet har været uheldig med en enkelt sammenkomst (på Kristi Himmelfartsdag), bør man ikke opgive ævret.
Jeg vil ikke være med til at slå Forskønnelsesselskabet ihjel. Det har sin berettigelse og har haft det siden sin stiftelse 1839 og kan atter blive samlingssted for byens borgere, som det før har været, når blot sagen gribes rigtig an. Men når man påtager sig for store opgaver – som lysanlægget – så er det, det “forskønnende” glipper.
Formanden indrømmede, at lysanlægget var en stor historie, men den kan forsvares. Det har kostet 5.650 kr og forrentes af skovværten. I 1927 har vi det betalt, og det koster næsten intet i drift.
Efter nogle bemærkninger om kontrakten med skovværten, ebbede diskussionen endelig ud, hvorefter regnskabet blev fremlagt af kassereren, restauratør Carl. V. Jensen.
Indtægterne var bl.a: Kontingent 1.219 kr, lejeindtægter 1.940 kr. Tilskud fra kommune ogbhavn 900 kr, og andre indtægter 2.054 kr, i alt 7.741 kr.
Af udgifterne nævner vi, at Lovsøanlægene har kostet 684 kr, gangstien ved Landevejen 105 kr, skoven 967 kr, nyanskaffelser har beløbet sig til 3.456 kr og vedligeholdelse til 117 kr og regnskabet viser til slut et underskud på 366 kr.
Status: Selskabets formue overstiger gælden med 23.516 kr.
Revisorerne, driftsbestyrer Krause-Thomsen og bankbestyrer Jørgensen ankede over, at de ikke har haft Dilettantforestillingens regnskab til revision, eftersom dette fremlagdes i aften.
Formanden: Regnskabet vedrører ikke selskabet i den forstand og altså heller ikke dets revisorer. Regnskabet er kun taget med i aften for det tilfælde, at der rettedes kritik mod det.
Købmand Schmidt: Hvis nu Dilettantforestillingerne havde givet underskud – hvad så?
Formanden: så havde formentlig Sibbern og jeg dækket det.
Derefter godkendtes selskabets regnskab.

Fugleskydningen.
Formanden: Hvis selskabet ikke skal skrinlægge de små sammenkomster, må medlemmerne støtte bestyrelsen ved at komme til stede.
Han ønskede derpå udtalelserne, hvorvidt der skal arrangeres fugleskydning i år.
Ingen begærede ordet, og ved en afstemning vedtoges det, at holde fugleskydning som sædvanlig.

“Sommerlyst” aktierne.
Der skulle derpå udtrækkes 12 aktier i pavillonen “Sommerlyst”. Der stilledes forslag om at undlade dette i år af hensyn til selskabets dårlige finansielle stilling.
Forslaget vedtoges med alle stemmer mod 1.

Bestyrelsesvalget.
Af bestyrelsen skulle købmand Strarup, sadelmagermester Sibbern og restauratør Carl V. Jensen afgå efter tur.
Medens Hr. Sibbern bestemt nægtede at modtage genvalg, var de to andre herrer ikke uvillige til at blive siddende.
Et lille sidespring fra emnet.
Bestyrer Nyeborg gentog – under stor munterhed – sit spørgsmål om, hvor malingen til skovbænkene var købt, og foreslog dernæst, at man opfordrede byrådet til at lade sig repræsentere i bestyrelsen ved 2 medlemmer.
Formanden spurgte borgmester Grevsen, om en sådan ordning kunne bringe selskabet i en bedre kontakt til byrådet? Borgmester Grevsen turde ikke garantere herfor, men man kunne jo spørge byrådet, om det vil lade sig repræsentere i bestyrelsen.
Bestyrer Nyeborg og fuldmægtig Michaelsen anbefalede, at en sådan henvendelse blev vedtaget.
Adam Jensen syntes ikke den foreslående ordning var tilfredsstillende. Derved bliver de pågældende byrådsmedlemmer til en slags “kontrolministre”, og det er vist slet ikke rådets mening at ville være dette, fordi det har forlangt at se selskabets regnskab. Det er indlysende, at byrådet her, som andre steder, hvor det yder tilskud, vil vide lidt om sine penges anvendelse.
Restauratør Carl V. Jensen: I morgen tilstiller jeg byrådet de 3 sidste års regnskab.
Fuldmægtig Michaelsen: Derved bliver byrådet netop “kontrolministre”.
Overlærer Kjærgaard: Alle de institutioner, som får tilskud af kommunen plejer at vise den opmærksomhed, at sende byrådet deres regnskab.
Jeg har gentagne gange anket over, at Forskønnelsesselskabet ikke har gjort dette, men det er ikke, fordi jeg vil selskabet noget ondt – men man har jo et ansvar overfor kommune og havn, som yder tilskud til selskabet.
Havde der ved andragendet om eftergivelse af forlystelsesskatten været vedlagt regnskab for forestillingerne, var andragendet netop forkastet.
Om den foreslående ordning; at byrådet repræsenteres i selskabet, kan skabe bedre kontakt, kan jeg – ligeså lidt som borgmesteren – ikke udtale mig om. I lighed med Adam Jensen kunne jeg godt tænke mig, at ordningen frembød visse vanskeligheder, idet selskabet jo har andre opgaver end forskønnelsen alene.
F.eks sådanne herreaftener, som før blev omtalt, havde byrådet næppe ønsket at lægge navn til, og jeg vil give Adam Jensen fuldstændig ret i hans kritik af den pågældende uappetitlige sang. Selskabet burde have holdt sig for god til at lade slige sange synge ved sine sammenkomster, og når den så endelig er sunget, så burde deltagerne i herreaftenen have passet på sangen, at den ikke – som sket i dette tilfælde – er spredt ud for alle vinde, så endog skolebørn har kunnet få fat i den.
Der er opgaver nok, som selskabet kan tage op i vor by, opgaver, som mange indenfor byrådet vil være med til at løfte.
Med 17 stemmer mod 5 (en del undlod at stemme) vedtoges det at rette den nævnte henvendelse til byrådet om at lade sig repræsentere i bestyrelsen.
Efter dette lille sidespring vendte man tilbage til bestyrelsesvalget.
De to afgående medlemmer foresloges til genvalg, og desuden bragtes en mængde andre i forslag. En efter en rejste de foreslåede sig dog og bad sig fritaget c hvad der ikke blev taget hensyn til.
Ved den skriftlige afstemning genvalgtes Carl. V. Jensen (20 st) og G. Strarup (17 st), medens Nyeborg nyvalgtes med 18 st.
Sagfører Hauerslev genvalgtes ved håndsoprækning til suppleant, og driftsbestyrer Krause-Thomsen genvalgtes på samme måde til revisor.

Under eventuelt oplyste formanden, at malingen, hvormed bænkene var malet, var købt fra en fabrik i Vordingborg.
Købmand Schmidt ankede over, at lysanlægget var udført, uden at man havde givet lokale næringsdrivende adgang til at give tilbud.
Formanden: Det var der ikke tid til.
Efter at flere personlige emner var berørt, oplyste borgmester Grevsen, at det ganske rigtig skyldtes trækørslen i skoven, at stierne ikke var gjort i stand endnu. Man måtte ikke vente, at de blev særlig velholdte, efter at byrådet har stillet krav om, at skoven skal kunne betale sig.
Man drøftede det meget papir, der flød i skoven og tandlæge Jensen anbefalede anbringelsen af nogle kurve hist og her.
Formanden: Sådanne findes allerede, men de er altid tomme – papiret ligger alligevel over hele skoven.
Medlemmerne synes nu at have lettet deres hjerter og dirigenten sluttede generalforsamlingen med et Leve for selskabet.
Formanden takkede varmt Sadelmagermester Sibbern for hans store arbejde for selskabet i de år, han havde siddet i bestyrelsen, og udbragte et Leve for ham.

Kilde: Korsør Avis den 13 juni 1924.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Lidt om Justitsminister Inger Helga Pedersen

Justitsminister Inger Helga Pedersen, 1911-1980, Hulby.

Forpagter på Hulby Møllegård i 1902 er Jens P. Pedersen, der køber den i 1918.

Pedersen var fra Egerup ved Boeslunde, hans hustru Wilhelmine Kolding fra Boeslunde.
Kvindeforkæmper
Parret fik i 1911 datteren Helga Pedersen, den anden berømthed med tilknytning til Hulby. I hele sit travle liv som justitsminister 1950-1953, og senere som højesteretsdommer holdt Helga Pedersen fast i sit barndomshjem og den vestsjællandske natur, som hun elskede.
Helgas karriere som jurist og politiker var kometagtig, hun havde indsigt og veltalenhed og en human indstilling. Ved sin tiltræden som minister betingede hun sig, at der ikke skete flere henrettelser i retsopgøret efter besættelsen.
Også kvindernes ligeberettigelse kæmpede hun for ligesom naturbeskyttelse og træplantning havde hendes store interesse.
Forfatterflugt
Helga udgav i 1975 bogen Céline og Danmark om den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline, som anklaget for landsforrædderi efter krigen måtte flygte til Danmark.
Her kom kom han først i fængsel men fik siden husly i ejendommene ”Fanehuset” og om vinteren ”Skovly” ved Klarskovgård.
Begge huse var stillet til rådighed af ejeren, Thorvald Mikkelsen, der var Célines forsvarsadvokat i Danmark. I øvrigt var han ven med Helga Pedersen på nabogården.
Céline var ikke begejstret for Korsør og omegn, han kom efter krigen med stærke anklager mod Danmark, som Helga Pedersen energisk imødegår i sin bog.
Historisk genbrugsplads
Som enke fortsatte Helgas mor fra 1953 driften af møllegården, Helga selv boede sine sidste år på fødegården.
Hun døde i 1980 og er begravet på Tårnborg Kirkegård.
Et aktieselskab overtog herefter ejendommen, indtil den i 1989 blev købt af Korsør Kommune.
Kommunen havde før været ret offensiv, også Vejsgård lige før indkørsel til Vemmelev blev overtaget i 1970erne. Her håbede man, at Scania-Vabis ville bygge en fabrik, men der blev man skuffet.
Bjarne Hansen har drevet Hulby Møllegård i årene 1988 – 1995, hvorefter han købte godset Kruusesminde.
På en del af møllegårdens frasolgte jord byggede man rensninganlæg og senere den nye genbrugsplads.
I 1990erne blev der i stuehuset indrettet en A-klasse, som var en alternativ klasse for hvad man kaldte ”adfærdsvanskelige børn”.
Kilder: Ole G. Nielsen i Korsør Posten, uge 2 1996 og Dansk Biografisk Leksikon

HB 2023