Restauratør Carl V. Jensen
Fuglekongen 1921
Fuglekongen 1921
Fuglekonge 12. juli 1921:
Restauratør Carl Vilhelm Jensen.
Født 26. maj 1884 i Skælskør.
Flyttet til Korsør i 1912.
Restauratør på færgerne ”Odin” og ”Korsør”
til DSB gik over til fælles forpagtning af alle færgerestaurationerne i 1933.
Derefter overtog Carl Vilhelm Jensen denne forpagtning og byggede Færgegården,
hvor han både havde forretning og bolig indtil han flyttede fra Korsør 1947.
Derefter drev han restauranten på Østerport Station til sin død 30. nov. 1954.
Medlem af Korsør Sparekasses ledelse.
Formand for Jernbanerestauratørerne.
Ridder af Dannebrog.
Skyttekonge 1921: Elværksbestyrer Krause Thomsen.
Gave: En skyde platte med færgerne ”Odin” eller ”Korsør” samt et sølvskjold, som sidder på det grønne kongebandoler.
Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.
Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018
Platte er malet af: Eigil Aagaard, Foto Lars Moosdorf 2020.
Fra Sorø Amt. Korsør Avis Korsør 17. Juni 1921.
Forskønnelsesselskabet afholdt i Aftes aarlig Generalforsamling i Landmandshotellet.
Snedkermester Jacobsen var Dirigent.
Formandens Beretning.
Formanden, Købmand Strarup aflagde en kort Beretning om de vigtigste Begivenheder indenfor Selskabet i det svundne Aar. Han nævnte herunder, at den afgaaede Fuglekonge, Entreprenør Henriksen havde skænket Selskabet Klaver, og udtalte Selskabets Tak for den storstilede Gave (Medlemmerne, rejste sig).
Med Hensyn til Forskønnelsen af Byens Omegn udtalte Formanden, at Havneudvalget paa Selskabets Foranledning havde beplantet Pladsen ved Stien langs Noret og selve Stien. Selskabet er Byen of Havnen taknemlig for den Støtte, der ydes; muligvis bliver det nødvendigt i nær Fremtid at andrage Byraadet om en Forhøjelse af det pekuniære Tilskud.
I Lovsøerne er der anbragt Ænder, Svaner havde vi ogsaa tænkt paa, men de blev for dyre. Begge de forreste Søer er bleven renset op.
Restaurationsforholdene i ”Sommerlyst” er nu ordnede ved, at Restauratør Chr. V. Jensen for en fast aarlig Leje har overtaget Restaurationen.
Sluttelig omtalte Formanden den overhaandtagende Cykling paa Stien langs Noret.
Redaktør Adam Jensen udtalte Tilfredshed med, at Restaurationsspørgsmaalet var bragt i Orden. – Der kan næppe under den nuværende vanskelige finansielle Situation ventes yderligere pekuniær støtte fra Byraadets Side.
Dirigenten: Er det et Indirekte ønske om Kontingentforhøjelse?
Adam Jensen: Det var ikke min Tanke; men kan Selskabet ikke klare sig, maa man gaa til en saadan Forhøjelse.
Lundh-Jensen spurgte, om der var truffet en Ordning vedrørende Cykling i Skoven.
Formanden: Efter Aftale med Borgmesteren er Spadserstien fra ”Sommerlyst” langs Skovens østlige Gærde givet fri til Cykling, saaledes at man nu kan cykle til Stranden. Paa de øvrige Spadserstier maa der ikke Cykles.
Regnskabet.
Kassereren, Sagfører HauersIev oplæste Regnskabet.
Balancesummen var 4195 Kr. I Kontingent er indgaaet 1112 Kr. , Tilskud 1000 Kr., Lejeindtægt 710 Kr.; af Formuen er for brugt 1123 Kr. – Til selskabelig Underholdning er medgaaet 212 Kr., til Lovsøanlæget 335 Kr., til Gangstien ved Landevejen 273 Kr. og til almindelig Vedligeholdelse 1536 Kr.
Selskabets Formue andrager 31,190 Kr., Gælden 10,232 Kr.
Maskinmester Henningsen spurgte, hvor meget Restauratør Jensen skal betale i Leje.
Kassereren: 1000 Kr.
Adam Jensen fremsatte Ønske om et Cyklestativ ved ”Sommerlyst”.
Formanden lovede at tage Ønsket under velvillig Overvejelse.
Adam Jensen: Der siges, at Bestyrelsen har arrangeret et Gilde for Byraadet; jeg gengiver Rygtet, for at Bestyrelsen kan faa Lejlighed til at dementere det.
Formanden kendte ikke noget til en saadan Fest. Der hentydes sikkert til en Fest, Firmaet Henriksen & Kähler havde arrangeret for Teknisk Udvalg og Forskønnelsesselskabets Bestyrelse som Afslutning paa Havnearbejdet i Noret.
Adam Jensen: Man undres noget over den blide Maade, hvorpaa Bestyrelsen behandlede Byraadet i Reataurationsspørgsmaalet.
Formanden: Grunden var den, at et af Bestyrelsesmedlemmerne kom paa tværs af de øvrige Bestyrelsesmedlemmer, efter at der var afsluttet Overenskomst med Restauratør Jensen. løvrigt har vi jo nu faaet klaret Byraadets Stilling overfor os.
– Regnskabet godkendtes.
Fugleskytdningen.
Det vedtoges at afholde Fugleskydning som sædvanlig.
Et Forslag om, at Udgiften til Ammunitionen fordeles over alle skydenumrene, vedtoges.
”Sommerlyst” Aktierne.
Følgende Aktier blev udtrukket: Nr. 10, 40, 47, 52, 98, 138, 158, 175, 184, 194, 197 og 210.
Valg.
Til Bestyrelsen genvalgtes Bagermester Thers og nyvalgtes Handelsgartner Hans Mathiesen og Restauratør Carl V. Jensen i Stedet for Sagfører Hauerslev, som ikke ønskede Genvalg, og Købmand Bennetzen, der er rejst fra Byen. Suppleanter blev Sagfører Hauerslev og Slagtermester Svare, Revisorer Skibsrheder Andersen og Bankdirektør Jørgensen.
Lovsø-Anlægget.
Dirigenten slog til Lyd for, at nogle af de store Træer i Lovsø-Anlæget blev fældet, saa der kom mere Lys. Denne Tanke fandt ikke Sangbund i Forsamlingen, af hvilken flere bestemt fraraadede en Fældning.
Forhøjelse af Kontingentet.
Formanden spurgte, hvorledes Medlemmerne stillede sig til Spørgsmaalet om Forhøjelse af Kontingentet, f. Ex til 5 Kr. for Familier; for unge Mennesker skulde de 3 Kr. bibeholdes.
Dette Forslag fraraadedes af en Række Medlemmer – bl. A. Malermester Petersen, Litserformand Ørbech, Bagermester Jensen og Handelsgartner Hans Mathiesen
Maskinmester Henningsen: Man er Medlem af Selskabet af Pietetshensyn, men Fordelene er snart svundet ind til intet. – ”Sommerlyst” er jo bleven en almindelig Beværtning.
Kassereren: Der maa kun i særlige Tilfælde skænkes for ikke Medlemmer.
Tandlæge Jensen: Tjenerne har udtalt, at der blev er serveret for alle Gæster, naar de blot ikke var berusede.
Ved en Afstemning viste der sig Stemning for at forhøje Kontingentet til 4 Kr.
Og med de obligate Leveraab for Foreningen og Dirigenten sluttede Generalforsamlingen.
Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør Jimmy Pedersen Mediestreamer
Renskrevet Jimmy Probst. Oplagt af Henrik Bach 2020
HB 2023