Fuglekonge 1900:
Krigsassessor Lauritz Theodor Franck.
Født 6. sept. 1844 i København.
Kom 1858 på Artilleriets underofficers-skole.
Deltog i krigen 1864.
Var ved sin afgang fra hæren stabssergent ved Gardehusarerne.
Gymnastiklærer i hæren fra 1868.
Godsforvalter på Sparresholm i 2 år.
Bogholder ved dampskibsselskabet Thingvalla.
Arrestforvarer i Nakskov 1889-1895.
1. marts 1895 til 30.april 1906 inspektør ved arbejdsanstalten i Korsør.
Fra april 1908 medejer af Korsør Biograf.

Gift 10. nov. 1871 med Emilie Kirstine Christensen, født 17. feb. 1850 i Næstved, død 3. feb. 1920 i Ejby på Fyn.

Datter af blikkenslager Peter Christian Christensen, Næstved.

Lauritz Th. Franck døde 10. sept. 1919 i Korsør. Både han og hans kone blev begravet i København. 9 børn.

Skyttekonge: Murermester N. P. Petersen.
Gave: skydeskive forestillende arbejdsanstalten. Malet af malermester Jens Brøndum Møller.
(Kilde: Korsør Lokalhistorisk arkiv)

Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.

Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018

Korsør den 7 juli 1900.
Forskønnelsesselskabets Fugleskydning afholdtes i går på det sædvanlige sted ved Sommerlyst. Tilslutningen var i år lidt ringere end sædvanlig, såvel til selve skydningen som til fællesspisningen, hvilket tildels må søges i det mindre heldige vejr, idet det regnede tæt og udholdende det meste af eftermiddagen.
Fuglekongen, Hotelforpagter Olesen, afhentedes efter traditionen om morgenen, og med musik og fane i spidsen drog man i procession til de ventende vogne ved Lovsøen.
På plænen og i Sommerlyst forlød det meste på traditionel vis, kun havde man i år i stedet for den store frokost kl 12, arrangeret en fællesspisning for medlemmerne med damer kl. 6 1/2.
Man begyndte efter ankomsten til skydepladsen med et leve for Fuglekongen, udbragt af Forskønnelsesselskabets formand, Redaktør Adam Jensen. Efter at skytterne havde fået en bid brød og nummerfordelingen var foretaget, toges fat på skydningen, der fortsattes – kun afbrudt ved en frokost kl. 12 – til Brystpladen faldt kl. 5:20, efter at der mod fuglen var sendt 426 skud, som imidlertid ikke alle var træffere. Pladen faldt for Murermester R. P. Petersens skud, afgivet for Inspektør Franch, der således er årets Fuglekonge.
Ved fællesspisningen bød Redaktør Adam Jensen velkommen. Købmand Smith talte derefter for kongen, Lærer Poulsen for Danmark og Fuldmægtig Michaelsen for Danmarks hæders og mindedage, specielt den 6 juli. Så var ordet frit og Forskønnelsesselskabets formand talte for de to Fuglekonger og deres fruer; “Majestæterne” takkede med skåler for Forskønnelsesselskabet og dets bestyrelse. Konsul H. Rasmusen talte for damerne og derefter blev der endnu udbragt flere personlige skåler, for den ældste skytte, Købmand Smith, der i 48 år har deltaget i Forskønnelsesselskabets fugleskydninger, for de udenbys boende deltagere, for skyttekongen, for Konsul H. Rasmusen og frue og forfatteren af nedenstående ved bordet afsungne sang, der gjorde megen lykke.
Ved fællesspisningen uddelte selskabets formand gevinsterne efter nedenstående gevinstliste.
Den afgående Fuglekonge, Hotelforpagter Olesen, har skænket selskabet en veludført medaljon af Hotel Korsør, malet af Malermester Brøndum-Møller. Den pryder nu væggene i pavillonens dansesal sammen med attributterne fra de tidligere “ detroniserede” majestæter.
Efter fællesspisningen dansedes der i et par timers tid.

Gevinsterne:
Venstre Kloæble: (1 sukkerstrøbøsse), Sagfører C. G. Thiesen (Malermester Brøndum-Møller).
Højre Kloæble: (1 kniv) Speditør P. Worm ( Bagermester P. Thers).
Halsæblet: (1 pibe) Kæmner Harreschou (Købmand M. Smith).
Venstre Vingeæble: (1 kageske) Kaptajn R. F. Jørgensen, San Fransisco (eget skud).
Højre Vingeæble: (1 ølkrus) Købmand Jepsen (Malermester Brøndum-Møller).
Haleæblet: (1 merskumscigarrør) Teglværksbestyrer R. Hansen (Glarmester H. P. Jensen).
Kronen: (1 plat- de – menage) Litser H. Ørbech (Glarmester H. P. Jensen).
Ringen: (1 kikkert) Kaptajn R. J. Jørgensen (eget skud).
Halsen: (2 sølv-syltetøjsskeer) Bagermester Thers (eget skud).
Halen: (1 sølv æggeske) J. Mathiesen (eget skud).
Højre Vinge: (1 sølv potageske) Mineralvandsfabrikant Hansen (Kaptajn R. J. Jørgensen).
Brystpladen: Kongegevinsten (6 sølv spiseskeer) Inspektør Franch (Murermester R. P. Petersen).
Skytten tildeltes skytternes udmærkelsespris, en sølvfugl.

Kilde: Korsør Avis den 7 juli 1900.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Den 3 oktober 1908.

50 års jubilæum som militær kan i dag fejres af asst stabssergent, Krigsassessor L. Franch.

Den 3 oktober 1858 blev jubilaren antaget som elev ved “det Kgl Artilleris Underofficers elevskole”; oprindelig er antagelsen som elev fra 31 maj f.a., men da hærgede en smitsom øjensygdom militæretaten, hvorfor indkaldelsen udsattes til efteråret.

På elevskolen blev jubilaren til 1 maj 1862. På grund af, at hæren blev delvis mobiliseret i 1861 – man frygtede da krigen, var alle underofficererspladserne i artilleriet optagne, da jubilarens klasse afgik, hvorfor eleverne fik tilladelse til at vælge en anden våbenart. Hr. Franch valgte da Rytteriet og blev som korporal ansat ved 4 Dragonregiment, der lå kaserneret på Gottorp Slot. Han lå her til krigen 1864; i denne deltog han bl.a i hele Dybbølstillingens forsvar som kun 19 årig befalingsmand.

Efter krigen kom jubilaren på gymnastikskolen og såvel herfra som fra de øvrige militære afdelinger, hvor han har gjort tjeneste, foreligger de mest glimrende anbefalinger for dygtighed og flid. Han afgik fra gymnastikskolen som nr 2 med 299 1/2 points – der kunne nås 300.

Den 1 januar 1870 blev jubilaren sergent. Den længste tid har han gjort tjeneste ved dragonerne med garnison i Næstved og Aarhus; de tre sidste år af sin tjenestetid var han ansat ved gardehusarerne.

I 1882 tog jubilaren sin afsked fra krigstjenesten og har derefter haft forskellige stillinger i det civile liv. Blandt disse skal vi kun nævne, at Hr. Franch har været inspektør for Korsør Arbejdsanstalt fra 1895 til 1906 og i disse 11 år styret anstalten med ubestridelig dygtighed til gavn for kommunen.

Kilde: Korsør Avis den 3 oktober 1908.

Mediestream.

Jimmy Pedersen.

1900 Krigsassessor Laurits Theodor Francks dagligstue, Algade 19

Laurits Theodor Franck inspektør ved Arbejdsanstalten (1895-1906)
I sofaen Emilie Kirstine Franck (f. 17-2-1850 i Næstved) datter af blikkenslager Peter Christian Christensen og Mathine Hansigne Nicoline f. Willadsen. Krigsassesor Franck blev gift med Emilie 10-11-1871.

Dernæst sidder datteren Rigmor (f. 25-1-1899), gift med statsautoriseret revisor Kaj Bistrup 29-7-1922.

Dernæst Ellen Margrethe (f. 25-4-1876) gift 8-2-1900 med proprietær Christen Ingwersen ejer af Stougaard, Tørring ved Vejle.

Derefter Gerda Marie (f. 7-5-1884) gift 1911 med cand. polyt. Niels Gammelgaard Pedersen Bak. Gerda døde 1980 i USA.

Stående foran spejlet – Jean Wilian Franck (f. 7-5-1882 d. 23-2-1939), gift 7-8-1907 med Caja Bloch (1883-1978) datter af grosserer Niels Christan Bloch og Jensigne Edwardine Jensen. Jean Wilian blev senere bankdirektør for Den Danske Andelsbank.

Ved klaveret Ingeborg Elise (f. 5-4-1880), gift 6-9-1907 med læge Otto Schumacher (praktiserende læge Otterup, Fyn)

Ved siden af Franck, Inger Kerstine (f. 21-4-1893), gift med købmand Otto Møllmann, Lejbølle, Langeland.

På billedet mangler 3 børn:
Elisabeth (f. 4-5-1872), gift med gartner Jørgen Andersen. Hun døde i barselssengen 6-6-1903. De fik en søn Eli der flyttede til USA.
Svend Aage Christian (f. 30-12-1874), gift med Michala Christensen. Svend Aage blev gasværksbestyrer i Løgstør.
Kaj (f. 6-6-1878), gift med Sophie Volkersen, datter af læge Volkersen, Amager. Rejse til USA og fik børnene Tage, Ellinor og Inge

Af. Kay-Verner Christiansen

Korsør Arbejdsanstalt 1904

Inspektør, krigsassessor L. Th. Franck – afholdt og respekteret af de forhutlede stakler.

Fyldte 60 år den 6. september 1904.

”I de sidste 10 år havde han med stor dygtighed beklædt posten som inspektør ved Korsør Arbejdsanstalt og nød ikke alene megen agtelse blandt kolleger og overordnede, men var tillige både afholdt og respekteret af de mange forhutlede stakler, der mellem år og dag var betroet til hans omsorg.”

Kilde: VS – og dagblade.

Af FK. Clarkfeldt.

Ja det er nok en sandhed med modifikationer – Så nok heller ikke så godt ud at skrive i avisen, at han var en hård type. Korsør Arbejdsanstalt var en af de mere frygtede i landet – Der går historierer, at mennesker på “kanten” der ikke kunne opføre sig passende blev truet med at så kunne de komme til Korsør. I La Cours bog om Korsør (bestilt af kommunen) fra 1926 omtales den også ganske kort – Måske fordi der ikke var så meget godt at skrive om den og negativt kunne der jo ikke skrives når bestiller også drev arbejdsanstalten.

Af Kay-Verner Christiansen 2015

Korsør den 3 september 1915.
En dom om Korsør Biografteater.
I den mellem Købmand Jens Petersen og Krigsassessor L. Franck ( Inspektør på Korsør Arbejdsanstalt ) verserende sag, som det sidste halve år har været hyppigt samtaleemne blandt byens borgere, er der nu falden dom.
Vi skal give en ganske kort fremstilling af hovedpunkterne i sagen.
Det her i byen værende biografteater overdroges i begyndelsen af året 1908 til tre mænd heri byen, hvoriblandt L. Franck, der blev interessent for en trediedel, og foretagendet stod efter opførelsen af biografbygningen i Jens Baggesensgade konsortiet i ca 18.000 kr.
Den 6 april 1908 blev der derefter imellem sagens parter indgået en af L. Franck affattet og af ham selv nedskrevet sålydende interessentskabskontrakt:
Imellem Krigsassessor L. Franck og Købmand Jens Petersen, begge af Korsør, er i dag afsluttet følgende kontrakt.
§1.
Jeg L. Franck, der er indehaver af en trediedel af det i Korsør stiftede konsortium for et biografteater, hvis samlede beløb andrager ca 18.000 kr, skriver cirka atten tusinde kroner, overdrager herved halvparten af nævnte trediedel ca 6.000 kr, er ca seks tusinde kroner til Købmand Jens Petersen, således at han hæfter for et beløb af ca 3.000 kr, er tre tusinde kroner, ligesom han deltager i udbyttet i forhold til dette beløb.
Han deltager ikke i konsortiets møder, hvor han heller ikke er stemmeberettiget – se dog § 2 – og er kun berettiget til at se det hver måned aflagte regnskab.
I tilfælde af min død indtræder han i mine rettigheder i konsortiet og varetager der, foruden sine egne, tillige mine arvingers interesser, således at han refunderer dem det beløb, der indestår i teatret, eller sørger for den partmæssige udbetaling af overskuddet..
§ 2.
Jeg Købmand Jens Petersen indgår på de fremsatte betingelser og forpligter mig til enhver tid at præstere de udbetalinger, der påhviler mig regnskabsmæssigt og deltager i udbyttet i forhold til min part ligeledes efter fremlagt regnskab; jeg forpligter mig til at være fuldstændig passiv deltager i konsortiet indtil forholdet som i § 1 nævnt måtte indtræde; ligeledes forpligter jeg mig indtil det tidspunkt indtræder at hemmeligholde nærværende kontrakt og de øvrige bestemmelser i denne som måtte tilføjes.
Korsør den 6 april 1908.
L. Franck, Jens Petersen.
Under sagen er det oplyst, at Franck forgæves havde forsøgt at overdrage halvdelen til andre, han havde henvendt sig til.
Hver af de tre officielle interessenter har tilbudt kontant til teatret 200 kr i december 1908, 100 kr i maj 1909 og 400 kr i december 1909, og i henhold til kontrakten har Jens Petersen betalt til L. Franck halvdelen af disse beløb på de samme tidspunkter, med i alt altså 350 kr, og gav L. Franck hver gang kvittering til Jens Petersen lydende på modtagelsen af de forskellige beløb “for regning biografteatret”.
Disse kontante tilskud til teatret blev efter nogle års forløb tilbagebetalt de tre officielle interessenter med 800 kr til hver, og L. Franck betalte også, som han skulle, halvdelen eller 400 kr til Jens Petersen.
Hvad der iøvrigt udover de nævnte tilskud til af pengemidler til teatret blev rejst ved lån af konsortiet.
Foretagendet gik godt, men hvad der indtjentes benyttedes til at betale af på gælden med og til anskaffelse af inventar m.v., indtil i slutningen af 1913, efter hvilken tid der gennemgående hver måned blev udbetalt udbytte til interessenterne. Først i februar måned i år fik Jens Petersen klarhed over, hvorledes forholdet nu var, og da Franck ikke godvillig ville betale, anlagde Jens Petersen retssag imod ham, under hvilken Citanten (c: Jens Petersen) påstod indstævnte ( c: L. Franck) kendt pligtig til:
At anerkende Citanten som ejer af halvdelen af indstævntes tredjepart i Biografteatret, altså som interessent i dette for en sjettedels vedkommende.
At anerkende Citantens ret til ved indstævntes død at indtræde i hans rettigheder i konsortiet også for den anden sjettedels vedkommende ved enten at udløse arvingerne eller sørge for udbytteudbetalingerne til dem, og
At udbetale til Citanten halvdelen af de indstævnteuretmæssigheder oppebårne udbyttebeløb med renter.
Under denne sag har indstævnte påstået sig frifunden, og idet han først og fremmest har anført, at det aldrig har været hensigten med den foreliggende kontrakt at overdrage til Citanten halvdelen af interessentskabsretten men kunst give Citanten en slags panteret i anparten til sikkerhed for et lån på 350 kr, som indstævnte påstod at have fået først i april måned og senere fordelt i 3 gange. – I dommen hedder det herom, at ligesom indstævntes påstand strider imod dokumentets klare ordlyd, således er den også i strid med, hvad der under proceduren derom er oplyst, herunder bl.a med de fornævnte kvitteringer, som indstævnte selv har udstedt, og som ikke taler om noget lån, men tværtimod udtrykkelig siger, at beløbene er modtagne “for regning Biografteatret”, og er retten ikke i tvivl om, at det har været hensigten med kontrakten, der er udstedt i 2 ligelydende eksemplarer, af hvilke hver af parterne har fået sit, at overdrage til Citanten halvdelen af den interessentskabsret, som indstævnte har i Biografteatret.
Under sagen har indstævnte fremført også en hel del andre indsigelser, men da alle disse også havde vist sig ganske uholdbare, har retten helt kunnet bortse fra dem og er ikke kommet ind på dem.
Dommen tilkender herefter Citanten ejendomsretten over halvdelen af indstævntes tredjepart i Biografteatret.
Hvad udbytteudbetalingerne angår nægtede indstævnte ganske, at der var udbetalt nogen som helst udbytte til ham, men blev dette under sagen godtgjort dels ved erklæringer fra medinteressenterne og dels på grundlag af de af indstævnte selv udfærdigede regnskaber til konsortiet. Indstævnte er selv leder af foretagendet. Dommen tilkender herefter også Citanten de af ham påståede udbyttebeløb tillige med renter.
Hvad endelig angår Citantens påstand under nr 2 hævdede indstævnte blandt andet, at den i kontraktens § 1 sidste punktum omhandlede bestemmelse angår et fuldmagtsforhold, der ikke er uigenkaldeligt.
I dommen siges det herom, at retten ikke kan tiltræde indstævntes formening om, at den omhandlede bestemmelse i kontrakten skal betragtes som et fuldmagtsforhold, der kan tilbagekaldes eller efter indstævntes formening endog allerede er tilbagekaldt. Den foreliggende kontrakt er efter rettens formening en gensidigt bebyrdende kontrakt, hvis enkelte bestemmelser ikke kan ændres uden begge parters overensstemmende vilje, og om end kontraktens § 1 sidste punktum omhandler et forhold, som ikke foreligger for tiden, så ville der dog efter rettens formening intet være til hinder for, at Citantens ret nu anerkendes, hvis indstævnte havde foretaget sig noget, hvorved denne ret krænkedes. Da der imidlertid ikke kan siges nu at foreligge en retskrænkelse fra indstævntes side, vil han forsåvidt være at frifinde for tiden.
Under sagen har Citanten påstået indstævnte idømt mulkt for unødig trætte. Herom siges det i dommen: om end retten finder de af indstævnte fremsatte påstande ogbhan nægtelse af Citantens ret ganske grundløse, skønner retten dog, at der ikke er fuldkommen tilstrækkelig anledning til at idømme indstævnte mulkt for unødig trætte. Derimod vil indstævnte være at dømme til at betale sagens omkostninger med 80 kr.

Kilde: Korsør Avis den 3 september 1915.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Henrik Bach 2023