Prokurator – Erik Gustav Strøbech
Fuglekongen 1869
Fuglekongen 1869

Erik Gustav Strøbech ilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Fuglekonge 1869 Prokurator Erik Gustav Strøbech
Prokurator Erik Gustav Strøbech.
Født 18. sept. 1835 på Frydenlund i Fjeldsted.
Søn af godsforvalter på Langesø Jørgen Strøbech. og Christiane Margrethe Christensen.
Efter faderens død flyttede moderen til Odense, og efter endt skolegang, der kom sønnen 1. okt. 1850 på Frederikslunds godskontor og derfra 1. maj 1853 på by- og herredskontoret i Assens, hvor han forblev til efteråret 1854.
Jan. 1856 exam. juris (bekv.vel).
Maj samme år ansat på by- og herredskontoret i Assens.
Maj 1857 førstefuldmægtig på borgmesterkontoret i Korsør.
4 nov. 1868 prøveprokurator ved underretterne i Sorø Amt med forpligtelse til at have bopæl i Korsør.
Først 30. okt. 1870 indgav Erik Gustav Strøbech ansøgning om bestalling, men denne nægtedes ham 11. nov.
samme år under henvisning til at ansøgningen ikke, således som i lov om adgang til sagførervirksomhed af 25-5-1868 §13 foreskrevet, var indgået inden 1. jan. 1870.

Den 28 juli 1869.
Korsør Fugleskydningsselskab afholdt i går i vor smukke Lystskov sin årlige fugleskydning, der som sædvanlig, sluttede med et bal i selskabets pavillon. Ved skydningen til fuglen faldt gevinsterne således: Kongegevinsten, Brystpladen (6 sølvspiseskeer), Hr. Prokurator Strøbech ved Hr forvalter Møllers skud. Skytten erholdt for skuddet en sølvmedalje. 2de gevinst, højre vinge (1 potageske); Hr Pumpemager Wolff ved eget skud; 3de gevinst, Venstre vinge (4 dessertskeer), Hr bager Østergaard ved Hr Møller Petersens skud; 4de gevinst, halen (6 theskeer), Hr Dr. Tolderlund ved Hr købmand Schmidts skud; 5te gevinst, halspladen (1 kageske), Hr koksmester Hoppe ved Hr restauratør Jensens skud; 6te gevinst, ringen (1 strøske), Hr bager Østergaard ved Hr Møller Petersens skud; 7de gevinst, kronen (1 strøske), Hr kammerherre, Amtsmand Hoppe ved Hr hattemager Hornungs skud. Af de 4 æbler, der var tildelte små præmier, blev de 3 nedskudte af Hr forvalter H. Møller og det fjerde af Hr købmand Schmidt.
Kilde: Korsør Avis den 28 juli 1869.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Nekrolog Erik Gustav Strøbech
Den 12 august 1895.
Prokurator G. Strøbech.
En af Korsør bys mest bekendte mænd, prokurator G. Strøbech er i går morges kl 5 afgået ved døden i en alder af lige ved 60 år.
Erik Gustav Strøbech var født den 18 september 1835 i Fyn, hvor hans fader var godsforvalter på Langesø. Efter at have taget dansk juridisk eksamen kom han i 1857 (i koleraåret) her til Korsør som fuldmægtig på byfogedkontoret under daværende borgmester N. Sylow. Til denne plads blev Strøbech anbefalet af professor ved universitetet (nuværende justitsminister) Nellemann, der havde eksamineret ham og derved var bleven opmærksom på hans klare hoved.
Under sin virksomhed på byfogedkontoret, der strakte sig til året 1869, var Strøbech gentagne gange konstitueret som borgmester her i byen, nemlig i krigsåret 1864, medens Byfoged N. Sylow fungerede som feltpolitimester, og efter hans død i 1870, indtil nuværende amtsmand Rump i 1871 overtog embedet.
1869 fik Strøbech bestalling som prokurator og var lige til sin død et højt anset medlem af den danske sagførerstand.
Det var dog ikke nærmest gennem sagførervirksomheden, at Strøbech vandt sin store indflydelse i Korsør. Denne skyldtes hans deltagen i byens kommunale liv, om hvilken det med fuld føje kan siges, at den har været så indgribende og omfattende, som det kun falder i få menneskers lod at udøve den.
Den begyndte med, at han i 1866 – altså medens han endnu var byfogedfuldmægtig – valgtes ind i Ligningskommisionen, hvor han havde sæde til 1890, (da han udtrådte på grund af sygdom), den meste tid som formand.
Den 7 januar 1870 valgtes han derhos ind i byrådet, hvor han havde sæde i 24 år indtil 6te januar 1894, da han ligeledes begrundet i helbredshensyn – så sig nødsaget til at nægte at modtage genvalg.
I stillingen som byrådsmedlem udfoldede Strøbech en altomfattende arbejdsevne. Det kan bogstavelig talt siges, at der ikke fremkom nogen sag i rådet i alle de 24 år, han sad der, uden at han satte sig grundig ind i den, selv om den ifølge sin natur lå langt udenfor de felter, på hvilke han særlig kunne antages at have sine interesser koncentrerede. Dette udelukkede selvfølgelig ikke, at enkelte sager mere end andre kom til at bære præg af hans virksomhed. Således f.eks skolesagen. Når Korsør by ejer en kommuneskole, der byder alle børnehenseender standforskel en god og tidssvarende undervisning, da har Strøbech ihærdige arbejde en stor andel heri. Han var i mange år medlem både af Skolekommisionen, (under hvilken undervisningens ordning sorterer) og Skoleudvalget, (der har med skolens økonomi at gøre). Og hans bestræbelser i denne dobbelte stilling gik stedse ud på at højne skolen og skaffe den fortjent anseelse hos befolkningen, et mål han også nåede.
Hånd i hånd hermed gik hans bestræbelser for tillige at skaffe skolens lærere tålelige livsvilkår, og der skal i denne henseende mindes om, at han for nogle år siden, da den stadig dalende kapitalstart betydelig forringede lærerembedernes indtægter, stillede forslag om og fik gennemført en minimums-kapitalstart på 11 kroner pr td. byg.
Strøbechs optræden i byens råd var stedse præget af hensynsfuldhed, ro og besindighed, ingensinde lod han sig – selv om en sags forhandling og afgørelse gik ham nok så meget imod – henrive til hidsige og bitre udtalelser. Heller ikke hans karakteristiske ansigt forrådte under debatten noget som helst af, hvad der foregik i hans indre. Hans tale lød kort, klar og bestemt uden unødvendige sidespring eller dvælen på ordene.
Af andre offentlige hverv, han har bestridt, kunne nævnes: Medlem af Sorø Amts Skoledirektion (som han var endnu ved sin død), repræsentant for Købstædernes Brandforsikring, formand for Korsør Asyl samt tilsynshavende i Sparekassen.
Også i byens industrielle liv tog Strøbech del, idet han gennem sine 2 Teglværker udøvede en stor fabriksvirksomhed. Og da nogle mænd for en del år siden slog sig sammen om at skaffe byen et tidssvarende hotel og Ditto teater, fandtes Strøbech også imellem dem.
I politisk henseende var han en fuldtro højremand, der ved valgene tog livlig del i det politiske arbejde. Og kaldtes der på ham som taler ved festlige lejligheder, stillede han også beredvilligt sine evner til rådighed. Sidste gang var det ved Grundlovsfesten her i skoven den 5te juni d.a., hans taler påhørtes altid med største interesse og har stedse præget af omhyggelig tænkning og solid sagkundskab.
Hs. Majestæt Kongen hædrede prokurator Strøbech med Dannebrogsordenens ridderkors i 1888. Samme år begyndte den sygdom (sukkersyge), som lidt efter lidt borttog hans kræfter og nødte ham til at frasige sig så det ene, så det andet af sine mange tillidshverv, og som nu endte hans dage.
Vi skulle ikke mere se hans kendte skikkelse færdes iblandt os. Men hvad han har virket i og for Korsør, vil sikre ham et varigt minde og hans navn en smuk plads blandt de bedste mænd i den by, han til det sidste omfattede med sin hele interesse og varmeste sympati.
Kilde: Korsør Avis den 12 august 1895.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.


Bekendtgørelser.
På grund af kæmner Dahls dødsfald har jeg dags dato konstitueret fuldmægtig ex. jur. Strøbech til at overtage kæmnerforretningerne, hvilket herved bekendtgøres.
Korsør borgmesterkontor, den 18 september 1857.
Niels Sylow.
Konst.
Bekendtgørelse.
At jeg dags dato har konstitueret fuldmægtig exam. juris. G. Strøbech til i stedet for afdøde kæmner Dahl at være kommissionær for det kongelige brandassurance-kompagni for varer og effekter, bekendtgøres herved.
Korsør borgmesterkontor, den 18 september 1857.
Niels Sylow, konst.
Kilde: Korsør Avis den 21 september 1857.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Henrik Bach 2026

1868 – Møller Johan Rudolph Møller