Murermester Georg Rasmusen
Fuglekongen 1923
Fuglekongen 1923
Fuglekonge 4. juli 1923.
Murermester Georg Julius Rasmussen.
Født 11. marts 1869 i Rosilde ved Nyborg.
Død 5. marts 1951 i Korsør.
Søn af organist Erik Larsen Rasmussen og hustru Maren Hansdatter.
Gift 14. okt. 1893 i Korsør med Anna Marie Hansen, født 31. jan 1872 i Korsør. Død 12. januar 1959.
Etableret som murermester i Korsør 1890.
Kilde: Dansk Portrætgalleri bd. II, sp. 360.
Skyttekonge: Murermester Rasmussens søn, bogholder Knud Rasmussen.
Gave: Skydeskive forestillende fuglekongens eget hus, Mathiesensvej, samt et sølvskjold, som sidder på det grønne kongebandoler.
Kilde
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.
Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018
Korsør den 4 juli 1923.
Fugleskydningen havde i dag vejrguderne med sig. Skønt barometret stod lavt fra morgenstunden, har solen sendt sine varmende stråler fra en skyfri himmel og gjort opholdet i vor smukke skov behageligt for de mange, der hat været deltagere i fugleskydningen.
Kl. 6 i morges marcherede Næstved Dragonmusik gennem byens gader og vækkede syvsoverne. Ved 8 1/2 tiden blev Fuglekongen Vognmand Rasmus Hansen afhentet, og efter en marchtur i byen, kørte skytterne til pavillonen Sommerlyst, hvor skydningen – eller en lille frokost – begyndte ved 10 tiden.
Da der ved 12 tiden blev blæst “Hold inde med skydningen” var følgende gevinster nedskudte:
Højre Kloæble: Købmand Halfdan Fischer (Handelsgartner Hans Mathiesen).
Halsæblet: Faldt i utide.
Højre Vingeæble: Dyrlæge Nielsen (Murermester Kaj Rasmussen).
Venstre Vingeæble: Eksportør Vilhelmsen, Slagelse (Ingeniør Hansen, Delco Light).
Kronen: Handelsgartner Hans Mathiesen (eget skud).
Ringen: Købmand B. Bennetzen, Slagelse (Kaptajn Leger Jensen).
Halsen: Litserformand H. Ørbech (Murermester Kaj Rasmussen).
I frokosten deltog ca 60 medlemmer.
Formanden, Købmand G. Strarup talte for kongen, Færgerestauratør Carl Jensen for fædrelandet, formanden for Fuglekongen, Vognmand Rasmus Hansen, som takkede med et leve for Forskønnelsesselskabet. Bagermester P. Thers talte for de tilstedeværende fremmede fra Nyborg, Skælskør, Slagelse og København. Entreprenør Henriksen for Korsør (1 vers af “plads for Korsør”).
Mange talere lod endnu deres vid spille og flere fornøjelige sange bidrog deres til at bringe den rette stemning til stede, inden bordet efter et par timers forløb hævedes og skytterne atter tog fat på at pille fuglen ned fra den høje stade.
De passive medlemmer tilbragte eftermiddagen med “skydning” på forskellig måde.
I eftermiddag blev følgende gevinster nedskudt:
Halen: Købmand C. V. Olsen (Brøndum-Møller).
Venstre Vinge: Hotelforpagter Chr. v. Jensen (eget skud).
Højre Vinge: Bygmester L. Hansen, Australien (Tømrermester Johs. Thers).
Ved redaktionens slutning var den ny Fuglekonge ikke proklameret.
Avisen den næste dag.
Først i aftes kl. 5.55 faldt brystpladen ved Bogholder Knud Rasmussens skud, der derved gjorde sin fader, Murermester Georg Rasmussen til Fuglekonge.
I vores referat i går er indløbet nogle fejl, som vi herved retter:
Halsæblet blev nedskudt til Malermester Rasmus Petersen af Murermester Georg Rasmussen.
Det var Haleæblet, der faldt i utide. Ved lodtrækning tilfaldt gevinsten Sagfører Hauerslev.
Højre Vingeæble blev nedskudt af Bogholder Knus Rasmussen og Halspladen af Murermester Georg Rasmussen.
Præmieuddelingen fandt sted ved 8 tiden under udfoldelsen af det sædvanlig ceremoniel.
Kl ca 9 spillede musikken op til ballet, som havde vundet udmærket tilslutning.
Det afbrødes kl 11 af kotillo; den bestod i, at to små hvidklædte drenge kom kørende ind med et bur, hvori en lille amorin sad indespærret, buret blev imidlertid åbnet og amorinen slap ud, hvorpå kotillonen: buketter til damerne og cigarer til herrerne blev uddelte.
Derpå fortsattes ballet til kl. 2.
I aftes havde det nye lys – Delco Light – sin præmiere i Sommerlyst. Det strålede alle vegne; I balsal og i restaurationen, på verandaen og udenfor, og at lyset heller ikke savnedes ved cyklestalden eller hos hestene, siger sig selv.
For medlemmerne er det nye elektriske lys en stor behagelighed, og hvis det passer, hvad vi i aftes hørte, at hele aftenens lyshav kun koster 27 øre pr time, så vil arrangementet i drift blive særdeles billigt.
Kilde: Korsør Avis den 4 og 5 juli 1923.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.
hb 2023