Fuglekonge 11. juli 1928:
Direktør Charles Victor Emanuel Friis, for Korsør Jernstøberi.
Født 20. juni 1862 i Sorø,
søn af smedemester Hans Lindeschow Friis og hustru Caroline født Olsen.
Død 28. maj 1957.

Gift 9. sept. 1890 i Slagelse med Marie Kristine Nielsen, født 24. dec. 1865 i Slagelse.

Bestyrer af Korsør Jernstøberi og Maskinfabrik.
Etableret 24. juli 1889.
Averterer 1892 (da vandværket var oprettet) at han er aut. gas- og vandmester.

Bestyrelsesmedlem i Korsør Håndværker- og Industriforening.

Skyttekonge 1928: Driftsbestyrer Krause Thomsen.
Gave: Skydeskive forestillende interiøret i Korsør Jernstøberi og Maskinfabrik, samt et sølvskjold, som sidder på det grønne kongebandoler.

Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.

Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018

Korsør den 18 juni 1942.
Et arbejdsmenneske fylder 80 år.
Samtale med Direktør Friis, der på lørdag runder en milepæl.
Direktøren agter at fortsætte med at varetage sine tillidshverv sålænge man vil have ham og sålænge hans evner strækker til.

Direktør Ch. Friis.
Direktør Charles Friis er ikke ung mere, men han er heller ikke gammel, selvom de 80 år på lørdag er en ubestridelig kendsgerning.
Hvis direktionen i løbet af mærkedagen får tid til at tænke tilbage, da bliver det over et travlt og arbejdsomt liv, der endnu ikke er resulteret i et ellers velfortjent otium. Det begyndte i Sorø. Smedehåndværket var en familietradition, som Ch. Friis fortsatte.
Han blev udlært på Lunges Maskinfabrik, og inden han den 24 juli 1889 slog sig ned i Korsør, havde han høstet værdifulde erfaringer i ind og udland – ved essen som på skolebænken.
Købmand N. Chr. Hansen havde udset Charles Friis til værkfører på Korsør Jernstøberi, der var blevet anlagt i 1857 af Borup & Larsen, Odense, og som de første år havde ført en lidt vanskelig tilværelse, indtil N. Chr. Hansen overtog bedriften – samme dag som Ch. Friis tiltrådte. Da N. Chr. Hansens enke døde i 1927 omdannedes jernstøberiet til et aktieselskab med Chr. Friis og afdødes søn af samme navn som administrerende direktører. I 1938 trak Friis sig tilbage efter 49 år at have stået som teknisk leder, men efter Direktør N. Chr. Hansens død for et års tid siden, måtte han atter træde til og virkede en kortere periode – til hen på vinteren, da han på grund af træthed og svigtende helbred påny måtte trække sig tilbage.

Savner Direktør N. Chr. Hansen.
Støberiet er Ch. Friis livsværk, og i en samtale i går udtalte han som sit ønske, at det måtte gå denne omfattende virksomhed godt. Om de senere år udtrykte Direktør Friis sig således:
Samarbejdet med Direktør N. Chr. Hansen var det bedst mulige.
Vi satte stor pris på hinanden og kom hinanden nær gennem de mange års samarbejde. N. Chr. Hansen lærte i sin tid hos mig. Jeg savner ham meget….

Håndværkerforeningen og Teknisk Skole.
Talen drejer derefter ind på Håndværker og Industriforeningen, af hvis bestyrelse Direktør Friis blev medlem i 1895 Gobiørkenen to perioder var formand for – fra 1912-16 og fra 1925-32, da han afløstes af Skomagermester O. Møhr Johnsen i denne forening. Ch. Friis er nu æresmedlem i denne forening. Direktør Friis påtog sig formandshvervet i en kritisk periode, har Skomagermester Johnsen sagt. Han ydede en prisværdig, konsoliderende indsats. Håndværkerforeningen er ham megen tak skyldig.
Jeg kom ind i bestyrelsen et år, hvor der var mandefald, fortæller direktøren. Gamle blev udskiftede og nye kom ind. Der stod strid om teknisk skole, der lige havde fået en bygning efter i nogle år at have haft til huse, dels i kommuneskolen og dels i realskolen. En stor del af medlemmerne mente, at skolen ikke var godt bygget – det viste sig at være rigtigt. I min sidste formandsperiode måtte vi lade foretage en omfattende fundering, der kostede 28.000 kr. Vi var blevet klar over indenfor bestyrelsen, at nu gik den ikke længere. Vi fik fat i den dygtige Domarkitekt Lønborg Jensen, der i sin tid rettede Jens Bangs stenhus i Aalborg op. Det lykkedes os at få et tilskud på 40%, efter at jeg havde slidt trapperne hos den daværende direktør for statens tilsyn med de tekniske skoler. Vi ventede i bestyrelsen en forfærdelig omgang for denne udgift, men der var slet ikke nogen, der kom med indvendinger…
Det er ligeledes en kendt sag, at Direktør Friis udførte et stort arbejde ved oprettelsen af stiftelsen “Augusta”.

I sparekassens tjeneste.
Ved siden af sit virke indenfor Håndværker og Industriforeningen er Direktør Ch. Friis kendt for sin indsats i sparekassens tjeneste. Han har i 29 år været medlem af tilsynsrådet for sparekassen for Korsør og Omegn, deraf de sidste 12 år som formand.
Jeg kan såmænd ikke fortælle Dem noget særligt herom, siger han. Tilsynsrådets arbejde foregår inden døre, men jeg vil ikke lægge skjul på, at vi har et godt samarbejde.
Det er jo en skidt tid for pengeinstitutterne. Vi ligger inde med for mange penge og kan ikke købe obligationer for dem allesammen.
Derved bliver overskuddet lille.
Er der mange der vil låne penge i øjeblikket?
Nej, vi har haft adskillige begæringer om lån i sidste regnskabsår, men i øjeblikket er der ikke ret mange.
Gives der en stor sum til velgørende formål?
Når den fornødne afskrivning er foretaget, bruges 10 % af overskuddet i velgørende øjemed, mens resten overføres til reservefondet, som i dag er på ca 400.000 kr.

En Sparekassedirektør mindre.
Forestår der ikke ændringer i Sparekassens ledelse?
Jo, direktionen har hidtil bestået af 4 medlemmer, nemlig d’Herrer Quistgaard, Petersen, Hulby Mølle, Konsul Rasmusen og Boghandler Zachariassen, men skal fyre sparekasseloven fra 1 juli reduceres til 3 medlemmer.
Hvem af direktørerne trækker sig så tilbage?
Det er jeg ude af stand til at oplyse Dem om på nærværende tidspunkt. Der skal være et møde den 29. ds…

Andre tillidshverv.
Direktør Friis ønsker ikke at gå nærmere ind på sine forskellige tillidshverv gennem årene. Det interesserer dog ikke folk, siger han afværgende, da intervieweren bliver lidt nærgående. Direktøren nævner følgende “kolde fakta”: Formand for Voldgiftsretten indenfor “100 mandsforeningen af 1887”, i Amtslisteudvalget for Sydsjællands Nævningekreds og medlem af Standardiseringskommisionen, som dog ikke har holdt møde i 3 år på grund af krigen. Udmærkelse: Ridder af Dannebrog.

Direktør Friis fortsætter.
Til sidst et orienterende, men vel overflødig spørgsmål, Hr. Friis: De fortsætter med at bestride Deres tillidshverv, ikke sandt?
Jo, det agter jeg at gøre sålænge man vil have mig, og sålænge mine evner strækker til – men føjer direktøren til med et smil: Måske får jeg snart silkesnoren….
Quintus.

Kilde: Korsør Avis den 18 juni 1942.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Korsør den 11 juli 1928.
Forskønnelsesselskabets Fugleskydning.
Vejret var gråt, da Musikdirektør Jørgensens orkester i morges drog gennem gaderne og “fortalte”, at det var fugleskydningsdag. Men den overskyede himmel havde ingen dårlig indflydelse på humøret hos de ca 25 skytter, som kl. 8 drog fra Klubhotellet op i Algade, hvor årets Fuglekonge, Slagtermester Ejnar Olsen stillede sig i spidsen for sine undersåtter. Turen gik nu til Lovsøen, hvorfra man i biler fortsatte til skydepladsen ved Sommerlyst.
Her tog skydningen kort efter sin begyndelse. Først oplæstes dog et “Kongeligt åbent brev” fra Hs. Majestæt Ejnar Olsen, hvori denne, for at overbevise sig om sine undersåtters skydefærdighed, “befalede” at æblerne på fuglen skulle nedskydes uden anlæg, ordren blev selvfølgelig efterkommet. Der var tegnet Ialt 132 skydenumre.
Ved Fru Fortunas gunst og skytternes dygtighed, blev der før frokosten nedskudt følgende:
Venstre Kloæble: Restauratør Rasmus Hansen, Banegården (Murermester Georg Rasmussen).
Højre Kloæble: Slagtermester Chr. Müller (Slagtermester Ejnar Olsen).
Halsæblet: Manufakturhandler Keller (Fabrikant Breum).
Haleæblet: Overbetjent Nedahl (Betjent Andersen).
Venstre Vingeæble: Ingeniør V. Kähler (Fabrikant Breum).
Højre Vingeæble: Smedemester H. Rasmussen (Planteskoleejer Axel Mathiesen).
Gevinsterne til æblerne var sølv-syltetøjsskeer.
Kronen (1 frugtgrødsske) Restauratør Carl V. Jensen (Driftsbestyrer Krause-Thomsen).
Ringen: (1 creamske) Grosserer Knud Rasmussen, København søn af Murermester Georg Rasmussen (eget skud).
Halspladen: (6 kaffeskeer) afgøres ved lodtrækning.
Venstre Vinge: ( 1 gemyseske) Manufakturhandler Hinrichsen (Kaptajn Krenchel).
Efter en tur omkring fugleskydningsstangen, samledes godt 50 personer til frokost i pavillonen, hvor man lod sig den veltillavede mad (sprængt oksebryst og gemyse samt koldt bord) smage.
Formanden, Redaktør Adam Jensen bød velkommen og udtalte håb om, at humøret, som hidtil havde besjælet deltagerne, måtte vedvare dagen igennem.
Da den første madlyst var stillet, tog formanden ordet og udtalte, at når der siges, at der er skønt i Danmark, så kan vi, der i dag har færdedes i vor kønne skov, fuldt ud slutte os hertil. Vi har vor herlige natur og vort sprog at glædes over og vore fædres gerninger at se tilbage på. Her i byen mindes vismænd som digteren Jens Baggesen og Kaptajn Hansen, som på Dybbøl ofrede livet for gamle Danmark, og i det øvrige land er der i f.eks Ø.K’s direktør og Hedesagens FaderDalgas, som vi blandt mange andre kan kalde for vore store. Vi må hver på sin plads vide at tage arven op, løse de opgaver, der stilles danske mænd. Vort flag er agtet og anset over den vide verden. Kongen, som er vort lands overhoved, er agtet og elsket af os alle. Han interesserer sig for alt, hvad der foregår i Danmark, og skulle majestætens rejser engang falde forbi Korsør på vor Fugleskydningsdag, tvivler jeg ikke om, at han med glæde, ville deltage i vor fest. Skydebrødre! Et leve for konge og fædreland! Derpå lød 9 hurraråb, og “Kong Christian” og “Der er et yndigt land” blev sunget stående.
Såvel efter denne som de følgende taler affyredes mere eller mindre præcise kanonskud.
Efter en munter sang “Omkring Jens Baggesen”, forfattet af “Løve”, talte formanden for Fuglekongen Ejnar Olsen, hvem han takkede for hans retfærdige regime og derefter hyldede med et 3-foldigt leve.
Slagtermester Ejnar Olsen takkede for alt godt i det år, han havde været selskabets Fuglekonge. Han motiverede et leve for selskabets bestyrelse, adresseret til formanden, for den smukke fugleskydning, som i dag var arrangeret.
Adam Jensen takkede på bestyrelsens vegne og kastede et blik tilbage på de år, selskabet havde eksisteret, ligesom han omtalte enkelte af de ting, der var udrettet.
Derpå udtalte han sin glæde over, at der blandt gæsterne sås Politimester Lind, som desværre ved tidernes ugunst havde fået bopæl i jurisdiktionens mindste by Skælskør. Idet taleren håbede, at Hr. Lind alvorligt ville overveje at flytte til Korsør, udbragte taleren et leve for vor øverste Politiembedsmand.
Politimester Lind takkede, og fortalte om to minder fra Sommerlyst. For 8 år siden kørte han i bil ind i pavillonen, men da bilkørsel den gang var forbudt, kom lovovertrædelsen i mange af landets blade – bl.a til uro for Politimesterens moder. Endvidere nævnte han, at Sommerlyst var det sted i hele jurisdiktionen, hvor der blev stjålet hyppigst og hvor politiet havde mest at bestille. Det bedste minde, taleren havde fra Sommerlyst, var festen i dag. Han var ikke selv herre over, hvor han skulle bo, men indrømmede, at bopælen burde være Korsør. Sluttelig udbragte han et leve for Korsør by, hvorefter man sang et vers af “Plads for Korsør”.
Som en lille “Randbemærkning” blev der nu råbt leve for Direktør N. Chr, Hansen, der holdt fødselsdag, hvorefter endnu en fornøjelig sang (af H.) blev sunget.
Restauratør Carl V. Jensen glædede sig over, at sortseerne som mente, at fugleskydningens dage var talte, havde fået uret, idet festen i dag var så god, som man kunne ønske sig den. Han udbragte et leve for de fremmede gæster.
Bagermester Thers takkede skytterne for deres indsats, og Hotelejer Poul Hansen, Slagelse (tdl. Skælskør Lystskov). Takkede for skålen for de fremmede. Der er ikke mange steder, hvor man forstår at feste som i Korsør, og ingen steder føler man som her, at man er velkommen. Selskabet leve!
Adam Jensen takkede sine medbestyrelsesmedlemmer for godt samarbejde. Efter et lille gemytligt hip til hver især udbragte han et leve for bestyrelsen.
Dommerfuldmægtig Kardel var glad ved atter at se Adam Jensen i spidsen for Forskønnelsesselskabet. Der findes ingen, der som Adam Jensen forstår at sætte humør i en fest. Et leve for vor kære Adam Jensen.
Derpå blev der budt velbekomme, og efter den traditionelle svingom (uden damer) fortsattes skydningen.
Halen: (1 ragoutske) Tandlæge Ejnar Jensen (Planteskoleejer Hans Mathiesen).
Højre Vinge: (1 potageske) Skovvært Otto Christiansen (eget skud).
Kl. 4 skød Driftsbestyrer Krause-Thomsen brystpladen (Kongegevinsten) ned til Direktør Charles Friis, som foruden kongeværdigheden kom i besiddelse af 6 vægtige sølv-spiseskeer.
Hr. Krause-Thomsen fik skytternes ærestegn, en sølvfugl.
I aften er der middag. Præmieuddeling og bal i pavillonen Sommerlyst.

Dagen efter skrev avisen således:
Den afgående Fuglekonge i Forskønnelsesselskabet, Slagtermester Ejnar Olsen skænkede ved sin fratræden selskabet en smuk platte, på hvilken er malet hans fødehjem i Lille Egede.
I aftes var der middag i pavillonen Sommerlyst, i hvilken deltog ca 30 damer og herrer. Derefter fandt præmieuddelingen sted. De 6 kaffeskeer, der udgjorde gevinsten for Halspladen, tilfaldt ved lodtrækning Kaptajn Krenchel, Fredericia.
Efterveen march om fugleskydningsstangen, tog dansen sin begyndelse.

Kilde: Korsør Avis den 11 og 12 juli 1928.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Korsør den 24 maj 1928.
Forskønnelsesselskabet.
“Den australske fugleskydning” gav underskud. Nyt blod i bestyrelsen.

Forskønnelsesselskabets årlige generalforsamling på Klubhotellet i aftes, overværedes af ca 30 medlemmer og fik – sikkert mod forventning – et meget fredeligt forløb. Forud var gået sære rygter om, at enkelte medlemmer allerede løb rundt med en ny “Ministerliste” i lommen! Men listen blev altså bag trøjen.
Hvervet som ordstyrer blev overdraget Overlærer Rendtorff, hvorpå formanden, Købmand G. Strarup, aflagde årsberetning, der indledtes med en beklagelse af, at medlemstallet var gået ned med 61 til 174. Formanden omtalte derefter fugleskydningen, som nær var gået i vasken – hvis ikke den australske millionær, Laur Hansen fra Melbourne, var trådt hjælpende til med en check på 200 gode, danske kroner. Men alligevel havde fugleskydningen givet et underskud på 60 kr. En venlig tanke sendtes straks til den anden side af jordkloden…
Selskabet havde ført nogle forhandlinger med Skovudvalget om adskillelse af Forskønnelsesselskabet og Fugleskydningen samt om vedligeholdelse af stier, borde og bænke. Selskabet var af den mening, at kommunen burde overtage vedligeholdelsen af alle borde og bænke, undtagen dem ved Sommerlyst. Lyset i Sommerlyst er stadig smertensbarnet. Akkumulatoren duer ikke mere. Det er en kendsgerning. Skovværten hat givet tilsagn om et tilskud på 200 kr til bedre lys – men nu kan vi se, om lyset kommer. Den konservative vælgerforening har lejet Sommerlyst til Grundlovsfest – men vi har ikke kunnet garantere for, at der kom lys, når solen gik ned i vest.
Krause Thomsen henstillede til bestyrelsen at anskaffe et nyt åbent batteri til Sommerlyst. På denne måde ville alt blive bedre – hvad lyset angik. Batteriet koster 725 kr.

Finanserne.
Restauratør Carl Jensen forelagde regnskabet, der balancerede med 4609 kr. I kontingent er indgået 687 kr, byens tilskud 961 kr, lejeindtægt 872 kr, andre indtægter 1198 kr, heraf er 1000 kr et lån, som er optaget til betaling af restgælden på lysinstallationen i skoven.
Fugleskydningen gav en indtægt på 793 kr. Renter og afdrag har været 2144 kr. Lovsøen har kostet 524 kr, hvoraf 300 kr, er for pasning og resten vedligeholdelse. Kassebeholdningen er 387 kr.
Beretning og regnskab godkendtes.

Valgene.
De afgående bestyrelsesmedlemmer, Strarup, Carl V. Jensen og Harald Fischer, nægtede at modtage genvalg. Formanden, motiverede nægtelsen med, at han nu i 20 år havde siddet i bestyrelsen, hvoraf 10 år som formand.
Til erstatning blev derefter valgt ved skriftlig afstemning Driftsbestyrer Krause Thomsen, Redaktør Adam Jensen og Skotøjshandler Emil Rasmussen med Slagtermester Ejnar Olsen som suppleant.
Til revisor genvalgtes Direktør N. Chr. Hansen og nyvalgtes i stedet for Krause Thomsen, Købmand Gregersen.

Hvem ejer Lovsøen?
Krause Thomsen forespurgte bestyrelsen om, hvem der ejede Lovsøen. Selskabet eller kommunen?
Formanden: Vi ved det ikke. Kloge hoveder har gransket de gamle, støvede protokoller. Men kunnen jurist kan udlede trådene – og så kan vi endda diskutere afgørelsen. Ved ved kun, at arealet i tidernes morgen er skænket selskabet til forplantning og forskønnelse….
Men den nye bestyrelse kan jo granske videre!
Det vedtoges at udskyde udtrækning af Sommerlyst aktier endnu et år, og dernæst overlades det den nye bestyrelse at arrangere fugleskydning – med eller uden udenlandsk kapital!
Krause Thomsen fandt det naturligt, at forhandlingerne om kommunens overtagelse af alle borde og bænke samt stier fortsattes.
Kommunen burde overtage denne vedligeholdelse.
Derefter gik man til at holde takketaler og motivere leveråb for de afgående og den tilbageblevne bestyrelse, for selskabet og for dirigenten.

Kilde: Vestsjællandske Social-Demokrat den 24 maj 1928.
Mediestream.
Jimmy Pedersen

Lidt fra1907 med Charles  Friis, som bla. var i bestyrelsen i Håndværker og Industriforeningen

Dahlsvej.
Korsør den 22 marts 1907.
Håndværkerforeningens Alderdomshjem.
I morgen lægges grundstenen til det alderdomshjem, Håndværker og Industriforeningen agter at opføre.
Det er et smukt værk, der her skal rejses, en skøn tanke, der skal realiseres. I denne bygning, skal de gamle i deres alderdom finde hvile efter den lange arbejdsdag. Dette hjem bliver opført af den yngre generation, for at de ældre her kan tilbringe en lys og lykkelig livsfaren, og finde et sted, hvor tilfredshed har sit højsæde. I mere end een forstand vil Håndværker og Industriforeningens alderdomshjemderfor blive en pryd for vor by. Og der er anledning til fest i morgen, når grundstenen skal nedlægges.
De mænd, der er årsag i, at alderdomshjemmet bliver virkelighed allerede nu, fortjener tak for det gode hjerteslag, de har haft for de gaver de har skænket, og det arbejde de har udført.
I første række må fremhæves ideens fader, Skomagermester P. Lausen. Med en aldrig svigtende energi har han forfulgt sit mål og arbejdet for, at Håndværkerforeningens alderdomshjem kunne komme til at se dagens lys. Sagen var under ham i gode hænder, man kunne trygt stole på, at øjeblikket ville komme før eller senere.
Foruden Hr. Lausen har dog også de to andre medlemmer af byggeudvalget, Sadelmagermester Sibbern – der i 1900 blev valgt ind i stedet for Købmand Albert Hansen – og Jernstøber Friis arbejdede godt for, at hjemmet kunne blive til virkelighed; særlig gælder dette Hr. Sibbern, der har udført et meget energisk arbejde for at bringe sagen fremad, et arbejde der har båret gode frugter.
Dernæst må Grosserer Valdemar Sørensen, Kiel, nævnes. Hr Sørensen er født korsoraner, hans fader var Smedemester Sørensen, der havde værksted i Algade, der hvor Smedemester Petersen bor. Grosserer Sørensen har altid næret stor interesse for sin fødeby. Ved denne lejlighed har han gennem den storslåede gave, han har beredvilligt gav, sat sig et smukt minde. Uden ham ville hjemmet ikke allerede nu have været en kendsgerning.
Tanken om at bygge et alderdomshjem er 9 år gammel. Det var på generalforsamlingen den 26 februar 1898, at Skomagermester P. Lausen fremsatte den. Han foreslog nemlig dannelsen af et Grundfond til opførelse af alderdomsboliger for foreningens ældre og trængende medlemmer.
Forslaget faldt straks i god jordoverfladen blev varmt anbefalet fra alle sider. Debatten resulterede i, at sagen overgives til bestyrelsen, suppleret med forslagsstilleren. Meningen var, at dette udvalg skulle søge at skaffe penge til veje til et Grundfond ved såvidt muligt allerede samme år at afholde en bazar, Dilettantforestilling eller lignende.
Den 14 marts holdt bestyrelsen møde; her vedtoges det, at nedsætte et byggeudvalg, der kom til at bestå af Skomagermester Lausen, Jernstøber Friis og Købmand Albert Hansen.
Forhandlingerne om, på hvilken måde begyndelsen til et Grundfond bedst kunne skaffes til veje, resulterede i, at man vedtog at afholde en bazar. Ideen slog udmærket an; der viste sig offervillighed fra alle sider. De to dages bazar i september måned 1898 indbragte så mange penge, at der blev et overskud på ca 2000 kr.
Nu var begyndelsen altså gjort, Grundfondet var skabt. Men der måtte jo mere til, hvis man i en overskuelig fremtid skulle kunne regne med et resultat.
I 1900 revideredes lovene, og en generalforsamling vedtog, at udskrive et ekstrakontingent af 2 kr om året pr medlem, hvilke penge skulle lægges til Grundfonden.
I 1902 afholdtes en ny bazar. Den viste, at der stadig blandt byens borgere var lige stor interesse for sagen, idet den gav et lignende overskud som den første.
Samme år skænkede afdøde Godsejer Edvard Bech 250 kr til byggefonden.
Men året 1906 blev dog det, hvor det først rigtig begyndte at lysne for Håndværkerforeningens alderdomshjem. Da var det nemlig, at Grosserer V. Sørensen, Kiel, i maj skænkede 13.000 kr. Endvidere modtog udvalget samme år 500 kr fra Th. Rasmusen i anledning af firmaets 50 års forretningsjubilæum.
Den sum, foreningen i øjeblikket råder over, beløber sig til 21.200 kr . Af disse er Grosserer Sørensen gave de 13.000 kr, der vil være at aftage med 7000 kr til juni termin og resten, når bygningen er så godt som færdig.
De 8.200 kr er dels kontingent, dels de øvrige nævnte gaver.
Grunden, hvorpå bygningen skal opføres, er købt af kommunen for ca 6.000 kr.
Sidste efterår afholdt foreningen møde for at tage nærmere bestemmelse bygningen vedrørende. Der var blandt medlemmerne stemning for at få en anden byggeplads, men bestyrelsen holdt på, at den købte grund var god nok, og foreslog derfor intet for at forandre derved. Resultatet blev da som en gang bestemt.
I februar 1907 blev bygningen udbudt i licitation, og den anden marts åbnedes de indkomne 13 tilbud, der varierede fra 28.800 kr til 31.940 kr. Dette mente man imidlertid ikke at kunne magte, og efter at der var foretaget forskellige forandringer i licitationsbetingelserne udskreves en ny konkurrence. Af de da indkomne 6 tilbud lød et højeste på 25.232 kr. sidstnævnte tilbud var fra Tømrermester Hans Jensen og blev antaget.
Og dermed var alt fornødent ordnet. Arbejdet kunne påbegyndes, grundstenen nedlægges.

Det bliver en større fest, foreningen arrangerer i morgen i anledning af grundstensnedlæggelsen.
Forud for denne indvies en fane, som er skænket foreningen. Tanken om anskaffelsen at en fane har alt i flere år været fremme, men først for en 14 dages tid siden ved en fællesspisning, som foreningen havde arrangeret i anledning af, at tilbudene på opførelsen af det ny alderdomshjem åbnedes, blev den smukke, gamle tanke bragt til udførelse. Der blev straks blandt medlemmerne iværksat en indsamling som indbragt 292 kr.
Indvielsen af denne fane foregår kl 3 i Hotel Korsørs hvide sal. Pastor Becker, Formanden for Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Håndværk, Fabrikant Axel Meyer, København, og Formanden for Korsør Håndværker og Industriforening, Skibsbygger Tuxen Petersen vil slå sømmene i fanen, og en sang vil blive afsunget.
Derefter marcheres under fanen i procession gennem byens gader til byggepladsen, hvor grundstensnedlæggelsen foregår kl 4.
Her vil en salme, der passer til højtideligheden blive afsunget, hvorefter Formanden for Byggeudvalget, Skomagermester P. Lausen, Borgmester Nanke og muligvis Pastor Winther vil tale.
Kl 6 afholdes på Hotel Korsør en festmiddag. Der vil her blive holdt 3 officielle taler, nemlig af Pastor Winther for kongen, Borgmester Nanke for fædrelandet og Skibsbygger Tuxen Petersen for Grosserer Sørensen, Kiel.
Alt i alt tegner det til at blive en udmærket fest; for en del vil det jo komme til at bero på vejret, men forhåbentlig viser det sig fra den skønne side.
Kilde: Korsør Avis den 22 marts 1907.
Mediestream
Jimmy Pedersen

Hb 2023