Fuglekonge 15. juli 1930:
Planteskoleejer Axel Mathiesen.
Født 19. jan 1891. Død 17. dec. 1965.

Søn af planteskoleejer Karl Hugo Mathiesen og hustru Anna Cacilie født Hastrup.

Gift 7. juli 1919 i Korsør med
Clara Margrethe Seydel, datter af kredslæge E. Seydel og hustru Juliane Marie født Rasmusen, Korsør.

Uddannet i Tyskland og i England.
Kom hjem til Mathiesens Planteskole, som han drev sammen med sine to brødre, Hans og Gustav Mathiesen.
I begyndelsen også sammen med faderen.

Fuglekonge ved eget skud.
Gave: Skydeskive. Motiv: Mathiesens private bolig Algade 15, over gården, set fra havesiden.
Malet af E. Aagaard, samt et sølvskjold, som sidder på det grønne kongebandoler.

Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.

Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018

Korsør den 15 juli 1930.
Forskønnelsesselskabets fugleskydning proklameredes i morges med musik gennem gaderne. Ved 8 tiden afhentede skytterne Fuglekongen, Manufakturhandler Mølvig sen., og med ham i spidsen marcherede derefter 16 mand til Lovsøen, hvorfra man pr. biler kørte til Sommerlyst.
På fugleskydningspladsen ved pavillonen knejsede fuglen stolt på sit høje stade, men det varede ikke længe, før en del af stadsen blev pillet af fuglen. Da skydningen kl 12 1/2 – en halv time efter den fastsatte tid – blev afbrudt, var følgende gevinster nedskudte:
Venstre Kloæble: Slagter Helge Müller, Boeslunde (Gårdejer J. Johansen, Gryderup).
Højre Kloæble: Speditør Lund (Driftsbestyrer Krause-Thomsen).
Halsæblet: Grosserer Th. Fischer (Krause-Thomsen).
Venstre Vingeæble: Planteskoleejer Karl Mathiesen (Planteskoleejer Axel Mathiesen).
Haleæblet: Kaptajn Krenchel (eget skud).
Halspladen: Forvalter Løppenthin (Snedkermester Wichers).
Ringen faldt i utide ved Krause-Thomsens skud, og der skal trækkes lod om gevinsten.
Efter at have marcheret rundt om fuglestangen bænkede skytterne og andre senere tilkomne – Ialt 40 – sig i pavillonens sal, hvor der serveredes frokost, ved hvilken Musikdirektør Ew. j
Jørgensens hornorkester udførte taffelmusikken.
Formanden Driftsbestyrer Krause-Thomsen bød velkommen og motiverede senere et leve for kongen. Han udtalte bl.a: vi, som ser ud over skønne omgivelser, hvordan vi retter øjet, og vi som lever i et roligt land, kan ikke undgå nu og da at tænke på de lande, hvor revolution og kommunistspektakler omtrent hører til dagens orden. Når vi har det roligt i Danmark, skyldes det i høj grad den omstændighed, at vi i Kong Christian X har et statsoverhoved, der i alle forhold har forstået sit lands og sit folks tarv. Han har gjort sig til et med sit folk, og han har overfor udlandet vist sig som en værdig og dygtig repræsentant for det danske folk. I håbet om, at vi endnu i mange år må beholde Kong Christian som vort statsoverhoved, Beder jeg Dem udråbe et 9-foldigt leve for Danmarks Konge. (Hurraråb. – 1 vers af nationalsangen).
Senere talte Lærer, cand. phil. Rendtorff for fædrelandet. Han citerede nogle vers af forskellige digtere – også af den i disse dage særlig populære H. C. Andersen – og udtalte derefter, at selv om Danmark nok er et lille land, så spores danskes virke dog over hele kloden.
Havene pløjes af danske skibe, og dansk foretagsomhed har skabt store virksomheder i fjerne egne. Lad os råbe 3 hurra for, at Danmark fortsat må vokse, om ikke just hvad ydre magt angår, så dog i indre trivsel og velstand. (3 hurra. – 1 vers af “Der er et yndigt land”.)
Formanden talte derefter for Fuglekongen, Manufakturhandler M. C. Mølvig, hvem han takkedefor regimentet i det forløbne år. Idet formanden “afslørede” en platte, som Fuglekongen har skænket selskabet (et billede af hans ejendom i Algade), udbragte han et leve for Hr. Mølvig.
Efter at en munter sang var afsunget, talte Lokomotivfører Kristiansen for damerne: vi herrer er glade ved en gang imellem at komme lidt ud på egen hånd – men når festen har varet nogen tid, så savner vi vore damer. Derfor skal vi i dag hylde damerne med et leve.
Fuglekongen takkede for formandens tale og for bestyrelsens loyalitet i det forløbne år. Kongeværdigheden er ikke noget, man fødes til her i selskabet, ej heller er det en tillidspost. Det er en tilfældighed, at jeg er bleven Fuglekonge. Jeg har imidlertid befundet mig vel ved at være Fuglekonge. Med ønsket om fortsat fremgang for selskabet udbringer jeg et leve for dette.
Formanden takkede for talen, og Lærer Rendtorff udbragte et leve for de tilstedeværende udenbys medlemmer, også de, der var kommen fra “vort opland” Slagelse. Endelig talte Restauratør Ejnar Olsen for pressen.
Først kl godt 3, var man så vidt, at skydningen kunne genoptages.
Venstre Vinge: Mejeriejer Nielsen, Pasteur (Emmanuel Nielsen).
Højre Vinge: Lærer Rendtorff (Betjent Andersen).
Halepladen: Tømrermester J. P. Christensen (Wichers).
Endnu kl 5 var brystpladen ikke nedskudt. I aften er der fællesspisning og bal i pavillonen.

Fortsat i avisen dagen efter den 16 juli..
En sej fugl.
Det sidste skud ved Forskønnelsesselskabets Fugleskydning faldt kl 7 1/2 i aftes – et altfor sent tidspunkt at tilendebringe skydningen på. Og det endda, skytterne havde nye “Lovfæstede” vedtægter at holde sig til; de i disse fastsatte klokkeslæt blev dagen igennem overtrådte.
Fuglen viste sig på sit sidste stadium, at være ualmindelig sejlivet – den ville meget nødig afgive sin brystplade.
Den næstsidste plade – Halen – blev nedskudt før kl. 5 eftermiddag og man gik derefter i lag med at skyde til brystpladen. Men her kom skytterne på arbejde. Ikke mindre end 4 gange nåede man gennem skydelinjen før brystpladen faldt. Og før dette skete, måtte man skride til den ekstraordinære foranstaltning 3 gange at sende en mand op i stangen, hvor fuglen – eller dens rester – tronede.
Pladen var nemlig så svær, at kuglerne ikke kunne føre den op over stangen. Manden gik først et par gange til vejrs og bandt ved hjælp af sejlgarn pladen højere op på stangen. Men sejlgarnet blev skudt over, og pladen faldt ned på sin gamle plads igen. Så måtte manden for 3 gang til tops, men for at det nu skulle være slut, bandt han med ståltråd pladen så yderligt på stangen, at nogle få skud vippede pladen af. Men den blev hængende i ståltråden.
Et skud fra Planteskoleejer Axel Mathiesen, der skød for sig selv, klippede ståltråden over – pladen faldt og Axel Mathiesen proklameredes som Fuglekonge.
Kl. var nu 7 1/2 og deltagerne til den kl. 6 1/2 berammede middag var forlængst mødt frem. Axel Mathiesens bedrift hilstes med et lettelsens suk – nu var der da udsigt til at komme til at spise. Kl. 8 gik man til bords i et antal af ca 40 damer og herrer.
Forud for præmieuddelingen, som foretoges kl 9 1/2, var det ved lodtrækning afgjort, at gevinsten til ringen, som blev skudt ned i utide, skulle tilfalde Redaktør Adam Jensen.
Under det påfølgende bal var der en smuk kotillon.
Skydelisten omfattede med alle ekstranumre Ialt 164 nr. Men af disse slettedes langt den overvejende del ved skydningen til brystpladen.

I vor præmieliste i går er indløbet et par fejl. Blikkenslagermester P. Christensen, Slagelse nedskød Højre Vingeæble til Planteskoleejer K. Mathiesen, Repræsentant Emmanuel Nielsen nedskød Venstre Vinge til Lærer Rendtorff, og Betjent Andersen nedskød Højre Vinge til Mejeriejer A. K. Nielsen, Pasteur.

Kilde: Korsør Avis den 15 og 16 juli 1930.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

En fortælling om Mathiesens Planteskole fra 1912, parret med nogle fotos fra virksomheden.

Mathiesens Planteskole bliver beskrevet således af en forretningsmand d. 9/10-1912.

Hvad er herligere for en storbyens travle forretningsmand, end når han efter endt dagsværk står i sin have, kaster jakken, griber spaden eller vandkanden og kaster sig over dette sunde, friske arbejde, som rationel pasning af en have er.
Jeg fik forleden den gode idé, at aflægge et besøg i Mathiesens Planteskole i Korsør,
landets ældste, største og mest velforsynede planteskole af sin art.

I det efterfølgende skal jeg , for ikke at trætte læserne, i korte træk skildre mit besøg i Korsør.

Efter en uhyre elskværdig modtagelse i Hr. Mathiesens villa, satte Hr. Mathiesen junior og undertegnende os i et lille let og behageligt køretøj, og i strygende galop, gik det til Halskov, hvor planteskolens afdeling for kultur af stedsegrønt planter, Sirbuske, samt Skovplanter findes.

Denne planteskole er på ca. 33 tdr land, og selv en ikke-fagmand, må straks beundre den frodighed, orden og akkuratesse, som præger dette stykke jord. Række ved række, ser man her hundreder af arter, af Pragtfulde Sirbuske, af hvilken Mathiesens Planteskole er leverandør til de fleste større godser, offentlige institutioner, kommuner og talrige private.

En fryd for øjet, er det at se denne velsignede trivsel, fremkaldt ved en gennemført rationel pasning, drevet efter de mest moderne og strengt videnskabelige principper. Og navnlig med en så ekscelent fører som Hr. Mathiesen junior, er det en ren fornøjelse at vandre rundt her, altid har han et klart svar på rede hånd, hvert træs historie kender han, og alle disse løjerlige latinske navne kender han, som den troende katolik sine bønner.

Men tiden haster, vi må videre, Halskov er kun en lille del af planteskolen, atter tager vi plads i vognen, og turen går til planteskolens afdeling ved skoven( ca 50 tdr land) og derfra til afdelingen ved byen og havet(ca 63 tdr land).
Begge disse afdelinger benyttes hovedsaglig til kultur af frugttræer, allétræer og lign. ting. Specielt interesserer afdelingen ved havet mig.

Det er en kold efterårsdag, en skarp bidende vind blæser mod kysten, og helt ud til vandet strækker planteskolen sig. Selvsagt bliver altså resultatet, at denne afdelings Frilandsplanter, hærdede som de skal blive, senere kan vokse og trives overalt i hele Skandinavien.

Pragtfuldt er synet af alle disse tusinder af plantesorter, der tilsammen danne et stort broget mangefarvet tæppe, misundelsesværdigt må de menneskers liv være, som dagligt lever i sådan mægtig levende have. Hver dag at følge denne frodige vegetation, hver dag anstille nye forsøg med planters sammenblandingen og videre formering, et både interessant lærerigt og sundt liv.
Vi er atter hjemme ved villaen, der ligger midt i det hele det store bygningskompleks, som rummer planteskolens kontorer, pakke og forsendelseslokaler, opbevaringsrum og ko-hestestalde. Thi selvfølgelig har Mathiesens Planteskole en ikke ringe dyrebestand, talrige heste til arbejdet ude på jordene og ca 30 køer, som leverer en af planteskolens aller vigtigste næringsværdier…gødningen.
Overalt må jeg omkring for at se og studere, overalt den samme orden og akuratesse i alt som ude på markerne.
Til sidst sidder vi i Hr. Mathiesens hyggelige privatkontor, og på sin særegne elskværdige og fornøjelige måde, fortæller Hr. Mathiesen mig da noget nærmere om den store virksomhed.

1854 startede således Planteskolen, 1887 overtog d.hrr. I. Mathiesen og K. Mathiesen denne, altså i år for 25 år siden.
1887 omfattede planteskolen kun 28 tdr land, nær byen, men stadig udvidedes den, og nu indtager Mathiesens Planteskole et samlet areal på ca 146 tdr land-80,5 hektarer.
En sådan planteskolens drift, kræver en stor arbejdsstyrke, i denne tid, endnu før travlhed med efterårsordrerne rigtig er begyndt, beskæftigedes ca. 100 mennesker.
I disse dage begynder travlheden, som bedst karakteriseres derved, at forretningen i 1887 havde 4200 kunder, igår 17000 kunder.
Ikke alene i hele Skandinavien findes disse kunder, nej England og Amerika køber anselige portioner, til Amerika sendtes der således i 1911 alene 43000 stk rosenplanter. Lejlighedsvis går der og forsendelser til lande som Brasilien, Indien og Sydafrika, og overalt er planterne, på grund af planteskolens anerkendte gode pakning, kommet i fortrinlig tilstand.
Netop i disse dage har planteskolen sendt sit katalog for 1912 til over 17000 kunder.
Dette katalog er på 128 tættrykte sider, alene af roser, findes der nævnt over 1000 forskellige slags. Tilgangen af nye plantesorter er meget stor, bl.a findes der i Sirbuske en tilgang af fra 125-600 sorter.
På er særligt område har M.P. indlagt sig særlig fortjeneste af havebrugets herhjemme, nemlig ved med ret store ofre at bringe nye danske æblesorter i handelen. Af disse sorter kan særlig fremhæves Gråstener fra Tårnborg, Pigeon Ildrød, Signe Tillisch, Dronning Louise af Danmark, Flintinge, Bodil Neergaard, Tranekær og Hans Mathiesen, som alle er af anerkendt værdi for frugtavlen herhjemme, og som allerede har sig fordelagtig bekendte overalt i udlandet.

Endvidere har planteskolen for nogle år siden, anlagt en forsøgshave med modertræer af alle de frugttræssorter, som føres i handelen her i landet, og hvor det desuden er hensigten, at prøve alle danske lokalsorter, som måtte fremkomme, for lidt efter lidt at optage de bedste i sortimentet.

Til slut skal blot nævnes forretningens afdeling for Hollandske blomsterløg, som påbegyndes i 1902, og som kan glæde sig ved at stedse voksende kundekreds.
I disse dage påbegyndes overalt i haverne arbejdet for efteråret og vinteren, det der hovedsaglig skal bestemme havens udseende for den kommende sommer.

Jeg kan da kun anbefale enhver haveelsker, der sætter pris på kun at få absolut gode og kraftige planter, at skrive efter prisfortegnelsen fra Mathiesens Planteskole i Korsør.
Thi større udvalg, bedre planter og omhyggeligere forsendelse yder næppe nogen anden planteskole. V.h Aug. Obelitz.

Kilde. Riget(København) (1910-12) d. 9/10-1912
Mediestream
Arkiv.dk
Korsør Lokalhistorisk arkiv
Jimmy Pedersen