Hotelforpagter Georg Theodor Olesen
Fuglekongen 1899
Fuglekonge 19. juli 1899:
Hotelforpagter Georg Theodor Olesen.
Født ?
Død 30. juli 1908 i Korsør.
Gift 1. gang med Emma Marie før Lindstrøm, død 20. nov. 1903 29 år gammel.
Gift 2. gang med Jørine født Mogensen.
Overtog 4. nov. 1898 forpagtningen af Hotel Korsør, som hans 2. kone videreførte,
indtil hun 1. april overdrog det til direktør Hasle.
Fuglekonge ved eget skud.
Gave: Skydeskive forestillende Hotel Korsør.
Malet af malermester Jens Brøndum Møller.
Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.
Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018
Korsør den 20 juli 1899.
Forskønnelsesselskabets Fugleskydning.
Forskønnelsesselskabets traditionelle fugleskydning fandt sted på den sædvanlige plads ved Sommerlyst.
Vejret var fra morgenstunden i det mest strålende sommerlige hjørne, og der holdt det sig hele dagen. For resten forløb dagen på den fornøjeligste måde og fik noget særligt festligt over sig derved, at det i år er 60 år siden, Forskønnelsesselskabet for Korsør stiftedes.
Selskabet er således et af de ældste i sin slags, ja måske det ældste i provinserne. I de mange år har selskabet udfoldet en stor virksomhed, der er kommen i Korsør og bys borgere til gode. Herom blev mindet forinden frokosten i en tale af selskabets nuværende formand, Redaktør Adam Jensen. En gengivelse af denne tale følger senere.
Programmet for dagen var det sædvanemæssige, der har vundet hævd gennem årene. I den henseende er Forskønnelsesselskabet konservativt nok, medens det i sin øvrige virksomhed har vist, at det følger med tiden og formår at tage op og løse de opgaver, som tiden kræver.
Tidlig om morgenen drog Musikdirektør Jensens orkester med “Fuldt vejr” gennem gaderne. Henad kl. 8 blev Fuglekongen, Guldsmed H. Larsen afhentet af bestyrelsen med fuld musik. Processionen udgik så fra Hotel Korsør og ad Havnegade, Brogade og Algade til Lovsøen, hvor vognene ventede for at føre skytterne til Sommerlyst.
Ankomne hertil marcheredes rundt om plænen, hvor dagens helt, den grønne fugl, knejste højt på stang, og mens kanonslagene dundrede og musikken blæste en fanfare fik Fuglekongen inde i salen det første leve, for hvilket han takkede med et leve for Forskønnelsesselskabet.
Efter en lettere frokost skred man til fordelingen af skydenumrene. Der blev i år flere end ellers til hver, da skytternes antal var mindre, og dagen blev således varm nok for de gæve jægersmænd. Snart knaldede skudene lystigt af mellem de grønne toppe og inden middag havde man plukket dyret for æblerne, kløerne, Halspladen, kronen, ringen og højre vinge, så den af sine fine prydelser nu kun havde Venstre vinge, Halspladen og Brystpladen tilbage.
Frokosten:
Heller ikke ved denne var deltagernes antal så stort som ellers, men stemningen var ikke des mindre udmærket.
Selskabets formand, Redaktør Adam Jensen bød velkommen og udtalte håbet om, at man måtte kunne more sig lige så godt som tidligere år.
Købmand M. Smith: Traditionen tro vil vi udbringe den første skål for Hs. Majestæt kongen. Vi vil samle alle vore gode ønsker i et; Gud bevare kongen! Længe leve Kong Christian 9 (9 hurraer og “Kong Christian”).
Bogholder Michaelsen talte for Danmark og for dets mange flotte minder. Danmark leve!
Redaktør Adam Jensen udbragte skålen for Fuglekongen. Vi har alle lært at skatte Guldsmed Larsen for hans gode egenskaber som menneske og borger. At han også er en dygtighed i sit fag derom vidner den smukke gave, han har skænket til selskabet. Vor Fuglekonge leve!
Guldsmed Larsen takkede og udbragte et leve for Korsør by og dets fremgang.
Redaktør Adam Jensen: Vort selskab vil gerne stå sig godt med de kommunale autoriteter og det er os derfor en særlig glæde at se Borgmester Nanke her i dag. Vi håber i mange år at have den fornøjelse, at se borgmesteren mellem os. Et leve for Borgmester Nanke.
Borgmester Nanke takkede både for denne skål og for skålen for Korsør Kommune. Han ønskede helst fugleskydningen henlagt til en af vore store nationale festdage. Ønskede forresten Forskønnelsesselskabet god fremgang og udbragte et leve for dette.
En sang “Gamle Minder” af – cl. gjorde stor lykke; da den var afsunget talte Handelsgartner K. Mathiesen for Forskønnelsesselskabets formand, Redaktør Adam Jensen, Guldsmed H. Larsen for selskabets ældste skytte, Købmand Smith, Tømrermester Bruus for sangens forfatter, Lærer Kjærgaard, Købmand Smith for de yngre skytter og for damerne, Smedemester Carl Sørensen for de fraværende, der ellers plejede at deltag, Lærer Kjærgaard for Inspektør Buch fra Sprogø og Redaktør Adam Jensen for Postmester Thorsen.
På en udtalelse af Lærer Poulsen, der henstillede til bestyrelsen at søge at få arrangeret børnefugleskydning, bemærkede Borgmester Nanke, at han kunne slutte sig til tanken, men kun under den forudsætning, at børnene fra tidligste færd blev øvet i mandig idræt og i at bruge en bøsse. Selskabets formand, Redaktør Adam Jensen udtalte på bestyrelsens vegne, at man ville søge at realisere tanken.
Efter frokosten fortsattes skydningen med energisk udholdenhed. Det gjalt jo om at få rigtig “død” på fuglen, så det kunne blive afgjort, hvem der for næste år skulle indtage værdigheden som Fuglekonge. Kl. 7 faldt Brystpladen; det var Hotelforpagter Olesen, der blev selskabets Fuglekonge ved eget skud.
Om eftermiddagen var der koncert udenfor pavillonen og henad aften begyndte vognene med damerne at rulle ad skoven til. Dansen som sluttede dagens festligheder, gik med liv og lyst trods den tropiske varme.
Skik og brug fordrer jo, at Fuglekongen skænker en erindring til selskabet til,pryd eller nytte. Guldsmed H. Larsens gave vakte med rette megen opmærksomhed. Den bestod af et på en fjøjelspude anbragt stort sølvskjold med forgyldt krone. I skjoldet var indgraveret Fuglekongens ejendom, hjørnet af Algade og Nygade og underneden inskription. Guldsmed H. Larsen havde selv forarbejdet og graveret skjoldet, der er et smukt vidnedsbyrd om Hr. Larsens dygtighed.
Glarmester H. P. Jensen, der er en ivrig amatørfotograf, tog efter frokosten en plade af deltagerne, placerede i det grønne udenfor pavillonen.
Gevinsterne:
Venstre Kloæble: (1 cigarrør) Handelsgartner K. Mathiesen (J. Mathiesen).
Højre Kloæble: (1 portemonnaie) Tømrermester J. Bruus (eget skud).
Halsæblet: (1 opsats) Hotelforpagter P. Lund (Bagermester Thers).
Venstre Vingeæble: (1 cigarfouteral) Litser H. Ørbech (Glarmester H. P. Jensen).
Højre Ringeæble: (1 pibe) Restauratør R. Hansen (Bagermester P. Thers).
Haleæblet: (1 toddykande) Købmand M. Smith (eget skud).
Kronen: (1 kikkert) Hotelforpagter P. Lund (Bagermester P. Thers).
Ringen: (2 sølv syltetøjsskeer) Handelsgartner J. Mathiesen (eget skud).
Halspladen: (1 håndkuffert) Toldforvalter Mogensen (Skibsbygger Ludv. Tuxen Petersen).
Halen: (1 sølv æggeske) Bagermester P. Thers (eget skud).
Venstre Vinge: (1 sølv ragoutske) Murermester J. Hertz (Tømrermester J. Bruus).
Højre Vinge: (1 sølv potageske) Jernstøber Ch. Friis (Malermester Brøndum-Møller).
Brystpladen: Kongegevinsten, (6 sølvspiseskeer) Hotelforpagter Th. Olesen (eget skud), han tildeltes også skytternes udmærkelsestegn, en sølvfugl.
Kilde: Korsør den 20 juli 1899.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.
Det store øjeblik på en ny bygning er, når spærene er oppe så hejses kransen, og det skete naturligvis også på Hotel Korsør, mandag d. 17/7-1882.
I mandags aftes, hejsedes iflg. Korsør Avis kransen på det nye Hotel Korsør, som i forening med en Teaterbygning, opføres på det ved Korsør havn beliggende areal, hvor ligeledes den nye kommuneskole skal bygges, og hvor efter al sandsynlighed et nyt kvarter af byen efterhånden vil rejse sig.
Det nye Hotel er i arkitektonisk henseende, vistnok den smukkeste bygning, der har været opført i Korsør. I sidebygninger vil der blive indrettet en badeanstalt med styrtebade og varme søbade.
Teaterbygningen får en scene af 11 alens dybde og en tilskuerplads, der vil kunne rumme 400 mennesker.
Kilde..
Aalborg Stifttidende d. 22/7-1882
Mediestream
Arkiv.dk
Jimmy Pedersen
Korsør Avis Lørdag den 29. juli 1899
Korsør forskønnelsesselskab
—
Et jubilæum. 1839-1899
—
Der er i aar forløbet 60 aar. siden Korsør Fugleskydningselskab begyndte sin Virksomhed saavidt bekendt er der næppe mange Selskaber af samme art her i Landet, der har naaet saa høj en Alder – hvis der iøvrigt i nogen By findes et saa gammelt Forskønnelsesselskab.
Blandt vor egen Byes Foreninger er Forskønnelses selskabet det næstældste; kun Sølauget er ældre.
I det forløbne lange Tidsrum har selskabet udrettet meget Godt. De fleste af Selskabets nuværende Medlemmer ane vist næppe, hvilken betydelig Virksomhed, det har udfaldet, og hvilke Vanskeligheder. Selskabet i sine første aar har haft at kæmpe med, for at kunne lade Byens Beboere komme til at nyde godt af Naturen, særlig i vor smukke Skov.
I den første Tredjedel af Aarhundredet (1800) savnede Korsør smukke Spadseregange og forskønnende Anlæg.
Fra Byen til Skoven laa den nøgne Landevej og i selve Skoven fandtes ikke en eneste Spadserevej, men derimod to Køreveje. en fra Skovfogdehuset til Fugleskydningspladsen og en fra Røde Led til førstnævnte Vej.
For at raade bod paa disse Forhold blev der den 31. December 1838, af 5 Mænd her i Byen, nemlig Borgmester Bentsen. Provst Olrik. Købmand Møller. Kateket Hertel og Kandidat Bagger,
udstedt en Indbydelse til Dannelse af et Selskab:
For Korsørs bys og omegns forskønnelse. Den udstedte Indbydelse fik 63 Underskrifter, og den 22. Januar 1839 afholdtes paa den kgl. privil. Postgaard i Korsør den første Generalforsamling,
hvor Selskabet stiftedes og Love vedtoges.
I disse bestemtes bl, at Kontingentet skulde være 1 Rdl. (Rigsdaler) aarlig, hvilket dog paa Generalforsamlingen i December. Maaned nedsattes til 3 Mk., men atter i 1865 forhøjedes til 1 Rdl. (Nu er Kontingentet 3 Kr.)
Til at lede Selskabet valgtes 10 Repræsentanter og 5 Suppleanter.
Nævnte Mænd, der havde udstedt Indbydelsen, valgtes med ind i Bestyrelsen, og selskabets første Formand blev Kateket Hertel.
Det første Sted, selskabet henvendte sin Opmærksomhed paa at forskønne-, var Lovsøbanken, som overlodes Selskabet af Kommunalbestyrelsen:
dog skulde Forpagteren af Fiskeriet i Lovsøen have Ret til at trække sine Garn i Land paa Strandbredden.
Man ser deraf, at Lovsøen i sin Tid har været fiskerig. Lovsøbanken skulde planeres, beplantes og forsynes med Spadsereveje Denne Banke bestod den gang sikkert af bratte skrænter.
At selskabet ogsaa havde sin opmærksomhed henvendt paa anden forskønnelse end Plantning osv., ses deraf, at det strar satte sig til Opgave at bevæge en Slagter Øland der havde anlagt et Slagtehus lige ved Indgangen til Byen. til atl flytte dette et Stykke ind paa Marken.
(Byernes Slagtere havde den Gang deres Slagtehuse udenfor Byen. da Afgiften for at føre slagtet Kød ind i Købstæderne var billigere end for levende Kreaturer.) Slagter Øland vilde ikke godvillig flytte, hvorfor Selslabet klagede til Kommunalbestyrelsen og Amtet, men det hjalp ikke; til sidst formaaede selskabet ham dog til at flytte Huset.
Da der ingen Spadsereveje fandtes i Skoven, var her et stort Arbejdsfelt for selskabet. For at komme ind i Skoven, maatte man den Gang enten gaa den lange Vej ad Landevejen forbi Skoven til Skovfogedhuset eller ad Markvejen, der var i en saa daarlig Forfatning, at den ved den ringeste Regn blev næsten upassabel. Allerede i Februar 1839 anmodede selskabet ved en skrivelse Sorø Amt om Tilladelse til at lægge en Spadserevej i Skoven fra Hjørnet af Skoven ved Landevejen nærmest Byen over Runehøj til Skovfogedhuset.
Andragendet motiveredes bl a med. at der fra Runehøj. havdes den kønneste Udsigt over Korsør By. Fjord og Bællet. Korsør Kommunalbestyrelse havde den Gang ikke have haft øje for smukke Spadseregange. thi Amtet nægtede Andragendet, da Borgmesteren og Byens Repræsentanter modsatte sig det.
For at udvide Lovsøanlæget vilde selskabet købe et Stykke Jord, der laa ved Siden heraf: det tilhørte General Toldkammeret, men dette vilde ikke salge det for den tilbudte Pris af 50 Rdlr.
Da selskabet i sit første Aar havde haft fortrinlig Hjælp ved Udskæringen og Planeringen af Lovsøobanken af den Garnison. der den gang laa i Korsør. blev der sendt den en Takskrivelse. forinden den forlod Byen.
El Andragende til Amtet i Oktober 1839 om at plante en Allé langs den da træløse Landevej fra Byen til Skoven blev mærkelig nok ikke nægtet; til denne Allé fik selskabet fra Statens Plantage ”Avedøer” ved Kjøbenhavn
udleveret 500 unge Træer, naar det selv vilde hente dem. Byens Borgere paatog sig frivillig det store Arbejde at lade Træerne hente pr. Vogn fra Plantagen. I 1840 blev Alléen plantet.
Samme Aar købte selskabet en Td. Land ved Lovsøanlæget for 201 Rdl. for at udvide dette. For at kunne købe Jorden, maatte selskabet laane 200 Rdl. i Ringsted Sparekasse.
Endelig i 1841 fik Selskabet Tilladelse til at anlægge den nævnte Spadserevej i Skoven over Runehøj til Skovfogedhuset men paa mange Betingelser. Ved Indgangen til Skoven maatte Selskabet bl. a. anbringe en forsvarlig Stente for at forhindre, at Kørende og Ridende samt Fodgængere med store Byrder færdede i Skoven og ”Fodstien” fulde anlægges, hvis Autoriteterne skulde finde, at Anlæget er til Skade for Skoven”. – Heldigvis har Autoriteterne aldrig fundet dette, thi Stien bestaar endnu – nemlig den fra ”Grømme led” til Runehøj.
Runehøj blev ved denne stis Anlæggelse den almindelige Samlingsplads for Byens Borgere, naar de toge i skoven. For ogsaa at kunne komne dertil ad Markvejen, blev det i 1842 tilladt Selskabet at anlægge en Sti fra ”Røde led” til Runehøj. Denne Spadseresti maatte imidlertid ikke være bredere, end at den kunde passeres af en enkelt Person og to Mødende kunde komme forbi hinanden: Træer maatte ikke saves for at faa den anlagt. Man vil Saaledes se, at Autoriteterne for et godt halvt Aarhuudrede siden ikke var videre velvillig stemte for bekvemme Spadseregange i Skoven.
I 1844 anlagdes en Gangsti fra Fugleskygningspladsen i Sønder mod Stranden (Stien forbi Fanehuset): derved blev det de Spadserende muligt at nyde den smukke Udsigt over Store Belt.
Længe før Forskønnelse Selskabet begyndte sin Virksomhed i Skoven, havde et andet Selskab heri Byen, nemlig Fugleskydning Selskabet. udset Skoven til sin Samlingsplads. Hvor længe delte Selskab dengang havde bestaaet, vides ikke. men det kan sandsynligvis føre sin oprindelse tilbage til forrige Aarhuudrede.
Efter Opfordring af sidstnævnte Selskab, til Forskønnelses Selskabet blev det paa en Generalforsamling af begge Selskaber den 18de Maj 1844 vedtaget, at Forskønnelses Selskabet fulde optagt Fugleskydnings Selskabet i sig og for Fremtiden føre Navnet:
”Det forenede Fugleskydningsselskab og Forskønnelsesselskab i Korsør”.
Forskønnelsesselskabet forpligtede sig til at afholde en aarlig Fugleskydning: det fik overdraget Fuglestangen og et Hus i Skoven, hvori var Dansesal og et aabent Køkken. Nye Love blev vedtagne den 22de Juni 1844 Skønt der saaledes nu kun var et Selskab, blev der dog to Regnskaber,
Forskønnelse Selskabet beholdt sine Indtægter og Fugleskydningen sine. dog indgik i førstnævnte Kasse et Indskud af hvert nyt Medlem af 3 Mk. og det mulige Overskud fra Fugleskydningen.
Det synes som om Medlemmerne fra Fugleskydningsselskabet efter Sammenslutningen vedblev at svare et aarligt Kontingent herlil foruden et Bidrag til Forskønnelsesselskabet, men hvor meget vides ikke. Lovene bestemte, at foruden Bestyrelsen skulle der være en Fugleskydnings kommite paa 5 Medlemmer, der skulde arrangere alt til Fugleskydningen hørende.
De Hovedbestemmelser der dengang bleve vedtagne angaarende Fugleskydningen, ere omtrent de samme som de nu gældende, dog nævner en §. at Fuglekongen maatte ingen anden Udgift have end det aarlige Kontingent, men det lader til, at denne § aldrig er bleven overholdt.
Ved Den første Fugleskydning (i 1844) i det forenede Selskab blev Konsul Søren Sørensen Lauritzen. Fuglekonge:
man træffer her det mærkelige tilfælde, at da han som Fuglekonge aaret efter begærede sig igen optaget i Selskabet faldt han igennem.
Grunden hertil skal være den. at han i Aarets Løb var gaaet fallit, og det ansaas, paa de Tider næsten som en ”vandærende” Handling.
I 1845 indgik Selskabet med et Andragende til Kommunalbestyrelsen om et Tilskud aarlig af 40 Rdl. i 10 Aar. Det lader ikke til. at Kommunalbestyrelsen tog Notits af Andragendet, thi en Maaned efter sendte Selskabet atter Kommunalbestyrelsen en Skrivelse, hvori det i meget bestemte Udtryk, klagede over. at det Offentlige havde ødelagt Spadserevejene i Skoven ved at køre paa dem med Udhugst, og Selskabet lader Kommunalbestyrelsen vide. at dette er udøvet ”uden at det Offentlige hidtil har givet en Skilling til Spadserervejene”. Selskabet slutter sin Skrivelse med, ”at skulle Kommunalbestyrelsen ikke finde det billigt og rigtigt at istandsætte Vejene, nødsages Bestyrelsen til at henvende sig med Klager til del kgl. danske Cancelli samt at offentliggøre den Maade, et Forskønnelsesselskabs Bestræbelser lønnes paa i denne Kommune.”
Ved Generalforsamlingen i 1846 bestemtes det, at Selskabet skulde sælge den Jord. det havde købt i 1840, og som endnu ikke var beplantet. For Jorden indkom 291 Rdl. For Pengene byggede man en Spisesal ved Siden af Dansesalen paa Fugleskydningspladsen.
Man havde tidligere ved Fugleskydningerne oprørt et Spisetelt og nedrevet det, naar Skydningen var fordi. Huset udvidedes yderligere i 1850 ved Opførelsen af en Restaurationsbygning, saavel denne som Dansesalen og Spisesalen vare Træbygninger, der vare aabne paa den ene Side. Bygningerne vare tækkede med Straa.
I Anledning af Krigen 1848 indstilledes Fugleskydningen
I 1849 foranstaltede Medlemmerne selv en Fugleflydning,
men i 1850 genoptog Selskabet atter denne og det bestemtes nu, at Fugleskydningen kun skulde vare 1 Dag, tidligere havde man holdt den i 2 Dage. – i1878 blev der dog holdt Fugleskydning i 2 Dage. da Fuglen det Aar var særlig ”sejlivet”.
Som Følge af Selskabets Virksomhed i Skoven ved Anlæg af Spadseregange o. l. besøgtes Skoven af langt flere af Byens Borgere end tidligere: der kom især paa 2den Pintsedag og St. Hans aften saa Mange derud, at Skovfogeden fra og med 1850 fik Tilladelse til at holde Beværtning i Selskabets Hus i Skoven.
Endelig i 1850 lod det til. at Kommunalbestyrelsen havde faaet øjnene op for det Gode Selskabet udrettede for Byen. thi Indenrigsministeriet gav da sit Samtykke til. at der aarlig i 5 Aar maatte udbetales Selskabet et Tilskud af 30 Rdl. af Skovkassen: dette Beløb tilstod Selskabet i 10 Aar, i 1866 og 67 nægtede Kommunalbestyrelsen det. men i 1868 blev Bevillingen atter given og samtidig forhøjet til 60 Rdl. Nu faar Selskabet 200 Rdl af Byraadet. men dels Virksomhed er ogsaa betydelig større nu end dengang.
Foruden sit Arbejde med at anlægge og vedligeholde Spadseregangene i Skoven, vedligeholde Lovsøanlæget. afholde de aarlige Fugleskydninger, gik Selskabet i 1858 et Skridt videre og foranstaltede en Folkefest afholdt den 25de Juli; den gav et overskud af 37 Rigsdaler og 30 Skilling.
Selskabet havde megen Glæde af sin Virksomhed: thi tilstrømningen til Skoven blev større og større: det kan ses Deraf, at foruden Fugleskydningerne begyndte private Folk for over 45 Aar siden at afholde Lystskydninger i Skoven – Skiveskydninger – og fra Spiseværterne eller Traktørerne i Korsør – som Restauratørerne dengang kaldtes – indløb det ene Andragende efter det andet til Selskabet om Tilladelse til Bal og beværtning i Selskabet Bygning i Skoven.
I 1860 fremkom det Forslag paa en Generalforsamling. at man skulle flytte Danse- og Spiseteltet til en Plads i Nærheden af det nuværende Skovhus, men dette blev forkastet med stor Majoritet.
Selskabet udvidede bestandig sin Virksomhed. Det har saaledes plantet Træerne langs Møllevejen og i Begyndelsen af 60’erne blev der plantet en Allé fra Halskovbroen til Svinebanken, men denne er nu til dels forsvundet.
Efter at Forskønnelsesselskabet og Fugleskydningsselskabet havde været forenede i 20 Aar, fremkom der i 1864 Forslag om en Adskillelse; Bestemmelsen herom blev udsat til næste Aars Generalforsamling, men da fik Selskabet andet at tænke paa. thi i Marts 1865 nedbrændte Selskabets Hus i Skoven fuldstændig.
Da Selskabet besluttede at opføre en ny Pavillon, kom der atter Forlag frem om at forlægge Fugleskydningspladsen ned til Skovhuset, hvor Pavillonen saa skulle opføres. Heldigvis blev det afværget, og man besluttede at opføre den ny Bygning, den nuværende Pavillon ” Sommerlyst” paa den gamle Plads.
For at kunne opføre denne Bygning, maatte Selskabet naturligvis optage et Laan; men Selskabets Medlemmer viste deres offervillige interesse for Foretagendet ved at tegne 352 Aktier a 5 Rdl. Aktierne var ikke Rentebærende og ansaas den gang for næsten værdiløse. Ikke desmindre har Selskabet indfriet samtlige Aktier med deres fulde Paalydende. Den sidste Aktie blev udtrukket i 1884.
I 1866 blev den nye Pavillon fuldført og den blev indviet samme Aar ved Fugleskydningen den 25de Juli.
Sidstnævnte Aar var det ogsaa, Selskabet anskaffede sit batteri, nemlig, de 2 Jernkanoner, hvormed der endnu saluteres ved Fugleskydningerne Kanonerne købtes for 9 Rigsdaler 5 Mark og 10 skilling.
Af andre ”Begivenheder” i Fugleskydningernes Historie kan anføres, at den saakaldte ”lille” Frokost kom til i 1860, at Skytternes Udmærkelsestegn første Gang uddeltes i 1861 og endelig at Guldæblerne første Gang prydede den grønne Fugl i 1867.
Det havde, til Tider, sine Vanskeligheder at faa Medlemmer til at indtræde i Bestyrelsen. For at gøre Medlemmerne ”møre” i den Retning vedtoges paa en Generalforsamling den 23de Juli 1866. at intet Medlem kunde undslaa sig for at modtage valg til Bestyrelsen. med mindre han kunde fremføre Grunde derfor, som Dirigenten vilde godkende. Hvis Dirigenten nægtede denne Godkendelse, kunde vedkommende Medlem idømmes en Mulkt af 15 Rdl. – Denne Bestemmelse blev dog ikke ret længe staaende ved Magt.
I de sidste 30 Aar har Selskabets virksomhed især bestaaet i at udvide og forbedre de anlagte Spadseregange i Skoven og anlægge nye. Af større Arbejder. Selskabet har paataget sig i disse aar. er de nye Anlæg ved ”Rosenlund” I 1882. fik Selskabet disse overdraget af Byraadet mod fremtidig vedligeholdelse.
At Selskabet stadig har øje for Tidens Fordringer, vil ses deraf, at det i Aar har ladet anlægge en cykelsti gennem Skoven til ”Sommerlyst”.
Af denne, i korte Træk, givne fremstilling af Selskabets virksomhed fra dets Stiftelse for 60 Aar siden til nu, vil man se, at Selskabet med faa Midler har udrettet meget for Korsør Byes Beboere.
Medens man for over et halvt Aarhundrede siden var afskaaret fra at kunne nyde Naturen i vor prægtige Skov. har man nu fra mange forskellige Punkter en dejlig Udsigt over By og Land. Fjord og Belt. Det virker løftende og let paa Ens Sind, at kunne nydt Naturen og glæde sig ved dens mange Herligheder, og Forskønnelsesselskabet har bidraget sit dertil.
Det er ikke alene os selv. der nu i store skarer besøger vor Skov om Sommeren; mange Fremmede søge ogsaa hertil, og de udtale deres uddelte Beundring for de herlige Udsigter og smukke Anlæg. der findes her. og som i høj Grad bidrage til at gøre vor smukke Skov saa tiltrækkende.
Adam Jensen
Hvad har Lovsøanlægget og Sommerlyst til fælles og hvorfor hedder det Forskønnelsesselskabet?
Giv jer tid til at læse det, jeg har skrevet det over, for at det er lettere at læse, og at det tog lang tid.
Korsør Forskønnelsesselskab Jubilæum 1839-1899
Der er i året 1899 gået 60 år siden Korsør Forskønnelsesselskab begyndte sine aktiviteter. Der er næppe mange selskaber af samme art her i landet, der har nået så høj en alder, hvis der øvrigt i nogen by findes et så gammelt Forskønnelsesselskab blandt vore andre foreninger, hvor selskabet det næstældste, kun overgået af Sølauget. I det forløbne lange tidsrum har selskabet udrettet meget godt. De fleste af selskabets nuværende medlemmer aner vist næppe, hvilken betydelig aktivitet, det har udgjort og hvilken vanskeligheder, selskabet i sine første år har haft at kæmpe med, for at kunne lade byens beboere komme til at nyde godt af naturen, særlig i vores smukke skov.I den første tredjedel af århundredet, savnede Korsør smukke spadsergange og forskønnede anlæg. Fra byen til skovenlå den nøgne Landevej og i selve skoven fandtes ikke en enkelt spadsere jeg, men herimod to kørevej, en fra Skovfogedhuset til Fugleskydningspladsen og en fra Røde vej til førstnævnte vej. For at rode bod på disse forhold, blev der den 31/12-1838 af 5 mænd her i byen, nemlig Borgmester Bentsen, Provst Dirif, Købmand Møller, Ratelet Bertel Kandidat Bagger, udstedt en indbydelse til dannelse af et selskab For Byens og Omegnens Forskønnelse. Den udsendte indbydelse fik 63 underskrifter, og den 22/1 -1839 afholdtes på den Kgl. Priviligerede Postgård i Korsør den første generalforsamling, hvor selskabet stiftedes og love vedtaget. Man bestemte så at kontingentet skulle være 1 Rgd årligt, hvilket dog på genearforsamlingen i dec. Måned nedsattes til 3 Rt, men atter i 1865 forhøjedes til 1 Rgd, nu i 1899 på 3 kr. Til at lede selskabet valgtes 10 repræsentanter og 5 suppleanter. De nævnte mænd der havde udstedt indbydelsen, valgtes ind i bestyrelsen, og første formand var Ratelet Bertel. Det første sted selskabet henvendte sin opmærksomhed på at forskønne, var Lovsøbanken, som overlades Selskabet af Kommunalbestyrrelsen, dog skulle Forpagteren af fiskeriet i Lovsøen have ret til at trække sine garn i land på strandbredden, man ser heraf at Lovsøen i sin tid har været fiskerig. lovsøbanken skulle planeres, beplantes og forsynes med spadsergange. Denne tanke bestod den gang sikkert af bratte skrænter. At Selskabet også havde sin opmærksomhed henledt på andre forskønnelse end plantning osv, ses heraf at det også satte sig den opgave at flytte en Slagter Øland, der havde anlagt et Slagtehus lige ved indgangen til byen, til at flytte dette et stykke ind på marken, da byens slagtere havde dengang deres slagtehuset udenfor byen, da afgiften for at køre slagtet kød ind til Købstæderne var billigere, end for levede kreaturer. Slagter Øland vikke ikke flytte godvilligt, så måtte Selskabet klage til Kommunalbestyrrelsen og amtet, men det hjalp ikke, til sidst lykkedes det så selskabet at få flyttet huset. Da der ingen spadsergange fandtes i skoven, var der her et stort arbejdsfelt for selskabet. For at komme ind i skoven til Skovfogedhuset eller af Markvejen, der var i så dårlig en forfatning, at den ved den mindste regn næsten var upassabel. Allerede i februar 1839 anmodede selskabet ved en skrivelse Sorø Amt om tilladelse til at lægge en spadsergang i skoven fra hjørnet af skoven ved Landevejen nærmest byen over Runehøj til Skovfogedhuset. Ansøgningen motiveredes bl.a med, at der fra Runehøj, havde den skønneste udsigt over Korsør by, Fjord og Bæltet. Korsør Kommunalbestyrrelse må den gang ikke have haft øje for smukke spadsergange, idet amtet nægtede anlæggelsen, da Borgmesteren og byens repræsentanter modsatte sig det. For at udvide Lovsøområdet ville selskabet købe et stykke jord,der lå ved siden af, det tilhørte Generaltoldkammeret, men de ville ikke sælge det for den tilbudte pris på 50 Rgd. Da selskabet i sit første år havde haft en fortrindelig hjælp ved udfærdelsen og placeringen af Lovsøbanken, af den garnision der dengang lå i Korsør, blev der sendt dem en tilskrives inden den forlod byen. En ansøgning til amtet i okt 1839 om at plante en allé langs den da træløse Landevej fra byen til Skoven, blev mærkeligt ikke afslået, til denne alle fik selskabet fra statens plantage Avedøre ved Kbh udleveret 500 unge træer, bare de hentede dem selv. Byens borgere påtog sig frivilligt det store arbejde at lade træerne hente på vogn fra plantagen. I 1840 blev alleen plantet. Samme år købte selskabet en td land ved Lovsøanlægget for 201 Rgd for at udvide dette. For at kunne købe jorden, måtte selskabet låne 200 Rgd i Ringsted Sparrekasse. Endelig i 1841 fik selskabet tilladelse til at anlægge benævnte spadsergang i Skoven over Runehøj til Skovfogedhuset, men på mange betingelser. Ved indgangen til skoven måtte selskabet bl.a anbringe en forsvarlig Stente for at forhindre at kørende og ridende samt fodgængere med store byrder færdedes i skoven og fodlinien skulle anlægges, hvis autoriteterne skulle finde, at anlægget er til skade for skoven, heldigvis har autoriteterne aldrig fundet dette dette, thi stien består endnu, nemlig den fra Grønne Led til Runehøj. Runehøj blev ved denne sti’s anlæggelse den almindelige samlingsplads for byens borgere, når de tog i skoven. For også at kunne komme hertil af Markvejen, blev det i 1842 tilladt selskabet at anlægge en sti fra Røde Led til Runehøj. Denne spadseresti måtte imidlertid ikke være bredere, end at den kunne passeres af en enkelt person og at to mødende kunne komme forbi hinanden. Træer måtte ikke fældes for at få den anlagt. Man vil således se, at autoriteterne for godt et halvt århundrede siden, ikke var videre velvilligt stemt for bekvemme spadsergange i skoven. I 1844 anlagedes en gangsti fra Fugleskydningspladsen i Sønder mod stranden-stien forbi Fanehuset, hermed blev det de spadserende muligt at nyde den smukke udsigt over Bæltet. Længe før Forskønnelsesselskabet begyndte sin aktivitet i skoven, havde et andet selskab heri byen, nemlig Fugleskydningsselskabet, udset skoven til sin samlingsplads, hvorlænge dette selskab dengang havde bestået vides ikke, men det kan sandsynligvis føre sin oprindelse til forrige århundrede. Efter opfordring af sidstnævnte selskab til Forskønnelsesselskabet blev det på en generalforsamling af begge selskaber den 18/5-1844 vedtaget af Forskønnelsesselskabet skulle optage Fugleskydningsselskabet i sig og for fremtiden føre navnet- Det forenede Fugleskydnings og Forskønnelsesselskab i Korsør. Forskønnelsesselskabet forpligtede sig til at afholde en årlig Fugleskydning, det fik overbragt Fuglestangen og et hus i skoven, hvori der var dansesal og et åbent køkken. Nye love blev vedtaget den 22/6-1844, skønt der således kun var et selskab, blev der dog to regnskaber, hvor de beholdt hver sine regnskaber, dog indgik førstnævnte kasse et indskud af hvert nyt medlem af 3 Rgd, og det mulige overskud fra Fugleskydningen. Det synes som om medlemmerne fra Fugleskydningsselskabet efter sammenslutningen vedblev at svare et årligt kontingent, men det lader til, at denne paragraf aldrig er blevet overholdt. Ved den første Fugleskydning i 1844 i det forenede selskab blev en konsul fuglekonge, man træffer her det mærkelige tilfælde, at da han som Fuglekonge ville optages i selskabet, men blev ikke godkendt, grundet til at han faldt igennem, var at han i årets løb var gået fallit, og det ansås på de tider som vanærende handling. I 1845 indgik selskabet med en ansøgning til Kommunalbestyrelsen om et tilskud årlig på 40 Rgd i 10 år. Det lader ikke til, at Kommunalbestyrelsen tog notits af ansøgningen, idet en måned efter sendte selskabet en skrivelse, hvori det i meget bestemte udtryk klagede over, at det offentlige havde ødelagt spadservejene i skoven ved at ved at køre på dem, og selskabet lader Kommunalbestyrelsen vide, at dette er udøvet, uden at det offentlige hidtil alle havde givet en skilling til spadsergangene. Selskabet slutter sin skrivelse med, at skulle Kommunalbestyrelsen ikke finde det billigt og rigtigt at istandsætte vejene, nødsagedes bestyrelsen til at henvende sig med klager til det Kgl. danske Kanceli, samt at det offentliggøre den måde, et Forskønnelsesselskab bestræbelser lønnes på i denne kommune. Ved generalforsamlingen i 1846 bestemtes det, at selskabet skulle sælge den jord, det havde købt i 1840, og som endnu ikke var beplantet. For jorden indkom 291 Rgd. For pengene byggede man en spisesal ved siden af dansesalen på Fugleskydningspladsen. Man havde tdl ved Fugleskydningerne opført et spisetelt og nedrevet det, når skydningen var forbi. Huset udvides yderligere i 1850 ved opførelsen af en restaurationsbygning, såvel denne som dansesalen og spisesalen var træbygninger, der var åbne på den ene side, og var isoleret med strå. . I anledning af krigen i 1848 indstillede Fugleskydningen. I 1849 foranstaltede medlemmerne selv en fugleskydning, men i 1850 genoptog selskabet atter denne og det bestemtes nu, at fugleskydningen kun skulle vare en dag, tdl havde man holdt den over to dage, da fuglen det år var færdig. Som følge af selskabets aktivitet i skoven ved anlæg af gangstier o.l. besøgtes skoven af langt flere end tdl, der som især på 2 pinsedag og Sgt.hans aften , så mange at Skovfogeden fra og med 1850 fik tilladelse til at holde beværtning i selskabets hus i skoven. Endelig i 1850 lod det til, at Kommunalbestyrelsen havde fået øjnene op for det gode som selskabet udretttede for byen, thi indrigsministeriet gav da sit samtykke til, at der årlig i 5 år måtte udbetales selskabet et tilskud af 30 Rgd af skovkassen. Dette beløb tilflød selskabet i 16 år. I 1866 og 67 nægtede Kommunalbestyrelsen det, men i 1868, blev bevillingen atter givet og samtidigt forhøjet til 60 Rgd. Nu får selskabet 200 kr af byrådet, men dets aktivitet er også betydeligt større end dengang. Foruden sit arbejde med at anlægge og vedligeholde spadsergangene i skoven, vedligeholde Lovsøanlægget, afholde de årlige Fugleskydninger, gik selskabet i 1858 et skridt var og foranstaltede en Folkefest afholdt den 25/7 , den gav et overskud på 37 Rgd. Selskabet havde megen glæde af sin aktivitet, thi tilstrømningen til skoven blev større og større, det kan ses heraf, at foruden fugleskydningerne begyndte private folk for over 45 år siden at afholde skiveskydninger i skoven, og fra spiseværterne eller traktørerne i Korsør, indløs den ene ansøgning efter det andet til selskabet om tilladelse til bal og beværtning i selskabets bygning i skoven. I 1860 fremkom det forslag på en generalforsamling, at man skulle flytte danse og spiseteltet til en plads i nærheden af det nuværende skovhus. Selskabet udvidede bestandig sin aktivitet. Det har således plantet træerne langs Møllevejen og i begyndelsen af 1860’erne blev der plantet en allé fra Halskovbroen til Svinebanken, men denne er nu tildels forbundet. Efter at Forskønnelsesselskabet og Fugleskydningsselskabet havde været forenet i 20 år, fremkom der i 1864 forslag om en adskillelse, bestemmelsen herom blev udsat til næste års generalforsamling, men da fik selskabet andet at tænke på, thi i marts 1865 nedbrændte selskabets hus. Da selskabet besluttede at opføre en ny pavillon , kom der atter forslag frem om at forlægge Fugleskydningspladsen ned til Skovhuset, hvor pavillonen så skulle opføres. Heldigvis blev det afværget, og man besluttede at opføre en ny bygning, den nuværende Pavillion Sommerlyst, på den gamle plads. For at kunne opføre denne bygning, måtte selskabet naturligvis optage et lån, men selskabets medlemmer viste deres offervilje for foretagendet ved at tegne 352 aktier af 5 Rgd. Aktierne var ikke rentebærende og ansås dengang for næsten værdiløse. Ikke desmindre har selskabet indfriet samtlige aktier med deres fulde pålydende. Den sidste aktie blev udtrukket i 1884. I 1866 blev den nye pavillion fuldført og den blev indviet samme år ved Fugleskydningen den 25 juli. Sidstnævnte år var det også, selskabet anskaffede sit Batteri, nemlig de 2 jernkanoner, hvormed der endnu salutteres ved fugleskydningerne. Af andre Begivenheder i Fugleskydningernes historie kan anføres, at den såkaldte lille frokost kom til i 1860, at skytternes ildmærkelsestegn første gang uddeles i 1861 og endelig at Guldæblerne første gang prydede den grønne fugl i 1867. Det havde til tider sine vanskeligheder at få medlemmer til at indtræde i bestyrelsen. For at gøre medlemmerne møre i den retning, vedtages på en generalforsamling den 23/7-1866, at intet medlem kunde undslå sig for at modtage valg til bestyrelsen, med mindre han kunde fremføre grunde derfor som dirigenten ville godkende. Hvis dirigenten nægtede denne godkendelse, kunne vedkommende medlem idømmes en bøde på 15 Rgd, denne bestemmelse blev dog ikke ret længe stående ved magt. I de sidste 30 år har selskabets aktivitet især bestået i at udvide og forbedre de anlagte gangstier i skoven og anlægge nye. Af større arbejder, selskabet har påtaget sig i disse år, er de nye anlæg ved Rosenlund. I 1882 fik selskabet disse overbragt af byrådet mod fremtidig vedligeholdelse. Af selskabet stadig har øje for tidens forbedringer, vil ses heraf, at det i år har ladet anlægge en cykelsti gennem skoven til Sommerlyst. At denne i korte træk givne fremstilling af selskabets aktivitet fra dets stiftelse for 60 år siden til nu, vil man se, at selskabet med små midler har udrettet meget for Korsør bys beboere. Medens man for over et halvt århundrede siden var afskåret fra at kunne nyde naturen i vor prægtige skov, har man nu fra mange forskellige punkter en dejlig udsigt over by og land, fjord og Bælt. Det virker løftede og let på ens sind, at kunne nyde naturen og glæde sig ved dens mange herligheder, og Forskønnelsesselskabet har bidraget dertil. Det er ikke alene os selv, her nu i store skarer besøger vor skov om sommeren, mange fremmmede søger også hertil. Og udtaler der uddelte beundring for de herlige udflugter og smukke anlæg der findes her, og som i høj grad bidrager til at gøre vor smukke skov så tiltrækkende. Adam Jensen redaktør på Korsør avis. Kilde. Korsør Avis 1899
Korsør Avis 1899.
Fotos Arkiv.dk
Korsør Lokalhistorisk Arkiv
Henrik Bach 2023