Historie
De tidlige år.
Der har været fugleskydning i Korsør Lystskov i siden starten af 1800’tallet, og måske tidligere.
Den første omtale, som selskabet kender til, er fra Kjøbenhavnske Tidende den 14. juli 1806, der stod:

Det Korsøerske Fugleskydnings-Selskab bedes, at begynde dets Fugleskydning den 28de Julii førstkommende, om morgenen kl. 8, hvilket herved tilkiendegives Selskabets inden- og udenbyes ærede Medlemmer, samt at Skyde Billetter kan af Indenbyen erhverves 1 a 2 Dage forud og af Udenbyens samme morgen, som Fugleskydningen begynder, for den
fastsatte Contingent hos undertegnede.
Samlingen bliver paa den Kongelige Postgaard her i Byen.
Korsøer den 10de Julii 1806
J. M. Schrøder.
Selskabets Secretair og Kasserer.

Det Korsøerske Fugleskydnings-Selskab bedes, at begynde dets Fugleskydning den 28de Julii førstkommende, om morgenen kl. 8, hvilket herved tilkiendegives Selskabets inden- og udenbyes ærede Medlemmer, samt at Skyde Billetter kan af Indenbyen erhverves 1 a 2 Dage forud og af Udenbyens samme morgen, som Fugleskydningen begynder, for den
fastsatte Contingent hos undertegnede.
Samlingen bliver paa den Kongelige Postgaard her i Byen.
Korsøer den 10de Julii 1806
J. M. Schrøder.
Selskabets Secretair og Kasserer.

Siden har der været fugleskydning stort set hvert år, kun afbrudt af Englandskrigene, 1. og 2. Slesvigske krig, 2. verdenskrig og Coronapandemien.
Fugleskydning har sin oprindelse i middelalderen i Frankrig, og har siden spredt sig til hele Europa. Dengang skød man med bue og pil eller med armbryst, og målet var en udstoppet papegøje. Deraf udtrykket: ”Der skød han papegøjen!” I 1700’tallet blev fugleskydning meget populært i Danmark, man ønskede at de unge mænd var våbentrænede, på grund af usikre tider og trusler udefra.

Den 22. Januar 1839 blev et forskønnelsesselskab stiftet og den 18. maj 1844 lagde man Forskønnelsesselskabet og Fugleskydningsselskabet sammen til  ”Det forenede Fugleskydningsselskab og Forskønnelsesselskab i Korsør”.
Dette er senere blevet til Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab.

Sommerlyst
Selskabets fugleskydninger har altid foregået på pladsen i Korsør skov hvor Sommerlyst først senere blev opført. Fra begyndelsen var der på pladsen i Korsør Skov, opført et stråtækt træskelet hvorpå der blev hængt sejl for at værne mod vejret under fugleskydningerne. Ved siden af dette stod opført et træskur, hvor bænke og borde blev opbevaret. Når skuret under fugleskydningen var tømt, blev der her plads til ølsalg og kaffe brygning!

Træskelettet og træskuret brændte i begyndelsen af 1864, men brandårsagen blev aldrig opklaret. På selskabets generalforsamling, der afholdtes på den nu nedlagte Postgården i maj måned samme år, blev det besluttet, at erstatte træskelettet med en rigtig skydepavillon. Der blev indhentet tilladelse, til at opføre pavillonen, hos Korsør Kommune, idet byggegrunden – dengang som nu – tilhører kommunen. Arbejdet med at opføre den nye pavillon blev overdraget til købmand Julius Petersen, som i foråret 1866 havde tilendebragt arbejdet og den nye bygning kunne tages i brug. Ved generalforsamlingen i maj 1866, hvor bl.a. blev foretaget forskellige lovændringer, vedtog man desuden, at nybygningen fik navnet “Sommerlyst”.
Selskabets økonomi blev ved opførelsen af Sommerlyst, hårdt belastet og det blev derfor besluttet, at indvielsen af Sommerlyst skulle forgå i forbindelse med årets fugleskydning den 25 juli, således, at man slog “2 fluer med et smæk” ved at sammenlægge både indvielse og Fugleskydningen.
Siden dengang har Korsør Fugleskydnings & Forskønnelses Selskab afholdt sine årlige fugleskydninger på pladsen ved Sommerlyst, dog med enkelte undtagelser.

I årene 1848 og 1849, afholdtes der ingen fugleskydninger, på grund af mangel på ammunition. ! I 1852 manglede der tilslutning, og i årene 1933 til 1936, blev fugleskydningerne erstattet af anlægsfester, der blev afholdt i og omkring Lovsøanlægget der dengang tilhørte selskabet.
I krigsårene 1940 til 1945, blev der på grund af Tyskernes besættelse af landet, og samtidig inddragelse af private skydevåben heller ikke afholdt fugleskydninger.

Gaver, sølvskjold og platter
Der har længe været en tradition for at Fuglekongen skænkede en gave til selskabet. I starten var det sølvskjold der blev påsyet et bandoler som fuglekongen bar, men efterhånden var der ikke brug for flere sølvskjold, og kongerne begyndte at give gaver til udsmykning af Sommerlyst, dette kunne være lamper og lysekroner, borde og bænke eller billeder af landets konge og dronning, men efterhånden blev det en mere fast skik at give en skydeplatte til ophængning i Sommerlyst, men 2 af disse platter er i årenes løb desværre bortkommet. Sikkert ved indbrud i tidens løb.
Enkelte Fuglekonger har dog fraveget traditionen med skydeplatter og har i stedet foræret andet eller andre ting til udsmykning af Sommerlyst. Guldsmed Larsen, der var Fuglekonge i 1898, skænkede f.eks. et sølvskjold med forgyldt krone og i skjoldet er indgraveret hans ejendom på hjørnet af Nygade og Algade. Skjoldet hænger ud mod gården den dag i dag. Andre fuglekonger har givet for eksempel en klokke, et fornemt sølvbære eller en fane. Den ældste skydeplatte der er ophængt er Kræmmer Harreschou’s fra 1861, og i dag råder selskabet over ikke mindre end 114 fornemme skydeplatter, hver med et maleri der forestiller kongens liv eller virke. Alle disse platter, der rummer en hel del lokalhistorie, kan ses på denne hjemmeside.

Anlægsfester
Under driftsbestyrer Krause Thomsens formandskab (1930-36) blev det besluttet, at afholde anlægsfester i Lovsøanlægget. Den første fest blev, med stort økonomisk tilskud af dir. Thorvald Rasmussen, Korsør Margarinefabrik, afholdt i 1933. Anlægsfesten blev, antagelig på grund af nyhedens interesse, en stor succes. Anlægsfesterne fortsatte de følgende år, men sluttede igen i 1936 med stort underskud, hvorefter Krause Thomsen nedlagde sit formandskab for selskabet.
Efter afholdelsen af den første anlægsfest, der jo blev en succes, var man fra bestyrelsens side enige om, helt at stoppe fugleskydningerne ved Sommerlyst, og på selskabets generalforsamling i 1934, stillede tømrermester. J. P. Christensen forslag om, at sælge Sommerlyst og i stedet opføre en restaurationsbygning ved Lovsøen ! Forslaget blev i første omgang vedtaget, men en kreds af selskabets medlemmer, med den tidligere mangeårige formand, redaktør Adam Jensen i spidsen, indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen med stort flertal blev omstødt, således at Sommerlyst fortsat forblev Fugleskydnings & Forskønnelses Selskabets ejendom.

Vedligeholdelse
Sommerlyst blev i 1915 udvidet med en tilbygning mod øst, hvor der mod facaden blev indrettet et par værelser og bag disse opførtes den nuværende dansesal “den store sal” som den nu kaldes. Disse værelser blev senere nedrevet for at give plads til opførelsen af scenen.
Sommerlyst har i tidligere perioder haft en hensygnende tilværelse. Tidligere var forpagtningen overdraget til ejeren af Skovhuset, som i mange tilfælde misligholdt Sommerlyst til fordel for Skovhuset.
Og efter 2. verdenskrig, måtte Sommerlyst lide, da skoven blev brugt som opsamlingssted og indkvartering for tyskerne der skulle ud af landet.
Først i 1962, da forpagtningen blev overdraget til restauratør Henry Hansen, der havde en grundig restaurationsuddannelse, fik Sommerlyst for alvor en opblomstring. Han foretog fra starten en gennemgribende restaurering af lokalerne samt en kraftig fornyelse af udsmykningen og derefter begyndte publikum igen at strømme ud i skoven til spisning og fest i Sommerlyst. Henry Hansen døde i 1981 og siden har andre forpagtere, med mere eller mindre held, videreført Sommerlyst.
I dag har selskabet måtte sande at det ikke længere har midlerne til, at holde den gamle bygning ved lige, idet der på grund af Coronapandemien ikke er kommet penge fra forpakteren. Derfor er Sommerlyst nu til salg, men det er småt med købere, fordi den grund som bygningen ligger på er ejet af Slagelse Kommune, og kommunen ønsker ikke at bibeholde den aftale om grundleje, som den har med selskabet.

Skytterne
Korsør Fugleskydnings & Forskønnelses Selskabs medlemmer tilhørte fra starten, og langt op i tiden, det man kaldte “det bedre borgerskab”, hvilket også tydeligt fremgår af Fuglekongelisterne. Det var ikke enhver beskåret, at blive optaget som medlem. Først skulle man godkendes af bestyrelsen. Ved tidligere tiders fugleskydningsmiddage, mødte deltagerne festklædte, herrerne i kjole og hvidt, og damerne i lange kjoler. Her i nyere tid er der slækket en del på disse gamle krav, i dag kan alle der har lyst til at være med til Fugleskydning, og lyst til her igennem, at støtte Selskabets ejendom Sommerlyst, blive meldt ind i Selskabet, hvorved alle samfundslag, i dag kommer hinanden meget mere ved, og måske forstår hinanden bedre end førhen. Forskellene på folk er da heller ikke så udtalte som det var tilfældet førhen i tiden.

Forskøndelse
Korsør Fugleskydnings & Forskønnelses Selskab deltog tidligere væsentligt mere i byens forskønnelse, end tilfældet er i dag. Lovsøanlægget blev anlagt og var indtil i slutningen af 1940’erne Selskabets ejendom, hvorefter det blev overdraget til Korsør Kommune. Norstien (spadserestien langs med Noret fra Teilmanns-allé og til Korsør Skov) blev i sin tid, ligeledes, anlagt af Selskabet. Beplantningen af vejtræer fra byen og ud til skoven blev også udført af Selskabet, blot for at nævne de største opgaver Selskabet tidligere har forestået.
I nyere tid er de mest synlige forbedringer og forskønnelser blevet foretaget udendørs ved Sommerlyst. I 1994-95 er arealerne omkring bygningen blevet forbedret med ny P-plads, anlæggelse af opholds- og gangarealer med fliser, og der er blevet beplantet med smukke bøgehække som omkranser de udendørs arealer.
Desuden er legepladsen overfor Sommerlyst ved samme lejlighed ble-vet gjort mere børne- og familievenlig. Indendørs er der til stadighed ofret store summer på forbedringer og vedligeholdelser.
Det næste store projekt vil være en gennemgribende restaurering af ejendommens tag, der allerede nu trænger kraftigt, men først kan foretages når der er skaffet omkring en halv million kroner alene til dette formål. Pengene søges bl.a. gennem fonde, og blandt sponsorerende medlemmer. Jo, der er hele tiden nok at foretag på en over 133 årig gammel, men stadigvæk meget smuk ejendom som Sommerlyst jo er.

Ministre
Som et kuriosum kan nævnes, at det først er de sidste ca. 30 til 40 år man har kaldt selskabets bestyrelse for “Ministerierne”, og generalforsamlingen for “Tingsamlingen”. Idéen opstod, så vidt vides, under nu afdøde – mangeårige formand og æresmedlem – Knud Aarsø’s regeringsperiode. Idéen er formentlig fremkommet fordi selskabet hvert år havde en Konge, og man har så sikkert ment, at der også burde være nogle ministre rundt om Majestæten. Idéen har holdt ved lige siden, og er nu en del af selskabets image udadtil. Dette at man selv har ministre, syntes selv vort lands regent, “Hendes Majestæt Dronning Margrethe II”, var en sjov og en god idé, og Majestæten bad os fortsat værne om de gode gamle traditioner i mange år endnu. Nogenlunde således faldt ordene, da hun i forbindelse med Korsør’s byjubilæum gæstede bl.a. Sommerlyst.
Ovenstående beretning er udpluk fra tidligere Fuglekonge Poul Bertelsen’s fyldige beretninger om Selskabets historie. Poul Bertelsen, der i mange år har forsket i Selskabets historie, skylder vi, i Selskabet, stor tak for hans historiske indsigt og velvillige stillende sin ekspertise til rådighed.

Søren Bak-Gulev og Lars P. Moosdorf
2023