Fuglekonge i 1984: Aage Thatis Hansen.
Erhverv: Musik, radio og tv-forhandler.

Aage Thatis Hansen – kreativ, initiativrig og fremsynet.
af Jimmy Pedersen
Aage Thatis Hansen blev født den 9. oktober 1943 i Sorø. Forældrene flyttede i 1946 til Dahlsvej 18 i Korsør, hvor Aage gik på Korsør Byskole indtil 1959.
Herefter kom han i lære som VVS/rørsmed hos Henry Jensen i Annagade, og efter endt læreplads kom han i militæret for at aftjene sin værnepligt. Da militærtiden var slut, besluttede han sig for at spare penge sammen for at få råd til at komme ud og se verdenen. Han arbejdede det næste års tid som svend hos forskellige mestre i Korsør.

I sin fritid dyrkede han sin passion for musik, som han også selv udøvede. Han var med til at starte Swinging Paradise op, men droppede senere pigtrådsmusikken, da jazz mere var den genre  han brændte for.

Sammen med nogle venner startede de en jazzklub, Ferry Club, som holdt til på Hotel Korsør og havde Aage som formand. De hyrede en del jazzorkestre indtil omkring 1964, men undervejs fik de landsdækkende medieomtale, som bevirkede, at han blev kontaktet af Danmarks Radio, da de erfarede, at han havde planer om at ville rejse ud for at opleve Østen.

Platten er malet af : Malermester Carl Garde, Foto Lars Moosdorf 2020.

Det viste sig, at Danmarks Radio havde følere ude for at finde ud af, hvad der rørte sig af jazz i Japan. De hyrede efterfølgende Aage til undersøge, hvem der var kendte navne indenfor jazzen, hvor der var velrenommerede pladestudier og spillesteder, og endelig skulle han erhverve sig jazzindspilninger på spolebånd eller LP’er.

Rejsen til Østen.
I 1965 drog han så afsted. Turen begyndte ombord på et skib fra Marseilles i Sydfrankrig, og han kom til forskellige destinationer som Aden i Yemen, Saigon i Vietnam, Hong Kong osv.

I Saigon var krigen i Vietnam aktuel, og byen var præget af amerikansk militær. På en bar mødte han en soldat og musiker. Som de sad og snakkede om musik og jazz, viste det sig, at han spillede i et militært jazzorkester, og de aftalte derfor, at Aage skulle mødes med de andre fra hans orkester. Det skete de følgende aftner, hvor han optrådte sammen med orkestret på natklubber i Saigon.

Aage fortæller:
”Da jeg kom til Osaka, indskrev jeg mig på et slags vandrehjem, hvor receptionisten straks blev interesseret, da han så mit danske pas, for han havde tidligere været i Danmark.
Han fortalte mig, at der var en Dansk/Japansk forening i Osaka og spurgte, om jeg ville introduceres til dem?

Næste morgen lød det over receptionshøjttalerene: ’Mister Hansen bedes komme til receptionen’. Der ventede nogle meget høflige og velklædte herrer på mig. De præsenterede sig, og det viste sig, at den ene var formand for et handelsfirma, som handlede med Danmark.

Jeg blev inviteret hen til hans firma, hvor han præsenterede mig for nogle andre japanere. Herefter fik en kvindelig sekretær til opgave at køre mig rundt i byen for at se firmaets aktiviteter og kontorer. Senere inviterede formanden mig hjem privat. Det blev ret så mindeligt, for der blev jeg opvartet efter alle kunstens regler i den japanske kultur.

Først tog vi et dampbad, og bagefter, kun iført kimono, skulle vi have te i haven. Det vil sige, at vi skulle betræde nogle flade sten for at komme ud til selve te-huset, der lå ude i en dam, hvor teen blev forberedt, som de gør i Østen. Senere, da vi var omklædt, var der spisning, som var en storslået oplevelse.

Jeg blev fire dage i Osaka.  Ved afrejsen opfordrede formanden mig til at opsøge en af hans meget gode venner i Tokyo, når jeg nåede så langt.
Han var direktør i en koncern, der hed TDK, som jeg ikke vidste, hvad var. Turen gik derefter til Hiroshima og nogle af de andre sydlige områder,som jeg gerne ville opleve, inden jeg skulle til Tokyo.

Jeg ankom til Tokyo, hvor en af mine missioner var at udføre opgaven for Danmarks Radio. Jeg opsøgte spillesteder, jazzrestauranter osv. og kom derved i kontakt med en japansk forfatter, som havde skrevet bøger om jazz i Japan. Han kendte en masse navne i branchen, og jeg oplevede jazzindspilninger i studier, fik mange gode samtaler med forskellige musikere og så, hvad de brugte af udstyr og mikrofoner.

Jeg noterede oplysningerne om alle mine kontakter, købte en masse LP´er og indspillede spolebånd med musik, så jeg syntes, at jeg havde fået rigtigt meget ud af det, som jeg var blevet ansat til af Danmarks Radio. Jeg kom så i tanke om, at jeg havde lovet min nye ven i Osaka, at jeg skulle hilse på hans ven i Tokyo.

Mødet med TDK.
Jeg havde fået et visitkort med hans navn og adresse uden at vide noget som helst om, hvad det var. Jeg tog ud på adressen iført mit almindelige tøj, som var en skjorte og khaki bukser.

Jeg ankom til den største og flotteste bygning i hele området. Den ragede højere op end de omkringliggende bygninger. Det kunne den, fordi den var blevet jordskælvssikret. Det var så TDK´s hovedkvarter.

Jeg trådte ind i en imponerende hall med en reception med flere ansatte. Jeg præsenterede mig, viste det medbragte visitkort fra min nye ven i Osaka. Damen ved skranken kiggede noget forundret på mig, da hun havde læst beskeden på visitkortet og udbrød, om jeg var klar over, at det var den øverste præsident for deres koncern, jeg ønskede at møde.

Hun oplyste, at hun først skulle ringe til ham, da hans kontor lå øverst i bygningen. Hun meldte tilbage, at hvis jeg kunne vente lidt i hallen, havde han tid til at tale med mig. – Selvfølgelig kunne jeg det.

Da jeg senere blev ført op til mødet, trådte jeg ind i et imponerende kontor med et kæmpe skrivebord, hvor der sad en lille mand, der straks rejste sig for at præsentere sig og spurgte, hvad der havde bragt mig til Japan? Jeg forklarede ham om min interesse for jazz og min opgave for Danmarks Radio.

Han fortalte, at de blandt andet lavede lydbånd og spurgte mig, om jeg ville tage nogle med hjem til Danmarks Radio, så de kunne teste dem og efterfølgende få en samtale omkring resultatet af kvaliteten på lydbåndet. Det sagde jeg naturligvis ja til, og efter mødet blev jeg vist rundt i produktionen på deres forskellige fabrikker.

Tilbage i Danmark.
Da Aage kom hjem, mødtes han med repræsentanter fra Danmarks Radio. Han talte med nogle af teknikkerne og fik dem overtalt til at teste lydbåndene fra TDK. Resultaterne var positive, teknikkerne syntes at lyden var god, men kvaliteten var ikke god nok forstået på den måde, at båndbelægningen var for blød. Det tog japanerne så til efterretning og opfandt en ny og bedre metode til en hårdere belægning.

Vennen fra handelsselskabet i Osaka henvendte sig senere til Aage, og spurgte, om han ville importerer lydbåndene fra TDK for at sælge dem i Danmark? Han boede på daværende tidspunkt hjemme hos sine forældre på Thiesens Allé 31 og havde så småt startet sit firma op derfra.

Nu skulle der noget større til, og Aage besluttede i begyndelsen af 1966 at åbne en butik på Parkvej 20 under navnet Zenith Import på tidligere købmand Lykkes adresse. Der blev solgt små kamfertrækister fra Hong Kong, japanske figurer, vinylplader og TDK-bånd i små mængder. Den 2. december 1966 flyttede han sin butik til Algade 6 st. tv. i et lidt højtbeliggende lokale. Her solgte han mest vinylplader og radio/tv udstyr.

Salget af TDK-båndene steg lidt, og han fik kontakt til nogle sælgere, som introducerede dem for  landets radioforhandlere. Så kom der salg i båndene, men efter nogen tid opsagde TDK aftalen med handelsselskabet i Osaka, Japan, som Aage havde aftale med. De havde ændret strategi og påbegyndte et samarbejde med en kineser i Luxembourg, som skulle introducere TDK til det øvrige Europa.

Noget nyt skulle ske. Åge tog igen til Japan i 1967 for at finde et alternativ til TDK og kiggede i forskellige japanske butikker for at se, hvad der solgtes af tilbehør som bånd, pickups, nåle, renseudstyr osv. til grammofoner og båndoptagere. Han faldt over en producent ved navn Nagaoka, og han blev præsenteret for deres forhandler, og fik en aftale i hus over agenturet for Danmark, Norge og Sverige. Nagaoka producerede også enheder for andre store japanske HiFi-mærker, hvor de anvendte deres pickups mm. Samtidigt blev han præsenteret for HiFi-mærket Onkyo, som han blev eneforhandler af i mange år. Aftalen med Nagaoka kom først i hus i 1970.

En forrygende udvikling.
I marts 1967 åbnede Aage en filial på Halskovvej 16 i tidligere fotograf Axel Graaes lokale med samme sortiment som i Algade 6. I nabobutikken havde urmager og optiker Jørgen Gylling til huse, men i 1968 flyttede han over i nr. 7 ved siden af materialist Jens Sødring. Aage overtog det tomme nabolokale, og i det tidligere lokale åbnede hans hustru, som han havde truffet i Japan, en butik sammen med Aages søster. Den hed Fuji, og her solgtes asiatiske gaveartikler.

På Halskovvej 9 lå Falck Foto, som Aage opkøbte den 21. februar 1970 og omdøbte til Zenta Foto. Med Hans Nielsen som bestyrer solgte han fotokameraer, formidlede portrætfotografier, samt fremkaldelser og kopiering af film. Ved samme lejlighed lukkede forretningen i Algade 6.
I 1975 erhvervede han hjørneejendommen Nygade 1 og Jens Baggesengade 39, hvor i dag (2017) Jyske Bank ligger, og han indrettede lokalet til vekslende udstillinger med vinduet mod Nygade indtil banken opkøbte huset til nedrivning i 1985 for dernæst at opføre den nuværende bygning.

I 1976 købte han den gamle brugs på Halskovvej 58, som blev indrettet til lager, og firmaets navn blev ved den lejlighed ændret til Zenith International. På grund af pladsmangel måtte han i 1977 bytte om på butikkerne på Halskovvej 16 og 9, så der nu blev radio og tv i nr. 9 og foto og musik i nr. 16. På første sal i nr. 9 blev der indrettet showroom til at udstille Onkyos produkter. Desuden blev der indrettet et værksted i baglokalet, hvor der tidligere var fremkaldelse, som man ophørte med at tilbyde, da farvebillederne gjorde deres indtog, hvilket krævede et kompliceret udstyr. Den 18. januar 1978 var ændringerne på plads med Halskov Radio i nr. 9 og Halskov Foto og Musik i nr. 16.

I 1982 overtog Aage Brdr. Nielsens tidligere cykel, radio og tv-forretning på Halskovvej 10 og flyttede Halskov Radio og Halskov Foto og Musik til denne adresse og i samme lokale. De øvrige butikker blev nedlagt, og den nye beliggenhed blev åbne i 1983 under det nuværende navn, Aages Radio. – I 1987 åbnede han en ny filial i Havnegade 3, i dag (2017) Havnegades Blomster. Denne blev dog nedlagt i 1988, da Aage købte Nygade 6.
Men allerede i 1989 skete der igen ændringer, da købmand Jørgen Eriksens Hvidevarer flyttede fra ejendommen på Revvej 10 og overtog Halskovvej 10, hvilket medførte, at Aage måtte omdanne sit showroom i den gamle brugs, Halskovvej 58, til en ny butik. Efter et par år lukkede hvidevarebutikken, hvorefter han flyttede tilbage til Halskovvej 10.
I 1990 blev butikken i Nygade 6 lukket, og fotograf Lykke Andersen flyttede ind med sin forretning, Lander Foto. Samtidig valgte Aage at leje Halskovvej 10 ud til Ivan og Prebens Radio, som flyttede fra Tårnborgvej 7. Da Lykke Andersen i 2000 flyttede til Havnearkaderne, etablerede Aage sig igen i lokalerne, Nygade 6, som i 2003 blev overtaget af sønnen, Kem Thatis Hansen.

Sideløbende med udviklingen i Korsør var der en tilsvarende udvikling i Japan, hvor Zeniths salgskontor, som var en selvstændigt registreret virksomhed, i samarbejde med en japansk ingeniør påbegyndte produktion af produkter for audio-video så som pladerenser og et patenteret videorensebånd. Disse produkter blev eksporteret til Canada, Australien, USA mfl. – og selvfølgelig og introduceret i Danmark.

Aage Thatis Hansens idérigdom og aktivitet har i den grad været med til at sætte Storebæltsbyen på verdenskortet. At han sideløbende med sin erhvervsmæssige karriere i mange år også har været aktiv musiker i Sea Side Jazzmen, været ansvarlig for plade- og båndindspilninger med blandt andet Karl Hermanns Trio, Pablo, Børge Roger Henrichsen, Bjarne Rostvold, Peter Wichmann, Susanne Dyhr og Jesper Jensen – virker næsten overvældende.

Kilder:
Samtaler med Aage Thatis Hansen
Artikel af Carl Aage Corneliussen, Sjællands Tidende, 11. januar 1977
Enkelte udgaver af Korsør Posten, Lokalhistorisk Arkiv, Korsør

Fra fugleskydnings dagen  juni 1985.

Henrik Bach 2023

JSP