Fuglekonge i 1965:Henry Hansen.
Erhverv: Restauratør.
Død den 2.december 1980.

Henry Hansen er født den 19.september 1914 i Frydendal Sogn ved Mørkov. Han er søn af arbejdsmand Oluf Peter Hansen og Tekla Hansine, født Pedersen.
Gift bliver Henry i Vordingborg den 14. maj 1939 med Lydia Jensine Christensen, født den 23.december 1916 i Marvede Sogn og død den 15.februar 1981.
Henry begynder som tjenerelev på hotel ”Kong Valdemar” cirka 1930.Efter uddannelsen er han i nogle år tjener på Masnedø-Orehoved Overfarten, indtil Storstrømsbroen åbner i 1937.
I årene herefter indleder han karrieren på Storebæltsoverfarten som tjener. Med sin gode
uddannelse og sit store organisationstalent skaber han sig de følgende år en nøgleposition i forhold til restaurationerne og den store tjenerstab. Han er desuden i mange år formand for Tjenerforeningen i Korsør.
Der er ofte bud efter ham, når der ved forskellige lejligheder skal serveres for Kongeparret..

Under 2. verdenskrig er han aktiv modstandsmand.

Henry køber og drive Færgekroen sammen med hustruen i årene fra 1960 til cirka 1965. Sammen med et konsortium overtager han også Klubhotellet omkring 1962. Han ombygger i denne sammenhæng store dele af hotellet på Caspar Brands Plads med bl.a. tolv moderniserede værelser, en ny stor og dejlig restaurant med moderne køkkenfaciliteter.
Cirka 1963 indgår Henry en aftale med Korsør Fugleskydnings- & Forskønnelsesselskab om at forpagte Sommerlyst. Stedet har ført en hensygnende tilværelse, men i løbet af få år får han i den grad pustet liv i Sommerlyst, som han gjorde kendt som ”Den gamle jagtkro” – og ”Følg tønderne” som han får hængt op hele vejen gennem lystskoven. Via sine mange kontakter i såvel restaurationsbranchen som turistbranchen gør han Sommerlyst kendt og elsket vidt omkring.
I 1965 bliver Henry fuglekonge, og da der skal fremstilles en platte var det naturligt, at svigersønnen Kai Meirup Nielsens far, der er malermester i Kolding og samtidig noget af en kunstmaler, får opgaven. Motivet bliver Henrys to virksomheder på det tidspunkt, Klubhotellet og Sommerlyst.
Bag enhver succesfuld mand står en dygtig kvinde og således også her. Hvor Henry kan begå sig og er afholdt alle steder, så er hustruen Lydia slideren, der klarer alle de mange daglige pligter med køkken og rengøring. I slutningen af 1970erne bliver det høje tempo sat ned, og Henry lader en forpagter overtage den daglige drift af Sommerlyst.
I 1980 blev han kræftsyg og dør på Rigshospitalet.

Kai Meirup Nielsen

Oplagt 2021

Malede loftsglas i restaurant Sommerlyst.

Henry Hansen indgik i begyndelsen af 1960’erne forpagtningsaftale med ejeren af ”Sommerlyst”, Korsør Fugleskydnings- & Forskønnelses Selskab.

Sommerlyst havde indtil da kun været anvendt i forbindelse med selskabets årlige fugleskydninger, og henlå i en utrolig dårlig forfatning.

Henry Hansen gik i gang med at renovere stedet og fik lavet utrolig mange forbedringer, som jeg ikke skal komme ind på her, men de mange snavsede, matterede glas i loftet over restauranten irriterede ham, der måtte kunne gøres noget.

På dette tidspunkt var jeg blevet forlovet med Henrys datter Jette og som kommende svigersøn blev jeg involveret i sagen, idet han vidste at jeg interesserede mig for tegning og maling.

Henrys intension var at Sommerlyst ud over at blive kendt i lokalsamfundet også skulle være et mål for udflugter fra andre landsdele. Han fik derfor den ide, at loftsglassene kunne bemales med forskellige danske byvåben. Vi gik derfor i gang med Politikkens ”Hvem Hvad Hvor”, der havde farvelagte billeder af alle landets byvåben, og udvalgte dem vi syntes var pænest, og herefter gik jeg i gang i min ungkarlehybel på Dyrehegnet.

Det viste sig at være et større arbejde end forudset. Byvåbnene blev først tegnet på bagsiden af en rulle tapet, herefter blev glasset lagt ovenpå og konturerne trukket op med sort. Næste fase var at påføre farverne med en speciel glasmaling. I hele den periode der varede flere måneder boede jeg stort set i et glashus.

De færdige glas blev lagt på plads med et stykke stof ovenover for at hindre støv og fluer i at nå glasset, og sluttelig fik vi monteret en slags projektører, der kunne lyse ned gennem glassene og få farverne frem om aftenen.

Det må have været en rigtig god maling jeg dengang fik indkøbt hos farvehandleren på Halsskovvej, for tilsyneladende har den holdt nu i mere end 54 år.

Ps.
Et par år senere fik Henry lagt loft over teatersalen og opsat paneler langs væggene. I den forbindelse overtalte han mig til at male gamle hestevogne på store glas til 6 eller 8 lyskasser, der blev opsat på væggene. Disse kasser er på et tidspunkt blevet fjernet, hvornår vides ikke.

Dengang havde Jette og jeg næsten vores daglige gang i Sommerlyst. Nu kommer vi der stort set aldrig, men når vi en en sjælden gang besøger stedet, er det mig en glæde at se, at de gamle glas stadigvæk gør nytte i restauranten.

Mange hilsener
Kai Meirup Nielsen.

‘

På Klub Hotellet er der holdt mange fester, som Lydia og Henry Hansen drev samme med Sommerlyst.

Henrik Bach 2023

JSP