Borgmester Dir. H. Christoffersen
Fuglekongen 1955
Fuglekongen 1955
Direktør Herman Johannes Christoffersen. 1953: Fotograf Axel Graae Lokalhistorisk Arkiv i Korsør.
Fuglekonge i 1955: Herman Johannes Christoffersen.
Erhverv: Borgmester / Direktør.
Herman Johannes Christoffersen dør 2. marts 1968 i Korsør.
Herman Johannes Christoffersen blev født den 19. september 1901 i Birkegade i København som søn af grønthandler Lars Peder Christophersen og fru Anna Marie, født Jepsen.
Gift den 1. April 1926 i Skt. Markus Kirke på Frederiksberg med ekspeditrice Lilly Kisbye, født den 5. januar 1905 i Nyborg og død i Korsør den 30. december 1985. De får sønnerne Otto, født i 1932, og Flemming, født i 1940 og Leif, født i 1942.
1. marts 1921 bliver Herman Christophersen ansat som kontorist i Fiskenet A/S Korsør efter at have lært handel i Præstø.
Prokurist 1924, senere forretningsfører og endelig direktør 1944.
1924-1926 og igen fra 1928-1939 formand for HK´s Korsør afdeling.
1933-1937 i Ligningskommissionen (S).
1937 indvalgt i byrådet.
1943 viceborgmester og formand for havneudvalget.
Senere medlem af utallige udvalg indenfor byrådet.
Borgmester til 1. september 1957.
Skyttekonge: Forpagter Jørn Piper.
Gave: Skive forestillende Korsør Rådhus malet af Malermester Svend Aage Hansen.
Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.
Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henning Petersen og Henrik Bach 2020
Platten er malet af: Malermester Svend Aage Hansen, Foto Lars Moosdorf 2020.
Brudeparret Herman og Lilly i 1926.
Herman og Lilly med børnene Otto (bagest) Flemming (tv.) og Leif. Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Lilly Christoffersen f. Kisbye på Sylowsvej. Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Direktør Herman Christoffersen (nr. 1 fra venstre), kontorist Aage Rasmussen (nr. 2 fra venstre), Hartvig Sørensen, elværket (nr. 3 fra venstre) Ca 1920. Fotograf Ukendt Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.
I 1954 havde Ørbechs efterfølger H. Christoffersen jubilæum, 50 år et flot et må man sige.
Fredag den 12. marts kan det landskendte firma A/S H. Christoffersen fejre 50 års jubilæum. Stifterne nu afdøde Th. Ørbech, der senere udtrådte, Carsten Kordt og Walter Bröcker samt to udenbys fiskere. Under ledelse af Sagfører Wald. Hauerslev, der var aktiv med i firmaet fra starten til sin død, købte man ,,Gl. Postgård” og indrettede den til netfabrik med 6 maskiner m.v. Oprindelig hed firmaet ,, Korsør Mekaniske Netfabrik”, men da man senere holdt op med at væve nettene selv, skiftede man navn til ,, Fiskenet A/S”.
De første 16 år havde firmaet tillige kontor i København, hvorfra man ledede en særlig bindegarnsafdeling og en omfattende eksport. En del af aktiekapitalen var fra starten tysk, og denne del blev som bekendt konfiskeret efter krigen og udbudt. Det lykkedes imidlertid den nuværende direktør, Borgmester H. Christoffersen, ved hjælp af Sagfører H. Michaelsen, der var udnævnt til ,,Administrator“, at få en stor del af disse aktier overdraget til en del af personalet. De ejede altså nu så stor en del af aktiekapitalen, at de har indflydelse på driften. Der er her tale om et stykke socialisering, som burde være mønster for alle landets virksomheder, og som tjener til ære for de to herrer.
Siden man selv holdt op med at væve nettene, har man specialiseret sig i fremstilling af monterede redskaber, det gælder særlig alle slags trawl, på hvilket område fabrikken er i førte række herhjemme. Endvidere fremstiller man ruser, bundgarn og alle andre slags fiskeredskaber, som sagtens kan hævde sig på markedet, da man udelukkende bruger fagkyndige, erfarne fiskere til dette arbejde.
Desuden sælger firmaet stadig også umonterede net og garn samt tovværk og alle andre artikler til erhvervs- og lystfiskeri, ligesom man f.eks. leverer sportsnet til tennis, håndbold, fodbold, vandpolo og mange andre forskellige net. Endvidere har man gennem de sidste 25 år oparbejdet en betydelig virksomhed som manufakturgrossist bl.a. i gardiner, metervarer, til vævning samt håndbroderede duge, løbere og lommetørklæder m.v.
Ledelsen der for tiden består af Sagfører H. Michaelsen (Formand), Direktør H. Christoffersen og Prokurist Carlsen har udfoldet meget initiativ, og det kan i denne forbindelse nævnes, at omsætningen er tidoblet siden Christoffersen tiltrådte i 1921. Da han formentlig nu vil blive genvalgt som Borgmester for de kommende 4 år, bliver det hans førstmand P. Wetendorff Carlsen, der har været i firmaet i 23 år, som kommer til at overtage det meste af den daglige ledelse. Det er morsomt at se, at da Christoffersen i 1925 overtog ledelsen af virksomheden som godt 23 årig ung mand, var denne insolvent, men han har i de efterfølgende år fået konsolideret den ved flid og sparsommelighed, skønt firmaets lønninger altid har ligget pænt over tarifferne.
Virksomheden regnes nu for en af byens bedst fungerende, og der beskæftiges et ret stort antal.
I anledning af jubilæet nedlægges kranse på Th. Ørbechs og W. S. Hauerslevs grave. Firmaet har om formiddagen reception på kontoret for eventuelle gratulanter.
Om eftermiddagen holdes generalforsamling, hvor man vil forslå, at der udbetales et gratiale i forbindelse med en middag, der holdes om aftenen for personale og aktionærer med damer.
Kilde: Slagelse-Posten ( Slagelse) (1949-1960) 9 marts 1954
Mediestream
Jimmy Pedersen
En ung Herman Christoffersen I flåden – aftjente værnepligt på Holmen. Ca 1920, Fotograf Ukendt Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.
Henrik Bach 2023
JSP