Speditør Chr. Ellermann
Fuglekongen 1884
Fuglekongen 1884
Fuglekonge 1884 Speditør Christian Lauritz Ellermann.
Født i Slagelse ca. 1855.
Blev 9. juli 1876 medlem af Forskønnelsesselskabet.
Gift 21. maj 1882 med Bolette Mathilde Köhl.
Skyttekonge: Købmand Hans Rasmusen.
Gave: Et Lithografi. og en Sølv plade som hænger i krostuen
Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.
Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018
Korsør den 9 juli 1884.
Korsør Fugleskydningsselskab havde sin årlige fugleskydning, der fandt sted i går i byens skov, samlet et større antal af sine medlemmer.
Kl 8 drog selskabet fra Hotel Korsør til skoven, hvor skydningen til fuglen straks blev påbegyndt og fortsat til kl 12, da frokosten fandt sted. Ved bordet herskede der en meget munter stemning, der gav sig udslag i mange skåltaler; efter at formanden havde budt velkommen, talte Borgmester Rump for Hs. Majestæt kongen, hvorefter formanden udbragte skålen for selskabets Fuglekonge, Møller Quistgaard, der takkede med en skål for selskabet. I smukke og varme ord talte Pastor Wad derpå for Danmark; Købmand Smith talte derefter for selskabets æresmedlem, Kammerherre Lützau; Kaptajn Jansen for Dannebrog; Prokurator Strøbech for skytterne: Pastor Wad for ønsket om, at det ikke må vare alt for længe, inden der heri byen på en af de offentlige pladser rejser sig et mindesmærke for digteren Jens Baggesen, der er født i Korsør; derefter fulgte endnu mange skåler inden bordet efter ca 2 timers forløb hævedes. Selskabet spredte sig nu i den smukke skov; skytterne tog atter fat på skydninge, og kl 6 1/2 var fuglen skudt ned.
Skydningen gav følgende resultat:
Brystpladen: Kongegevinsten, (6 sølvspiseskeer) Speditør Ellermann (Købmand H. Rasmusen), skytten modtog skytternes udmærkelsestegn, en sølvfugl.
Højre Vinge: (1 potageske) Læge Sparrevohn (Inspektør Schmidt).
Venstre Vinge: (1 jordbærske) Skibsbygmester Petersen (Købmand H. Rasmusen).
Halen: (kaffekande, sukkerskål ogbflødekande) Købmand Smith (eget skud).
Halspladen: (1 kageskål) Barber Johansen (Købmand Schrøder).
Ringen: (1 æggestel) Skræddermester C. Hansen (Købmand Smith).
Kronen: (2 sauceskeer) Smedemester C. Sørensen (eget skud).
De 4 guldæbler, hvortil hørte smagegevinster, nedskødes af Smedemester C. Sørensen, Købmand Smith, Lods Sommer og Købmand H. Rasmusen. Festen sluttede med et bal i pavillonen Sommerlyst.
Kilde Korsør avis den 9 juli 1884.
Mediestream
Jimmy Pedersen
Henrik Bach 2023