Fuglekonge 1895:
Litzerformand Henrik Lauritz Ørbech.
Født i Korsør 8. aug. 1853, død 20. okt. 1921 i Korsør.
Søn af skibstømmermand Hans Peter Ørbech og hustru Sophie Caroline født Svendsen.

Ørbech sejlede i sine unge år som sejlmager på langfart.
Kom hjem 1880 og var nogle måneder ombord i postdampskibet ”Hermod” på Korsør-Kiel ruten.

Medlem af Korsør Sølaug, ansat som litzer.
19. marts 1907 blev han valgt til litzerformand.
Når han ikke virkede som litzer, syde Ørbech Flag og virkede som sejlmager.

Han var bestyrelsesmedlem i Forsvarsbrødrene, Borgerforeningen m.fl.

Gift med Sophie født Olsen.
Skyttekonge 1895: Isenkræmmer Carl Hansen.

Gave:en skyde platte med Hotel Storebælt.

Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.

Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018

Korsør den 2 august 1895.
Forskønnelsesselskabets Fugleskydning.
Kl. 6 i går morges vækkedes beboerne af den yderste ende af Algade ved Riderhusmarchens toner. Nysgerrige og diskrete kiggede de bag de nedrullede gardiner ud på gaden og så da, at det var Musikdirektør Jensen med orkester, der var ude og bringe Forskønnelsesselskabets Fuglekonge, Tømrermester Bruus, en musikalsk morgenhilsen.
Et par timer efter indfandt selskabets bestyrelse sig for at hilse på Hs. Majestæt og føre ham til samlingspladsen ved Hotel Korsør.
,ed musik og fane i spidsen førtes kongen i triumf til hotellet, hvor det loyale folk ventede. Hver deltager fik et grønt bånd i knaphullet, flere havde brystet behængt med sølvfugle og andre udmærkelsestegn og kongen selv bar et bredt, grønt silkeskærf med store sølvplader. Så mange dekorerede herrer samles sjældent på så lille en plet!
I procession gik man nu ad Havnegade, Brogade og Algade til Lovsøen, hvor vognene ventede for at befordre deltagerne til skydepladsen ved pavillonen Sommerlyst.

Vejret der jo spiller så stor rolle ved enhver fest, var fra morgenstunden ikke det bedste. Tætte grå skyer skjulte hvert glimt af solen og op på formiddagen begyndte det at regne. Men eftermiddagen præsenterede sig i fuldt festvejr med små hvide uldskyer og strålende solskin til almindelig fryd både for store og små festdeltagere.

Ved Sommerlyst ordnede processionen sig igen. Foran bæres det tunge sølv – gevinsterne – og man drog nu rundt om plænen, hvor stangen knejste med fuglen i top. Salutten drønede og musikken spillede, mens man bestå det mærkelige grønne væsen, der sad deroppe med gylden krone på hovedet, gylden ring i næbet, gyldne kløer og udspændte vinger, svævende over fire nedhængende guldæbler af træ, parat til at modtage de dræbende skud.
Fuglekongen fik et hurra, og man gik derefter til bord i pavillonens spisesal for at styrke sig til dagens strabadser ved en lille frokost. Da den var sat til livs, tog man fat på forberedelserne til skydningen.
Der var løst så mange numre, at hver skytte fik tildelt 5, og der ventede således skytterne en ret anstrengende dag.

Det første skud.
På skydepladsen maner selskabets formand skytterne til forsigtighed, minder om strenge skyderegler, der findes opslåede, og meddeler, at Købmand Smith er udset til skydeinspektør, efter hvem alle vedkommende sig have at rette.
Så skyder Fuglekongen det første skud mod den grønne fugl. Lystigt knalder nu bøsserne og snart er de fire æbler segnede til jorden.
Nu går man løs på kløerne, men de viser sig at være stærkere end skytternes tålmodighed. Tilsidst opgiver man kampen, retter sine projektiler mod kronen og vedtager at lade kløerne falde, når de ikke længere kan hænge på det arme dyr, som nu hurtig berøves sine mest iøjnefaldende prydelser. Den gyldne ring og kronen. Og så er man endda ondskabsfulde nok til at hilse hvert nedskudt stykke med salut og hurraråb.
Bombardementet fortsættes nu med upåvirket kraft til henimod middag. Ved denne tid bliver der livligt på skydepladsen og omkring pavillonen. Fra byen er nemlig ankomne flere vogne med deltagere til frokosten.
Kl. 12 præcis blæses samling. Parvis begiver man sig med formanden og Fuglekongen i spidsen ind i den store spisesal, hvor Restauratør Chr. Jensen har dækket et smukt og solidt frokostbord, hvad gæsterne da også påskønner ved at lade retterne rederfare al mulig retfærdighed.
Forskønnelsesselskabets formand, Redaktør Adam Jensen bød velkommen og bad deltagerneholde de gamle gemytlige traditioner i ære.
Sagfører Melson: Lad os begynde vor fest her med at mindes Hs. Majestæt Kongen. Vor konge har i sin gerning blikket rettet med det høje, som dem, der ved at kun derved kan retten og æren hævdes. Lad os blid som en af vore skønne sommeraftener. Kong Christian 9 længe leve! 9 hurraråb og fanfare. Forsamlingen afsang stående det første vers af “Kong Christian”.
Redaktør Adam Jensen talte derefter for Fuglekongen, Tømrermester Bruus: Vi bestyrelsesmedlemmer, hans ansvarlige ministre, bevidner at han, som det står i sangen “har regeret os vist og godt”, og han har krav på vor taknemmelighed både herfor og for det synlige minde, han har efterladt vor forening, ved at skænke den en smuk medaljon, der nu er ophængt i dansesalen blandt de øvrige kongelige attributter. Vi ønsker da, at vor Fuglekonge må befinde sig lige så vel, når han nu opgiver sin kongelige stand, som han har gjort på magtens tinde. Et tredobbelt hurra for vor Fuglekonge.
Tømrermester Bruus takkede for den loyalitet og troskab, som folket og ministrene havde vist ham i hans kongegerning. Lad os virke for, at Forskønnelsesselskabet må få fremgang og trivsel. Forskønnelsesselskabet leve!
Apoteker Ballhausen: Vi elsker vort land i fredens dage, og vi elsker det når de tunge tider kommer, når det vånder sig i smerte, da lider vi med det, da står vi samlede til dets værn. Lad os hver i sin kreds med flid og stræbsomhed arbejde på ar fremme dets vel.
Guldsmed Larsen talte for Redaktør Adam Jensen som Forskønnelsesselskabets energiske formand.
Adam Jensen takkede og udbragte et leve for en af selskabets veteraner, Købmand Smith. Han har nu i 45 år deltaget i fugleskydningen og er en varm forkæmper for skyttesagen. Lad os ønske, at han må bevare sit gode helbred og gode humør længe, så han kan nå at fejre 50 års jubilæum i vor kreds (bifald).
Købmand Smith: Tak for skålen! Skyttesagen ligger mig varmt på sinde og jeg ser mere i den sag, end de fleste. Det er de unge skytter, der bærer skyttesagen fremtid. Et leve for dem!
Smedemester Carl Sørensen talte for Postmester Thorsen og Smedemester Poulsen for det ældste medlem af bestyrelsen, Murermester Hertz.
Forretningsbestyrer Hecht: skal vi drikke en skål for en gammel korsørianer, vor ældste ungkarl Forretningsbestyrer Carl Rasmussen. Han leve!
Carl Rasmussen takkede med en skål for Konsul Jørgensen.Postmester Thorsen holdt ikke af at betegnes som hørende til alderdommen; thi i Forskønnelsesselskabet blev alle foryngede og derfor måtte man ønske det livlig tilgang både af ældre og yngre medlemmer,
Masser af skåler blev endnu udbragte. Vi kunne fylde hele bladet, om vi skulle notere hvert bevinget ord, der blev talt. Mens et lige så livligt som uskyldigt bombardement med propper begynder, skynder vi os at notere en skål for den konstituerede Borgmester Lützen, for sangens forfatter, for Apoteker Ballhausen osv.
Efter bordet en lille sindig vals mellem herrerne indbyrdes.

Så begynder Skydningen igen og fortsættes, til den sidste fjer, Brystpladen, er plukket af fuglen. De deltagere, som ikke er engagerede ved skydningen, flokkes ved keglebanen.
Ustandselig ruller kuglerne her frem og tilbage og det summer en om ørene med “Højre og Venstre”, “Skæve” og lignende, kun for professionister forståelse udtryk.
Der parres og drøftes chancer for og imod med så livlige fagter og interesserede udtryk, som er denne ædle sport værdig. Imidlertid drøfter andre ved et lille glas ungdoms og krigsbedrifter, synger fædrelandssange osv.. Stemningen er stigende med udsigt til varme.

Koncerten som begynder kl. 4 har også samlet sit publikum, idet medlemmernes familier og venner nu er ankomne i stort tal.
Kl. er nu 7 og endnu varer kampen uafbrudt på skydepladsen. Skytterne styrker sig ved en forfriskning, og går så på igen. Kun Brystpladen er tilbagefald den stolte fugl, men den sidder også godt fast. Først efter at en lille operation er foretaget ved fjernelsen af en jernsplit, som spærrede for pladen oventil, forkynder hurraråbene og kanonernes torden, at pladen er faldet!
Det er Isenkræmmer Carl C. Hansens skud, der har gjort Litzer H. Ørbech til Fuglekonge. Et ilbud sendes til Korsør for at hente den ny Konge og en god halv time efter lyder råbet…Kongen Kommer!

Dansen.
Børnene dansede et par timers tid efter koncerten. Siden tog de voksne fat. Hvorlænge de holdt ud, må morgenrøden og de blege stjerner vide, vi ved det ikke. Men vi tvivler ikke om, at også på dette felt er de gamle traditioner blevet hævdede til det sidste.

Gevinsterne:
Brystpladen, Kongegevinsten: (6 sølv spiseskeer) Litzer H. Ørbech (Isenkræmmer Carl. C. Hansen), skytten fil tildelt skytternes udmærkelsestegn, en sølvfugl.
Højre Vinge: (1 sølv potageske) Malermester Brøndum-Møller (eget skud).
Venstre Vinge: (6 sølv theskeer) Købmand H. Schrøder (eget skud).
Halen: (6 par dessertknive og gafler) Telegrafist Sophus Petersen (Urmager Johansen).
Halspladen: (2 sølv syltetøjsskeer) Hotelforpagter Hansen (Tømrermester Bruus).
Ringen: (1 rejseetui) Litzer H. Ørbech (Isenkræmmer Hansen).
Kronen: (1 opsats) Bagermester Christensen (Fyrmester Henningsen).
Højre klo: (1 visitkortskål) Købmand Smith (eget skud).
Venstre Klo: (1 skrivetøj) Skovfoged Kjærsgaard (Drejermester Thygesen).
De 4 æbler tilfaldt Skovfoged Kjærgaard, Slagtermester R. Hansen, Smedemester Poulsen og Fyrmester Henningsen, henholdsvis ved Drejermester Thygesens, Bagermester Thers, Tømrermester Bruus og eget skud. Til æblerne hørte mindre gevinster.

Kilde: Korsør Avis den 2 august 1895.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Henrik Bach 2023