Fuglekonge 1856 Skipper Ole Hansen Rasmussen
Ole den I

Fuglekonge 17. juli 1856:

Skipper Ole Hansen Rasmussen, Korsør.
Født 11. nov. 1815 i Nyborg.
Søn af skibsmand ved postjagten Rasmus Hansen og hustru Trine f. Olsen.
Borgerskab i Korsør 28. nov. 1839.
Gift med Karen Sørine f. Halvorsen. Bopæl Slottensgade.

Ved sønnen Haralds konfirmation 1862 står der om faderen i kirkebogen:
skibsfører, nu spækhøker.
Død 5. okt. 1864 i Korsør.

Skyttekonge 1856: Kaptajn Jespersen
Gave: sølvskjold, nu på træskjold.

Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
H. Bach 2016

Lolland Falsters Stiftstidende d. 10/8-1856.

En rigtig spændende beskrivelse om Korsør fra Lolland Falsters Stiftstidende d. 10/8-1856. Det er en unik beretning som beskriver vores by rigtigt godt, og var oprindeligt beskrevet i et brev fra Korsør og starter sådan……
Jeg lovede dem i mit sidste brev at omtale Korsør, der jo siden Jernbanens åbning har fået en hel ny skikkelse. Enhver kender vist især fra Bæltoverfarten den lille nøgne by, med det nøgne Fæstningstårn og det hullede Kirkeskur, de snævre gader og de lave huse.
Et flygtigt blik på kortet må vise enhver at Korsør, der ligger på en fremspringende pynt ved havet, savner det der giver de andre Købstæder deres blomstrende udseende, nemlig et opland, der kan sætte liv i Købmandshandelen.
Korsør har også indtil den sidste tid vedligeholdt sig nogenlunde, i den uskyldighedstilstand, hvori Pontoppidans Danske Atlas afbilleder vore Købstæder, nemlig en tæt lille klump huse, med en eller flere Kirker og Møller, lidt træer op til husene og så de aldeles nøgne marker umiddelbart udenfor, uden mindste tegn til udvidelse eller til at have Træplantning.
Således så Korsør også ud fra den Sydlige søkyst. Imod Bæltet skulper Storebælts bølger næsten lige op til småhuseene, men imod nord- hvor forandret er der den lille beskedne bys udseende.
Når man fra Slagelse ankommer pr Jernbane til Korsør, overraskes man ved, at man får byen på højre hånd for trinet, istedet for at man skulle forvente den til venstre. Det ligger deri, at Jernbanen på Halskov går i en bue, så at man kommer ind i byen, der imidlertid ved havnen er adskilt fra Jernbanestationen. Øst for byen ligger et stort såkaldt Nor, hvis forbindelse med havet danner byens havn, der adskiller byen fra Halskov mod nord.
Herover førte tdl en Bro, hvoraf byen opkrævede Bropenge til afbetaling af et lån, hvoraf nu nok refererer 10000 Rgd, men så kommer Jernbanekompagniet og opfører nok en Bro.
Selve Banegården er ikke videre smagfuldt bygget, men ved siden af den, og i flugt med den og Banen ligger til højre en stor toetagers høj bygning, som Forligelseskommisær Jacobsen har opført under navnet Hotel Storebælt og udlejet det til Gæstgiver Petersen.
Foruden skulle nok flere Korsoranere have ansøgt ejeren af Halskov om sælge Byggegrunde, men denne har ikke villet sælge, men kun afhænde mod en vis årlig afgift pr Kvadrater, derfor betakkede man sig, og Jernbanen til hvem ejeren af Halskov jo måtte sig sin jord ekspropriere, har da overladt et stykke jord af Jernbanens grund til opførelse af et Hotel.
Måske har den nye ekspropriation af Halskovs grund foranlediget en forholdsregel, der muligvis kan blive uheldig i sine følger.
Hele den grund , hvorpå Banegård og Hotel ligger, er nemlig opfyldt, dels fra landjorden og dels fra den muddermaskine, der nu stadig arbejder i havnen.
Dermed er rigtignok Banegården rykket byen nærmere, men havnen er også derved bleven smallere eller dog ialtfald hindret i en udvides, og dette er nok allerede føleligt. Havnen begrænses imod Fæstningen og byen, og imod Jernbanestationen og imod Broerne, og mod indløbet hvor Fyrtårnene ligger på Halskov.
Det er forøvrigt et stolt syn at se den lange række af 5-6 Dampskibe, der ligger i parellel linie med Hotel og Banegård. Når man fra Banen går igennem Banegården. Her er der en noget smallere end på Slotspladsen ved Aalborg. Og denne går fra Hotellets yderste ende langs Banegården ned imod Broerne, der da drejer lidt imod enden ind til byen.
Heller ikke byens nordside eller havnestrækningen ser just så ringe ud. Foruden et par store Engelske Tremastere med flag på i anledningen af at det er søndag, så jeg et Barkskib, som var bekendt med Verdensomsejling, og på stabelen ligeledes et Barkskib. Langs havnesiden var der opført enkelte huse, så at der formentlig fra Byhaverne ned imod stranden, efterhånden bliver bortsolgt byggegrunde til en hel Havnegade.
Men også disse byggegrunde ligger på inddæmmet grund, og selv i de sidste år, har der fundet inddæmninger sted. Der klages nu allerede over, at Dampskibene ikke kunne vende i havnen, hvormeget mindre vil dette da kunne ske fremtidigt, når skibene bestandigt bygges længere og længere for hurtighedens skyld, og den vundne hurtighed går tabt i havnekluderierne.
Således har man kun været lidt fremsynet i den henseende til den trafik, der hver dag rører sig i Korsør. Den dag jeg var der, lå netop en Norsk officer dernede for at vælge Korsør som anløbssted, måske istedet for København og Nyborg. De Danske Søofficerer Bruun og Blume ligger og opmåler i Bæltet, for at regulere Søkortene for den øgede sejlads i disse farvande.
Endskønt Korsør, som sagt , ikke har udmærket sig ved noget opsving, drives dog husene Jørgen Kruuse, Fischer, Rasmusen og Nyeland en ret livlig omsætning, flere af dem ved Skibsbyggeriers. Og få havde også opført en del større bygninger. Jernbanen vil jo vel nu give byen dens betydning, og allerede er huslejerne steget meget højt. Korsoranere påstår, at banen kunne være bleven en halv mil kortere ved at følge Landevejen fra Slagelse. Det har vel sine ulemper, at byens hjerte kommer til at slå ovre på Halskov, og hidtil har der måttet være to Postkontorer, et ved banen og det gamle i byen, hvilket sikkert må lukke.
I Slagelse skal Postsækken køres til Slagelse fra Banen og breve udleveres først en halv time efter postens ankomst.
Med Jernbanen er man allerede bleven så fortrolig, at man sender hele skoler pr Jernbane til Korsør for at bade i Søvandet.
I disse dage har man begyndt med ekstratog om søndagen, og med toget i søndags gik der over 700 mennesker , hvoraf 500 fra Sorø,
så Jernbanen havde en ren indtægt på ca 800 Rgd. Fra Slagelse afgår ekstratog lige til Korsør, hvad selve Korsør by angår, har den uafhængigt af Jernbanen fået adskillige nye bygninger, heriblandt en Præstebolig og en Borgerskole, hvilken så smuk den er,
dog ikke kan måle sig med Slagelses kolosale nye Skolebygning.
Birkners mindesmærke er nu flyttet hen ved Kirkemuren, hvor det, så lille det er i forhold til Kirken, dog tiltrækker sig alle forbigående opmærksomhed.
Jens Baggesen derimod har intet mindesmærke her, thi den bygning på Fæstningen , hvor hans fader boede som Kornskriver, ved det daværende Magasin, der er en ældgammel Slotsbygning fra Erik af Pommerens tid, er nu indrettet til Arsenal for Feltvogne.
Fæstningen er nu forsynet med kanoner, og Forter skulle opføres såvel på Halskov som på Klinten syd for byen.
På Halskov ses Skansebakker fra Carl Xs tid, og på Fæstningen viser man det sted, hvor denne Konge bedrøvet, så sine tropper nødsagede til at rømme byen.

Kilde Lolland Falsters Stifttidende (1835-1960)
Foto. Korsør Lokalhistorisk Arkiv
Jimmy Pedersen
Mediestreamer

8-9 2018

Henrik Bach 2023