Læserbrev. Korsør den 1 maj 1865.

Nogle få råd til den indvarslede generalforsamling og den ved samme valgte bestyrelse.
Er det virkelig indvånernes agt at bibeholde den gamle og ædle fugleskydningsfornøjelse og den hermed i forbindelse værende nyere forskønnelsesvirksomhed, da gå til generalforsamlingen med den faste vilje at gennemføre det, hvad enten så pladsen bliver hist er her.
Efter den senere tids nedfundne og nærmere overvejelse, er jeg kommen til den overbevisning, at det ikke alene er rigtigst, men vil også være overensstemmende med totredjedele af befolkningens ønske, at den nye pavillon og fuglestangen blev lagt i nærheden af Runehøj, forudsat at en pavillon skal bygges, de fornødne pladser vil jo af Kommunalbestyrelsen velligen blive ryddede ude udgift for selskabet. Det har jeg ikke noget imod, at en ny plads i de første åringer ikke kan blive så smuk som den gamle for tiden er, men skønt Skovridder Wind skal have sagt, at de store træer, som øksen har ladet blive tilbage ved fugleskydningspladsen, skulle have lov at blive stående, så kan jo manden snart få andre tanker, og kommer disse bort og i mere i nærmeste omkreds, så er skønheden forbi, og selskabet vil da for sent bitterlig fortryde, at den ikke valgte en anden plads, der muligt kunne medføre flere gunstbevisninger fra Kommunalbestyrelsens side, der jo alt har lovet, at fugleskydningsplanen må blive som den er.
Jeg ved, at der er enkelte, som mener at jeg er den gamle verden og ikke lider forandring, kan gerne være, og dog ikke ganske, thi i bygningsfaget vil jeg gerne følge tiden, og jeg vil anbefale generalforsamlingen at gøre ligeså, navnlig med hensyn til den nye pavillon.
I mine børneår nøjedes vi med hvert år, at rejse telte af sejl til fugleskydningen, så fik vi en dansesal og endelig en spisesal under tag, begge dele var knebent og småt, alt var simpelt og smagløst, men i hin tid var vi vel tilfredse, vore damer med, thi silkekjoler og store crimoliner var ikke i brug, nu udfordredes større plads og mere elegance, derfor vil De have mange deltagere, så byg en pavillon, som svarer til tidens fordringer, og jeg vil anbefale Bernsteens tegning B, efter målestok C, eller også Fischers, som begge er de billigste. Der kan bygges af træ og sten, og når indvarsles til tilbud efter en bestemt tegning og overslag, vil muligt også vindes 1 a 200Rd.
Skulle generalforsamlingen tage notits af disse råd, så har jeg et endnu, som skulle bevirke selskabets udvidelse og sammenholdelse Fugleskydnings og Forskønnelsesselskabet bør være et uadskilligt hele, det årlige kontingent bør være 2Rd 3Mk af 3Rd, som betales i 2de terminer, og for dette kontingent erholder hvert medlem med egen familie adgang til pavillonen og et nummer til fugleskydningen, som jo ellers har været 2Rd, dermed opnås den uhyre fordel, at der kan blive fugleskydning hvert år, og at alle medlemmerne er deltagere. Lad på selve generalforsamlingsaftenen en liste blive fremlagt til påtegning af de tilstedeværende, og lad en liste med selskabets fattede beslutning cirkulere til påtegning af de fraværende, og De skal se, at af selskabets nuværende 160 medlemmer vil 150 tegne sig som deltagere, forudsat at programmet lyder på en smuk pavillons opførelse på en passende smuk plads, og at denne pavillon er lukket for alle af byens befolkning, som ikke er i selskabet. Jeg vil nu opføre den tænkte balance således:
Om 120 familier tegner sig vil indtægten 2Rd, 3Mk var…300Rd årlig.
Tilskud af Skovkassen til spadseregangenes vedligeholdelse…30Rd årlig.
Pavillonen udlejes vintre og St. Hansdag mod afgift….20Rd årlig.
Ved afholdelse af Skovballer og koncerter må mindst indkomme et kontingent for unge herrer, som ikke er medlemmer…20Rd…årlig.
Ligeledes for dansenumrene ved fugleskydningen af fremmede
….20Rd…årlig.
Ialt: 390Rd…årlig.
Eller derudover: Renter og afdrag på et lån af 2000Rd…..180Rd.
Fugleskydningsudgifterne beløber sædvanlig….120Rd.
Årlig vedligeholdelse…..20Rd.
Ialt: 320Rd.
Igen 70Rd til forskønnelsesanlæg og gangenes vedligeholdelse.
Nu er mine venskabelige råd givne, og skulle Korsør indvånerne lufte brag på al selskabelig fornøjelse og enighed, så i Guds navn, lad så være, så har jeg kun at anmode redaktøren om tilgivelse for bladsoptagelse i hans ærede blad for måske noget vigtigere, og for den spildte sværte.
Ærbødigst Harreschou.

Kilde: Korsør Avis den 1 maj 1865.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Svar på Harreschous indlæg af Lützau 4 maj 1865

Korsør den 4 maj 1865.
Gå til generalforsamlingen med den faste vilje at gennemføre, at den hidtil stedfindende fugleskydning, samt en forening til byens og omegnens forskønnelse bibeholdes, synes nærmest at være, hvad Hr. Harreschou tilsigter ved et inserat i dette blad af 1 maj.
Da undertegnede ved den senest afholdte forsamling blev valgt som medbestyrer af Forskønnelsesselskabet, måtte jeg betragte den mig viste tillid, mere som følge af, at man troede mig istand til at kunne skænke, en sådan virksomhed rigelig tid, end man kender mig i besiddelse af de egenskaber, der iøvrigt må anses ønskelige, og med denne overbevisning modtog jeg valget. Da jeg selvfølgelig agter at stræbe den til selskabets tilfredsstillelse og hvad jeg tænker mig stemmende med dets tarv og ønsker, vil jeg ikke lade De og Hr. Harreschou fremsatte råd til den indvarslede generalforsamling henstå uden forinden offenlig at udtale mig, idet jeg tør håbe, at medlemmerne ville underkaste Hr. Harreschous forslag og mine nedenstående bemærkninger en nøje drøftelse og diskussion ved generalforsamlingen.
Det anførte forslag om at forene Fugleskydnings og Forskønnelsesselskabet, imod at der fremtidig erlægges et noget højere kontingent, at alle medlemmer er deltagere i fugleskydningen, samt at den pavillon, der måtte blive opført, ene bliver til afbenyttelse for selskabets medlemmer (med undtagelse af de dage, den lejes ud) kan have meget for sig, men jeg anser det engang fastsat, at pavillonen opføres på den gamle plads, såfremt Kommunalbestyrelsen indvilliger deri.
Forinden afstemningen ved seneste generalforsamling, anførtes fra forskellige sider, hvad der talte for at henflytte pavillonen til et andet sted, f.eks i nærheden af Runehøj, eller måske tydeligere udtalt: “I nærheden af pavillonen ved landevejen” – ligesom disse udtalelser tildels søgtes gendrevne, at andre grunde anførtes for at bibeholde den gamle plads; – der blev vedtaget en forhøjelse af kontingentet, dog med den betingelse fra flere medlemmer, at den gamle plads benyttedes til den nye pavillon – og da det dernæst med langt overvejende majoritet blev bestemt, at den østnævnte gamle plads skulle afbenyttes, såfremt Kommunalbestyrelsen tilstedet sådant, skønner jeg ikke, at der nu, 8 dage efter kan være grund til påny at tage bestemmelse om, hvor bygningen skal ligge, sådant ville efter min mening let kunne føre til det modsatte af, hvad Hr. Harreschou
utvivlsomt tilsigter; “Enighed og selskabelig fornøjelse”, ligesom resultatet af fornævnte afstemning i forbindelse med, hvad man hører udtalt fra flere sider, ikke synes at tyde på, at totredjedele af byens indvånere skulle være ligegyldige ved, hvor pavillonen lægges, selvom en forening som den foranførte derved som istand. Er man først enige om den påpegede forandring med fremtidig kontingent af 2 Rd og 48 Sk, a 3 Rd, antager jeg netop, at den gamle plads vil foretrækkes , hvor man har mere ro og ret kan nyde, hvad behageligheder skoven byder, uforstyrret af det mere offentlige liv, nærheden af et beværtningslokale medfører.
Spørgsmålet hvorvidt Kommunalbestyrelsen giver et samtykke til, hvad pluraliteten af generalforsamlingen udtalte som sit ønske, kan vel ikke være nogen tvivl underkastet, med mindre særdeles vægtige grunde måtte tale for, at den gamle plads udlægges til fremtidig beplantning – og den frygt, Hr. Harreschou fremfører, at Skovrider Wind skulle få andre tanker og i de nærmeste år tilråde, at de enkelte ældre træer, der endnu er tilbage, nødvendigvis dømmes til døde, deler jeg ingenlunde – tværtimod overbevist om, at Skovrideren, der formentlig kan privat er antaget som konsulent, vil imødekomme ethvert ønske af borgerne (grundejerne), der vel nærmest må betragtes som skovens præsumtive ejere, i særdeleshed når han utvivlsomt af D.hrr. Borgerrepræsentanter, eller hvem skovens behandling er underlagt, bliver gjort opmærksom på, at byens borgere eller indvånere havde valgt en sådan plads til forsamlingsret ved visse lejligheder i nærmeste fremtid. Jeg siger “nærmest fremtid”, fordi jeg tænker mig, at den påtænkte bygning vel næppe vil blive opført inden, således formentlig vil finde sted forinden.
Det er mig bekendt, at Overføreren, hvem tilsynet med de private skove i Jylland er underlagt, bestandig imødekommer ejernes ønsker det mest mulige, og det i tilfælde, hvor det drejer sig om langt betydeligere pekuniære spørgsmål, og jeg kan således ikke tænke nogen vanskelighed i dette tilfælde, når skoven forøvrigt behandles førstmæssig, hvad hugst og plantning angår, og hvor det kun er enkelte træer, man ønsker bibeholdte som forskønnelse og læ.
Hensigten med ovenstående har nærmest været ret at vække interesse for Hr. Harreschous forslag om en fremtidig forening af begge selskaber m.m. Da jeg ikke tør gøre større fordring på den ærede redaktørs indrømmelse af plads i dags nr af Korsør Avis, vil jeg tillade mig at opfordre medlemmerne af selskabet til et talrigt møde på lørdag aften, hvor da en gensidig og mere fuldstændig udtalelse kan finde sted, og hvorved bestyrelsen kan sættes istand til at kende den almindelige mening og derefter udarbejde forslag til endelig vedtagelse i en generalforsamling.
Lützau.

Kilde: Korsør Avis den 4 maj 1865.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Læserbrev 8 maj 1865.

Korsør den 8 maj 1865.
Er par ord.
Anledningen af Hr. Kählers forslag.
Hr. Kähler anmodede generalforsamlingen at lade bygge et telt lig det gamle, da dertil kun behøvedes assurancen og intet lån; denne luftige tale måtte jo absolut vække akklamation , og publikum, som øjeblikkelig kun tænkte, det var jo dejligt sådan at kunne bygge og endda spare sine penge, bemærkede slet ikke, at Hr. Kähler talende som den blinde om farverne, der kun bedømmer kuløren efter lugten.
Med al agtelse og respekt for Hr. Kählers forslag, skal jeg dog tillade mig at have den mening, at Hr. Kählers betragtelse i de borgerlige fornøjelser dersteds har såvidt mig bekendt, været for ubetydelig til, at han kan bedømme det særdeles uhyggelige i et åbent telt ved et fugleskydningsbal eller andet bal, når det regner og blæser.
Når Hr. Kähler om sommeren kører i skoven med sin familie, så sker det kun, når vejret er gunstigt for udflugten, og Guds frie himmel og den åbne natur er da det bedste, ja hertil behøves sandelig hverken lukket eller åbent hus. Anderledes forholder det sig med fornøjelser, som absolut skulle bestemmes otte dage før afholdelsen, enten så vejret den fortsatte dag er gunstigt eller ikke, og jeg vil bede de ærede herrer af bestyrelsen at erindre de mangfoldige tilfælde ved sådanne lejligheder, hvor damerne bogstavelig har måttet gå i vand på gulvet, fordi regnen er pisket ind fra de åbne sider.
Der er endnu en anden ting, som taler for det lukkede telt, og det er at selskabet for deres egne penge skal holde denne bygning vedlige i alle måder på gulv og tag etc., men mange års erfaring har vist, at familier der ikke favne evne til at deltage, svare penge af den simple grund, at de havde adgang til de samme bekvemmeligheder som de egentlige medlemmer, men er teltet derimod lukket, så kunne de kontribuerende være i tørvejr når de ville, og nyde den frie luft når de ville, og de besøgende som ikke bidrager deres årlige skærv, må da nøjes med situationen udenfor, enten den er god eller dårlig.
Ærbødigst Harreschou.

Kilde: Korsør Avis den 8 maj 1865.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Læserbrev 13/5-1865

Korsør den 13 maj 1865.
Hr. Redaktør! Tillad mig i pavillonsagen endnu et par ord.
Med Hr. K. tror jeg at være fuldkommen enig. Det kunne fornuftigvis ikke falde mig ind at foretrække et skur, som den gamle pavillon, for en smagfuld og solidere bygning.
Det jeg ved sidste generalforsamling ønskede at opponere imod, var den i mine tanker meget luftige ide at låne 2000 Rd, tilmed da jeg tror at træ og strå skaffer den behageligste danse og spisesal om sommeren, stenhuse er som bekendt i den varme årstid langt fra så kølige. Mit forslag var, for omtrent de penge vi havde, at bygge bedst mulig; er det tilstrækkelig interesse for sagen, hvilket jeg tror, er det vel rimeligt, at selskabets medlemmer vist være tilbøjelige til at skillinge nogle hundreder rigsdaler sammen, om det skulle vise sig, at der ikke kan bygges anstændigt for det vi har; men låne i det øjemed, anser jeg for at være både umuligt og urigtigt.
Hvorledes Slagelse og Nyborg har det, forekommer mig..kan være os temmelig ligegyldigt; får vi en pavillon, hvormed vi selv eller størstedelen af os er tilfreds, behøver vi ikke at bryde os om andres mening. Ville vi prale kunne vi dertil jo benytte det nye hus ved landevejen.
Der ærbødige G. Kähler.

Kilde: Korsør Avis den 13 maj 1865.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Henrik Bach 2023