{"id":2179,"date":"2022-12-10T00:01:57","date_gmt":"2022-12-09T23:01:57","guid":{"rendered":"http:\/\/fugleskydning.dk\/?post_type=portfolio&#038;p=2179"},"modified":"2023-03-22T17:21:08","modified_gmt":"2023-03-22T16:21:08","slug":"1961-bogtrykker-sv-burchardt","status":"publish","type":"portfolio","link":"https:\/\/fugleskydning.dk\/?portfolio=1961-bogtrykker-sv-burchardt","title":{"rendered":"1961 &#8211; Bogtrykker Sv. Burchardt"},"content":{"rendered":"<p><div id='av_section_1'  class='avia-section av-amw4j7-b0547185f9d519a28a453e9a3e62f3a8 main_color avia-section-default avia-no-border-styling  avia-builder-el-0  el_before_av_one_fourth  avia-builder-el-first  avia-bg-style-scroll container_wrap sidebar_right'  ><div class='container av-section-cont-open' ><main  role=\"main\" itemprop=\"mainContentOfPage\"  class='template-page content  av-content-small alpha units'><div class='post-entry post-entry-type-page post-entry-2179'><div class='entry-content-wrapper clearfix'>\n\n<style type=\"text\/css\" data-created_by=\"avia_inline_auto\" id=\"style-css-av-lbh43gv7-d674ee7edf7ba96910aa8370debacae8\">\n#top .av-special-heading.av-lbh43gv7-d674ee7edf7ba96910aa8370debacae8{\npadding-bottom:10px;\nfont-size:52px;\n}\nbody .av-special-heading.av-lbh43gv7-d674ee7edf7ba96910aa8370debacae8 .av-special-heading-tag .heading-char{\nfont-size:25px;\n}\n#top #wrap_all .av-special-heading.av-lbh43gv7-d674ee7edf7ba96910aa8370debacae8 .av-special-heading-tag{\nfont-size:52px;\n}\n.av-special-heading.av-lbh43gv7-d674ee7edf7ba96910aa8370debacae8 .av-subheading{\nfont-size:24px;\n}\n<\/style>\n<div  class='av-special-heading av-lbh43gv7-d674ee7edf7ba96910aa8370debacae8 av-special-heading-h2 blockquote modern-quote modern-centered  avia-builder-el-1  el_before_av_hr  avia-builder-el-first  av-inherit-size'><h2 class='av-special-heading-tag'  itemprop=\"headline\"  >Bogtrykker Svend Burchardt<\/h2><div class='av-subheading av-subheading_below'><p>Fuglekongen 1961<\/p>\n<\/div><div class=\"special-heading-border\"><div class=\"special-heading-inner-border\"><\/div><\/div><\/div>\n\n<style type=\"text\/css\" data-created_by=\"avia_inline_auto\" id=\"style-css-av-995sdf-b7cdc28c1e45c4235f64cbd8bb0d763c\">\n#top .hr.av-995sdf-b7cdc28c1e45c4235f64cbd8bb0d763c{\nmargin-top:30px;\nmargin-bottom:30px;\n}\n.hr.av-995sdf-b7cdc28c1e45c4235f64cbd8bb0d763c .hr-inner{\nwidth:50px;\nmax-width:45%;\n}\n<\/style>\n<div  class='hr av-995sdf-b7cdc28c1e45c4235f64cbd8bb0d763c hr-custom  avia-builder-el-2  el_after_av_heading  avia-builder-el-last  hr-center hr-icon-yes'><span class='hr-inner inner-border-av-border-thin'><span class=\"hr-inner-style\"><\/span><\/span><span class='av-seperator-icon' aria-hidden='true' data-av_icon='\ue844' data-av_iconfont='fontello'><\/span><span class='hr-inner inner-border-av-border-thin'><span class=\"hr-inner-style\"><\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div><\/main><!-- close content main element --><\/div><\/div><div id='after_section_1'  class='main_color av_default_container_wrap container_wrap sidebar_right'  ><div class='container av-section-cont-open' ><div class='template-page content  av-content-small alpha units'><div class='post-entry post-entry-type-page post-entry-2179'><div class='entry-content-wrapper clearfix'><div class='flex_column av-7oltmb-fde137c1f016eb0dfbfb4950f796aa04 av_one_fourth  avia-builder-el-3  el_after_av_section  el_before_av_one_half  avia-builder-el-first  first flex_column_div '   ><\/div><br \/>\n<div class='flex_column av-kf7qb-c05882425368ad12ff355c9e72bd0c3a av_one_half  avia-builder-el-4  el_after_av_one_fourth  el_before_av_one_fourth  flex_column_div '   ><section  class='av_textblock_section av-4ix3nn-237c102742bd0c51096f0346d0535983'  itemscope=\"itemscope\" itemtype=\"https:\/\/schema.org\/CreativeWork\" ><div class='avia_textblock'  itemprop=\"text\" ><p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter wp-image-2635 size-large\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Svend-Burchardt-748x1030.jpg\" alt=\"\" width=\"748\" height=\"1030\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Svend-Burchardt-748x1030.jpg 748w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Svend-Burchardt-218x300.jpg 218w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Svend-Burchardt-768x1057.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Svend-Burchardt-1116x1536.jpg 1116w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Svend-Burchardt-1488x2048.jpg 1488w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Svend-Burchardt-1090x1500.jpg 1090w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Svend-Burchardt-512x705.jpg 512w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Svend-Burchardt-scaled.jpg 1860w\" sizes=\"auto, (max-width: 748px) 100vw, 748px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">SVEND BURCHARDT<br \/>\naf<br \/>\nHans Burchardt<br \/>\nsamt supplement af Lis Clara Burchardt.<\/p>\n<p style=\"text-align: left;\">Fuglekonge i 1961: Svend Burchardt.<br \/>\nSVEND BURCHARDT<br \/>\nVores far.<br \/>\nBarndom.<br \/>\nFar blev f\u00f8dt den 7. december 1910 i Jerne, der er en forstad til Esbjerg.Det fulde navn blev Svend H\u00f8jen Harald Burchardt.<\/p>\n<p style=\"text-align: left;\">D\u00e5bsattesten giver oplysning om for\u00e6ldrenes navne og om det faktum, at han just ikke var et sp\u00e6dbarn ved d\u00e5ben. Selv h\u00e6vder han, at han gik op til d\u00f8befonden. Selvom han var et fremmeligt barn p\u00e5 \u00bd \u00e5r, kan det vist ikke lade sig g\u00f8re.<br \/>\nOm det var et \u00f8nskebarn, ved vi ikke. Som andetsteds n\u00e6vnt fik han ikke s\u00f8skende \u2013 noget han i sin barn\u00acdom og senere i livet har savnet. Vi b\u00f8rn blev s\u00e5 ogs\u00e5 snydt for onkler, tanter, f\u00e6tre og kusiner fra den kant af familien. I afsnittene om farmor og farfar er der fortalt om familiens omflakkende liv. Det m\u00e5 ikke have v\u00e6ret godt for et barn, s\u00e5 da familien omsider fik endelig bop\u00e6l i Kalundborg, kom den lille Svend\u00b4s tilv\u00e6relse ind i mere faste rammer. I skolen blev han hurtigt en af de dygtigste i klassen under den afholdte klassel\u00e6rer Juhls \u00e5rv\u00e5gne blik. Vi ser af hans karakterbog og af eksamensbeviset, at det oftest var \u2013 i nutidigt sprogbrug 11 og 13-taller han fik.<br \/>\nEn interesse, der fik spor langt hen i livet, var afledt af medlemsskabet af FDF. (FDF st\u00e5r for \u201dFrilligt Drenge Forbund\u201d og er en slags spejderbev\u00e6gelse med nationale og musikalske isl\u00e6t.)<br \/>\nHer kom Svend til at spille kornet i foreningsorkestret.<br \/>\nDet gav interesse for musik. Jeg har hans nodeh\u00e6fte, og n\u00e5r man blader i det, kan det ses, at han m\u00e5 have v\u00e6ret godt inde i stoffet. Han spillede da ogs\u00e5 kornet efter at have kvittet FDF, og han tog ogs\u00e5 banjoen og harmonikaen med som instrument. De musikalske f\u00e6rdigheder imponerede Fjenneslev-Familien, da de l\u00e6rte ham at kende. Og s\u00e5 gav det som f\u00f8r n\u00e6vnt en interesse for musik, der for s\u00e5 vidt var ham til gl\u00e6de resten af livet. For det blev jo ikke ved at spille selv. Det var ogs\u00e5 at lytte den klassiske musik og den ny opdukkede jazz. Uden inspiration fra hjemmet udviklede han sig senere til en god kender af det klassiske repertoire.<br \/>\nSamtidig var det i radioens barndom, hvor enhver raske dreng skulle have sit eget hjemmebyggede krystalapparat. Det havde Svend ogs\u00e5. Jeg kan huske, at farmor har fortalt, at i et \u00f8nskeprogram, spillede man ouverturen fra Delibes\u00b4opera Copp\u00e9lia. Efter et \u00f8nske fra en lytter i Kalundborg. Denne lytter var far.<\/p>\n<p style=\"text-align: left;\">L\u00e6re\u00e5rene.<br \/>\nI 1925 var s\u00e5 skoletiden forbi. Det var ikke blevet til mellem- eller realskole og senere gymnasium, selvom hans klassel\u00e6rer ivrede for det. I hjemmet var der n\u00e6ppe inspiration til en videre, boglig fremtid, s\u00e5 det m\u00e5tte blive en l\u00e6replads. Ved et stort lykketr\u00e6f kom Svend i l\u00e6re som typograf p\u00e5 A. Vejl\u00f8s Bogtrykkeri. Lidt ramte det i plet af hans interesser. Han havde et leget\u00f8jstrykkeri, der ofte blev brugt. Vi har mange drengeb\u00f8ger, hvor navne\u00actr\u00e6kket er at finde.<br \/>\n<div id=\"attachment_2639\" style=\"width: 193px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-2639\" class=\"wp-image-2639 size-medium\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img051-183x300.jpg\" alt=\"\" width=\"183\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img051-183x300.jpg 183w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img051-429x705.jpg 429w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img051.jpg 575w\" sizes=\"auto, (max-width: 183px) 100vw, 183px\" \/><p id=\"caption-attachment-2639\" class=\"wp-caption-text\">Svend Burchardt ved tryk maskine hos A. Vejl\u00f8s Bogtrykkeri i 1932. man hade skam hvid skjorte p\u00e5 og slips.<\/p><\/div><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Faget rummer nemlig muligheder for at tilfredsstille sin sans for akkuratesse, flid, dyrke en kunstnerisk \u00e5re og have gl\u00e6den ved at skabe noget smukt. Og m\u00e5ske engang f\u00e5 sin egen virksomhed?Dertil opstod et rigtig godt forhold mellem Svend og hans chef, A. Vejl\u00f8, der oprindelig havde en baggrund som journalist. Han startede i begyndelsen af 20\u2019erne et beskedent trykkeri i Kalundborg.Han holdt meget af sin kvikke l\u00e6rling, og de f\u00f8lelser blev geng\u00e6ldt. Det var n\u00e6sten en slags s\u00f8n\/far forhold, og deres samarbejde varede i knap 20 \u00e5r. Han kaldte vedblivende far for \u201dSvend\u201d, selv da denne blev udl\u00e6rt og gift.<br \/>\nFar m\u00e5 have haft nogle gode \u00e5r dengang. Han havde ubestrideligt charme og let ved at vinde mennesker for sig. Ser man p\u00e5 de fotos, vi har fra den tid, m\u00e5 vi sige, at vor far var en ganske k\u00f8n mand. P\u00e5 trykkeriet var der ogs\u00e5 andre ansat, og da man jo kalder typograferne for \u201darbejdernes studenter\u201d, og da de jo arbejdede med det skrevne ord, er en vis indsigt i den boglige verden ikke fremmed. Her blev da ogs\u00e5 fars litter\u00e6re undervers skabt. Man kunne under udf\u00f8relsen af det daglige arbejde udveksle tanker om de b\u00f8ger, man havde l\u00e6st, og den ene inspirerede den anden.<br \/>\nDertil kom, at p\u00e5 biblioteket var der en bibliotekar Huus, der inspirerede far til at g\u00e5 videre i den litter\u00e6re verden. Det blev til l\u00e6sning af klassikerne, nyere dansk litteratur samt ikke mindst de amerikanske forfattere, der dukkede op i disse \u00e5r, fx John Steinbeck og Ernest Hemingway.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>\u00a0<\/strong><br \/>\n<strong>I begyndelsen af 30\u2019erne.<\/strong><br \/>\nDet var en tid pr\u00e6get af stor arbejdsl\u00f8shed. At have arbejde, var ikke en selvf\u00f8lgelighed. Far m\u00e5tte da ogs\u00e5 pr\u00f8ve at g\u00e5 ledig, og af og til hjalp han sin far i slagterbutikken. Men der var alligevel mulighed for at flytte hjemmefra, og en AJS-motorcykel blev der r\u00e5d til.<br \/>\nHan ville ogs\u00e5 se lidt mere af verden, men det var p\u00e5 det n\u00e6rmeste en umulighed, for hvor kunne man f\u00e5 arbejde? I 1932 fik han gulsot og blev indlagt p\u00e5 Kalundborg Sygehus. Der m\u00f8dte han Astrid Madsen, Hvorom alting er, hans liv fik nu en anden drejning, og selvom han kun var 22 \u00e5r (min mor kaldte det senere for barnerov) skulle han nu ikke kun t\u00e6nke p\u00e5, hvad han kunne t\u00e6nke sig.<br \/>\nDog, inden f\u00e6lden klappede helt, blev der dog mulighed for en tur p\u00e5 motorcykel med sin chefs s\u00f8n Volmer. Turen skulle g\u00e5 gennem Tyskland over Holland og Belgien til Paris. S\u00e5 langt n\u00e5ede de ikke. Fra Bruxelles, hvor han bes\u00f8gte sin svigerinde Ingeborg, mors s\u00f8ster, m\u00e5tte turen nu g\u00e5 hjemad, da far havde p\u00e5draget sig en noget plagsom lidelse, h\u00e6morider, og den er slem, n\u00e5r man skal k\u00f8re p\u00e5 motorcykel. Men dr\u00f8mmen om Paris levede fortsat, og den blev realiseret ca. 20 \u00e5r senere.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Fra 1934 til 1939.<\/strong><br \/>\nDet var p\u00e5 sin vis gode \u00e5r, de havde, vore for\u00e6ldre. Alene det, at have f\u00e5et Lis og mig! Boligforholdende hos murermester Schr\u00f8der var vel ikke de bedste, og med en nyerhvervet grund blev der lagt planer om at bygge hus. Men det koster jo penge, og dem havde de ikke for mange af. Far har fortalt, at udskejelsen en l\u00f8rdag aften kunne v\u00e6re at dele noget lakrids.<br \/>\nP\u00e5 trykkeriet blev far efterh\u00e5nden den drivende kraft i teknikken. Vejl\u00f8 havde ikke s\u00e5 meget forstand p\u00e5 faget, han holdt sig mest p\u00e5 kontoret, s\u00e5 far virkede som s\u00e6tter og efterh\u00e5nden ogs\u00e5 som trykker. Dertil kom, at lidt efter lidt kunne kunderne godt lide at tale med ham \u2013 hans v\u00e6rem\u00e5de og dygtighed tiltalte mange.<br \/>\nOg s\u00e5 var tanken om at f\u00e5 sit eget, m\u00e5ske noget, der skulle str\u00e6bes henimod?<br \/>\nI disse \u00e5r etablerede det unge \u00e6gtepar ogs\u00e5 forskellige bekendtskaber med andre unge \u00e6gtepar, fx gennem mors sygeplejekontakter og gennem fars h\u00e5ndboldspil og ikke mindst kortspil. For han udviklede sig til en meget dygtig kortspiller, der mestrede alle slags spil, fx Whist, l\u2019Hombre, Tjavs samt ikke mindst senere i Kors\u00f8r-tiden: Bridge. Nogen kan udvikle sig til gode kortspillere. Far var ikke kun god- han havde sans for spil.<br \/>\nI slutningen af 30\u2019erne normaliseredes samfundslivet, der kom mere gang i hjulene, men samtidig anede man en uro og fare fra vor store nabo mod syd: Tyskland.<br \/>\nFar gennem mor del i et stort familieliv. Mest varmt og hjerteligt blev forholdene til familien i Fjenneslev. Han gav ogs\u00e5 igen, virkede ved sin charme, sit hum\u00f8r og sin ungdom, og han vandt deres tillid.Den fik mor og far ogs\u00e5 brug for, for i 1939 kunne de endelig se deres dr\u00f8mmehus st\u00e5 f\u00e6rdigt p\u00e5 Lundemarken 42. Bygget af deres husv\u00e6rt, murermester Schr\u00f8der, og finansieret ved l\u00e5n fra bedstefar, onkel Frederik og onkel Henrik. Til en samlet byggepris p\u00e5 kr. 12.000. For at se bel\u00f8bet i dets rette proportion var en ugel\u00f8n dengang p\u00e5 kr. 100.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Lundemarken 42.<\/strong><br \/>\n\u00c5rene fra 1940 \u2013 1944 var selvf\u00f8lgelig pr\u00e6get af krigen og den vilk\u00e5r med vareknaphed, utryghed og tanker om, hvad sker der, n\u00e5r bes\u00e6ttelsen er forbi. Hertil kom ogs\u00e5 problemer afledt af de us\u00e6dvanlige kolde vintre i begyndelsen af 40\u2019erne.<br \/>\nOpvarmningen af det nye hus blev en vinter klaret ved, at vi boede nede i k\u00e6lderen. Et andet \u00e5r delte far stuen i to afdelinger, adskilt ved et gulvt\u00e6ppe oph\u00e6ngt som skillev\u00e6g. Men vi fik da mad hver dag, livet gik sin vante gang for os, som den i grunden gjorde for s\u00e5 mange danskere. Appelsiner og bananer var noget, far og mor talte om. Hvordan de i grunden smagte, vidste vi efterh\u00e5nden ikke.<br \/>\nP\u00e5 1. sal var der indrettet en lille lejlighed. Den blev lejet ud til en dame, frk. Karen Kragh, som var sund-heds\u00acplejerske i byen. Hun var i begyndelsen af trediverne, charmerende, ugift og med en stor bekendt-skabs\u00ackreds. I den blev efterh\u00e5nden ogs\u00e5 vore for\u00e6ldre inkluderet, de fik nye venner, og med den l\u00f8sslupne livsstil, der ofte herskede bland folk under krigen, gav det anledning til fester og sjov. Jeg husker far ligge ude i stenh\u00f8jen en s\u00f8ndag formiddag med en gevaldig hovedpine. For det var kun uopfindsomme folk, der ikke kunne skaffe spiritus og \u00f8l.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Lundemarken var et Eldorado for b\u00f8rn i vores alder. Der var masser af kammerater, sp\u00e6ndende lege-muligheder, en n\u00e6rliggende skov og p\u00e5 marken bag vor have gr\u00e6ssede k\u00f8er. I 1942 begyndte Lis i skolen, og jeg selv startede i 1944.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">P\u00e5 trykkeriet blev far tilbudt optagelse i firmaet. Et tilbud han dog afslog efter et klogt r\u00e5d fra mor. Der var jo Vejs\u00f8\u00b4s s\u00f8n Volmer, som ogs\u00e5 arbejdede p\u00e5 trykkeriet, og han var jo den naturlige arvtager. Det var vist aldrig g\u00e5et, s\u00e5 far begyndte mere m\u00e5lrettet at arbejde p\u00e5 at blive selvst\u00e6ndig i en anden by. Efter at have set p\u00e5 muligheder flere steder kom s\u00e5 Reklame Trykkeriet i en Kors\u00f8r ind i billedet. Ved at s\u00e6lge det k\u00e6re hus og igen ved hj\u00e6lp fra Fjenneslev-familien kunne vi s\u00e5 i september 1944 sige farvel til Kalundborg for at begynde den nye tilv\u00e6relse i Kors\u00f8r.<br \/>\nOg ikke uden sved p\u00e5 panden. Mor var \u2013 ikke planlagt \u2013 gravid, vi havde ingen lejlighed og at flytte rundt i landet i krigens sidste tid kr\u00e6vede vilje og mod.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Den f\u00f8rste tid i Kors\u00f8r.<\/strong><br \/>\nTrykkeriet kostede kr. 40.000. det var mange penge dengang, og det tog ogs\u00e5 en del \u00e5r at f\u00e5 afdraget de sidste penge til fru Jensen, enke efter bogtrykkeren. Det lykkedes far at f\u00e5 en lejlighed i Havnegade 15 i et gammelt, uhumsk hus, som l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 trykkeriet, der var i nr. 9, i en lille bagbygning.<br \/>\n<div id=\"attachment_2643\" style=\"width: 310px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-2643\" class=\"wp-image-2643 size-medium\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175501-300x169.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175501-300x169.jpg 300w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175501-1030x579.jpg 1030w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175501-768x432.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175501-1536x864.jpg 1536w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175501-2048x1152.jpg 2048w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175501-1500x844.jpg 1500w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175501-705x397.jpg 705w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><p id=\"caption-attachment-2643\" class=\"wp-caption-text\">Hanvegade 15 foto fra 2019<\/p><\/div><br \/>\nDet var ikke uden problemer at drive trykkeri i disse tider. Forbrugsmaterialer s\u00e5som rensebenzin, terpentin og trykfarver var n\u00e6sten umulige at skaffe for ikke at tale om papir. Men det gik, far var flittig og mor hjalp til. Og Lis og jeg ogs\u00e5.<br \/>\nI begyndelsen af 1945 flyttede vi hen i en trev\u00e6relses lejlighed p\u00e5 Gasv\u00e6rksvej, og der blev vi til 1957. Det var trangt med plads, og efter Jens kom til, sov vi 5 mennesker i samme v\u00e6relse. Senere fik Lis og jeg v\u00e6relser i k\u00e6lderen.<br \/>\n<div id=\"attachment_2641\" style=\"width: 1040px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-2641\" class=\"wp-image-2641 size-large\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img055-1030x674.jpg\" alt=\"\" width=\"1030\" height=\"674\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img055-1030x674.jpg 1030w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img055-300x196.jpg 300w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img055-768x503.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img055-705x462.jpg 705w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img055.jpg 1312w\" sizes=\"auto, (max-width: 1030px) 100vw, 1030px\" \/><p id=\"caption-attachment-2641\" class=\"wp-caption-text\">Svend Burchardt foran trykkeriet i Hanvegade 9 foto 1948<\/p><\/div><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Far gjorde sig hurtigt g\u00e6ldende i Kors\u00f8r som en dygtig bogtrykker. Han var \u2013 og det er man n\u00f8dt til i en provinsby \u2013 klar over, at for at f\u00e5 trykopgaver, m\u00e5tte man kende folk i byen. Man kan ogs\u00e5 kalde det opportunisme. Opskriften herp\u00e5 er bl.a. at komme i de forskellige foreninger, hvor man m\u00f8dtes. Det startede i 1946 med medlemskab af Odd Fellow Ordenen, og s\u00e5 blev det gennem \u00e5rene til et utal af foreninger. I disse \u00e5r var han n\u00e6sten aldrig hjemme om aftenen. En forening, der kom til at st\u00e5 hjertet n\u00e6r, var H\u00e5nd\u00acv\u00e6rker\u00acforeningen \u2013 det ser vi p\u00e5 senere. Og skal vi v\u00e6re \u00e6rlige, s\u00e5 m\u00e5 den kedelige vane med at f\u00e5 nogle \u00f8ller fredag eftermiddag og aften, ogs\u00e5 n\u00e6vnes. Det var gerne ouverturen til sk\u00e6nderier, der kunne vare hele weekenden.<br \/>\nHan fors\u00f8gte at bevare sit litter\u00e6re engagement. Men det blev ikke som i Kalundborg-tiden, sk\u00f8nt han fortsat var en flittig l\u00e5ner p\u00e5 biblioteket. Han havde heller ikke tid dertil, og ferie eller luksus var der ikke plads til p\u00e5 budgettet \u2013 trykkeriet og dets drift slugte al han virketrang.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Fra 1950 til 1956.<\/strong><br \/>\nOmkring 1950 var l\u00e5nene til familien ude af verden, og der blev nu plads til investeringer p\u00e5 trykkeriet. Ikke det helt store, men s\u00e5dan lidt efter lidt og ved egen hj\u00e6lp. Lis og jeg gik p\u00e5 mellem- og realskolen og var nu halvvoksne b\u00f8rn.<br \/>\nI 1950 var fat sammen med nogle venner fra logen p\u00e5 en vellykket biltur til Schweiz. (Den ene af deltagerne var for \u00f8vrigt min senere svigerfader, urmager Erik Christensen). Og nu ville han til Paris, og mor ville ikke med, s\u00e5 derfor tog han Lis med p\u00e5 det, vi dengang kaldte en selskabsrejse. De havde en uforglemmelig tur, og han var stolt over at komme til byernes by med sin charmerende datter. I disse \u00e5r florerede bridgen som en steppebrand i vise kredse af byens borgerskab. Vore for\u00e6ldre var ogs\u00e5 med p\u00e5 vognen, og her igennem knyttedes der mange gode, \u00e5relange venskaber. Far var en af bridgeklubbens dygtigste spillere, og han deltog ofte i udenbys turneringer. I 1952 var Lis f\u00e6rdig med skolen, og hun kom i kontorl\u00e6re p\u00e5 Pakko-Tryk \u2013 byens store emballagevirksomhed. Jeg selv startede i 1954 som l\u00e6rling p\u00e5 trykkeriet. Ikke fordi jeg havde lyst til det, men da jeg ingen mening havde om min fremtid, r\u00e6sonnerede far, at jeg kunne da komme i l\u00e6re, og s\u00e5 kunne vi se, hvordan det gik. M\u00e5ske kunne jeg overtage virksomheden engang?<br \/>\nJa, s\u00e5dan g\u00e5r det, n\u00e5r man er r\u00e5dvild!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Foreningslivet.<\/strong><br \/>\nSom tidligere n\u00e6vnt dyrkede far ivrigt foreningslivet. Ikke alene fordi han f\u00f8lte det som en n\u00f8dvendighed for at drive sin virksomhed, men liges\u00e5 meget, fordi han elskede det. Ja, sommetider kunne man fristes til at tro, at han kun var bogtrykker for at spille en aktiv rolle i de forskellige foreninger.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><em>Lad os tage nogle af de v\u00e6gtige:<\/em><br \/>\nOdd Fellow ordenen var han medlem af fra 1946 til sin d\u00f8d, men det blev aldrig den helt store interesse. Da jeg selv har v\u00e6ret medlem, kan jeg godt forst\u00e5 hvorfor. Men han fik da mange, mange godt venner d\u00e9r, is\u00e6r i de unge \u00e5r.<br \/>\nBogtrykkerforeningen. I mange \u00e5r var far formand for det, der hed Sor\u00f8 Amts Bogtrykkerforening. Det f\u00f8rte med sig, at han senere ogs\u00e5 kom i hovedbestyrelsen for Dansk Provins bogtrykker foreningen. Han f\u00f8lte det som en \u00e6re \u2013 og det var det ogs\u00e5 -, fordi han her l\u00e6rte mange af fagets fremmeste personligheder at kende. Men det medf\u00f8rte ogs\u00e5 megen rejseaktivitet, is\u00e6r til Odense, hvor foreningskontoret l\u00e5. Engang sagde hans medarbejder og gamle ven fra Kalundborg-tiden, typograf Asger Nielsen, da han igen stod for at skulle rejse:<br \/>\n\u201dSvend var det ikke bedre, om du passede din forretning?\u201d. I 1964 trak han sig ud af disse poster i for\u00acbind-else med min tilbagevenden til virksomheden. Jeg fulgte efter ham i foreningens bestyrelse ved i 25 \u00e5r at v\u00e6re sekret\u00e6r.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Tilsynsr\u00e5det i Handelsbanken. Ogs\u00e5 et \u00e6refuldt hverv, som han varetog i mange \u00e5r. Da han omkring 1980 trak sig tilbage, kom jeg til at efterf\u00e6lge ham. Ogs\u00e5 jeg har haft gl\u00e6de og interesse for denne post, om end det i de sidste 10 \u00e5r har v\u00e6ret i Danske Banks regi.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Men hjertebarnet var vel nok H\u00e5ndv\u00e6rkerforeningen. Ogs\u00e5 her mange \u00e5r i bestyrelsen og som formand sad han fra 1956 til 1970. Ja, g\u00e6t nu \u2013 ogs\u00e5 der gik jeg i hans fodspor endda som formand. Han lagde mange kr\u00e6fter i sit hverv, og h\u00f8jdepunktet var afholdelsen af foreningens 100 \u00e5r jubil\u00e6um i 1968. En stor dag i lokal\u00acsamfundet. Der er optaget en interessant film om begivenheden, som ogs\u00e5 blev omtalt i Billed-Bladet. Og s\u00e5 m\u00e5 vi ikke glemme Fugleskydnings foreningen og Bridgeklubben.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Altid var han fremme, hvor der skulle g\u00f8res noget, og jeg ved, at han var meget vellidt og fik sig en stor vennekreds.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Trykkeriet i slutningen af 50\u2019erne.<\/strong><br \/>\nDet var en lille virksomhed, og det blev det ved at v\u00e6re. 2-3 svende, et par l\u00e6rlinge, en dame i trykkeriet og en p\u00e5 kontoret. Der var 2 andre trykkerier i Kors\u00f8r, Zachariassens Bogtrykkeri og Kors\u00f8r Bogtryk (Kors\u00f8r Posten). Man delte p\u00e6nt kunderne i byen og konkurrerede p\u00e5 ordentlig vis. Far fors\u00f8gte mange tiltag for at skaffe ogs\u00e5 udenbys kunder, men han vovede sig aldrig ud i dristige pro\u00adjek\u00adter. Det vil komme for vidt at fort\u00e6lle om kunderne og teknikken, men lad mig n\u00e6vne 2 specielle produk\u00adtioner, der for s\u00e5 vidt var afledt af hans bridge-baggrund: Bridgemapper og regnskabsblokke samt skyde\u00adskiver (han spillede bridge med direkt\u00f8ren for det sportsfirma, Guldmann, som solgte skiverne.)<br \/>\n<div id=\"attachment_2645\" style=\"width: 1040px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-2645\" class=\"wp-image-2645 size-large\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Trykkerrig-roed-1030x576.jpg\" alt=\"\" width=\"1030\" height=\"576\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Trykkerrig-roed-1030x576.jpg 1030w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Trykkerrig-roed-300x168.jpg 300w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Trykkerrig-roed-768x429.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Trykkerrig-roed-705x394.jpg 705w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Trykkerrig-roed.jpg 1363w\" sizes=\"auto, (max-width: 1030px) 100vw, 1030px\" \/><p id=\"caption-attachment-2645\" class=\"wp-caption-text\">Trykkeriet i Havnegade. foto 1960 S<\/p><\/div><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">I 1955 foretog han en udvidelse af lokalerne, men pladsen var og vedblev at v\u00e6re trang. Nogle katalog\u00adopgaver til ovenn\u00e6vnte sportsfirma, Guldmann, gjorde, at der blev investeret i et par moderne og meget dyre trykmaskiner omkring 1960. Vi taler om bel\u00f8b af st\u00f8rrelsesordenen 200.000 kr. Det gav trykkeriet et l\u00f8ft opad, men desv\u00e6rre mistede han trykopgaverne allerede i 1963.<\/p>\n<div id=\"attachment_2636\" style=\"width: 1040px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-2636\" class=\"wp-image-2636 size-large\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img047-1030x681.jpg\" alt=\"\" width=\"1030\" height=\"681\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img047-1030x681.jpg 1030w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img047-300x198.jpg 300w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img047-768x508.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img047-705x466.jpg 705w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img047.jpg 1437w\" sizes=\"auto, (max-width: 1030px) 100vw, 1030px\" \/><p id=\"caption-attachment-2636\" class=\"wp-caption-text\">Trykkeriet i Havnegade, Svend Burchardt foran en af de 3 Heidelberg vingeautomater. foto 1968<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Sandvejsbanken 6.<\/strong><br \/>\nForholdene p\u00e5 Gasv\u00e6rksvej var efterh\u00e5nden uacceptable, og selvom Lis og jeg var ved at flyve fra reden, ville mor og far gerne have et hus igen.<br \/>\nOg det fik de da ogs\u00e5, s\u00e5 det battede!<br \/>\nSandvejsbanken 6. I bakspejlet kunne man overveje, om det var det rigtige hus for dem. Far var ikke den, der gik og reparerede. Det fik han h\u00e5ndv\u00e6rkere til (det var jo ogs\u00e5 f\u00f8r, man fik noget, der hed OMS og senere MOMS). Stort var huset, javel, men det kan v\u00e6re en negativ fordel, n\u00e5r man bliver \u00e6ldre. Jeg tror nok, at det tilfredsstillede fars trang til at markere sin opadstigen i det sociale liv. Men retf\u00e6rdigvis m\u00e5 det indr\u00f8mmes, at vi alle n\u00f8d forholdene, og da b\u00f8rneb\u00f8rnene kom til, fik de ogs\u00e5 gl\u00e6de af de smukke og hyggelige stuer.<br \/>\n<div id=\"attachment_2637\" style=\"width: 1040px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-2637\" class=\"wp-image-2637 size-large\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img048-1030x680.jpg\" alt=\"\" width=\"1030\" height=\"680\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img048-1030x680.jpg 1030w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img048-300x198.jpg 300w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img048-768x507.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img048-705x466.jpg 705w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img048.jpg 1363w\" sizes=\"auto, (max-width: 1030px) 100vw, 1030px\" \/><p id=\"caption-attachment-2637\" class=\"wp-caption-text\">Stuen p\u00e5 Sandvejsbanken 6.<\/p><\/div><br \/>\n<div id=\"attachment_2646\" style=\"width: 1040px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-2646\" class=\"wp-image-2646 size-large\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175635-1030x579.jpg\" alt=\"\" width=\"1030\" height=\"579\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175635-1030x579.jpg 1030w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175635-300x169.jpg 300w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175635-768x432.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175635-1536x864.jpg 1536w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175635-2048x1152.jpg 2048w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175635-1500x844.jpg 1500w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/20190321_175635-705x397.jpg 705w\" sizes=\"auto, (max-width: 1030px) 100vw, 1030px\" \/><p id=\"caption-attachment-2646\" class=\"wp-caption-text\">Sandvejsbanken 6 foto 2019<\/p><\/div><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Ferieoplevelser i disse \u00e5r.<\/strong><br \/>\nFerien var for vores far livets salt. Dette at planl\u00e6gge, skaffe kort, studere gader og ruter og forestille sig til sommer, n\u00e5r man sad p\u00e5 en fortovscafe og fik en lille en sammen med mor og Jens. De tre fik da ogs\u00e5 rejst i disse \u00e5r til destinationer som Wien, Dolomitterne, Norditalien, Venedig, Sydtysk\u00adland, Rhinen og Mosel. Altid i bil. Jeg husker den f\u00f8rste tur i 1954, hvor Lis ogs\u00e5 var med. Det var i p\u00e5sken og til Harzen \u2013 og hundekoldt. I 1961 ville far s\u00e5 umanerlig gerne, at vi alle fem skulle rejse til Venedig. Jeg havde slet ikke lyst, men f\u00f8lte mig presset til at deltage. Det var heller ikke en succes, s\u00e5 jeg rejste hjem f\u00f8r de andre. De senere \u00e5r orkede mor ikke dette rejseri. Men far insisterede, men det blev ikke rigtig til andet end et par sm\u00e5ture p\u00e5 Sj\u00e6lland, s\u00e5 det var vel lige utilfredsstillende for den begge.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>1960\u2019erne.<\/strong><br \/>\nMan taler om \u201dde glade 60\u2019ere\u201d. Jeg ved s\u00e5m\u00e6nd ikke, hvor glade de var. Men noget er vel m\u00f8ntet p\u00e5 den st\u00f8rre velstand for mange her i Danmark, p\u00e5 kvindernes massive indtog p\u00e5 arbejdsmarkedet, charterrejser til udlandet, typehuskulturen osv. Man kan jo selv v\u00e6lge det, man synes er vigtigst. Mor og far var nu kommet i, hvad vi kan kalde den mere etablerede fase i deres liv. De hyggede sig fortsat i det store hus, og kr\u00e6fterne og \u00f8konomien var ogs\u00e5 til forbedringer. I 1964 vendte jeg tilbage til Kors\u00f8r efter milit\u00e6rtjeneste, arbejde i Odense og i Schweitz samt studium p\u00e5 Den Grafiske H\u00f8jskole. Far og jeg blev kompagnoner, og det var vi faktisk under forskellige samarbejds\u00adformer til hans d\u00f8d. Den nye teknologi, offsettrykningen, slog for alvor igennem, men vi kom nu ikke med p\u00e5 vognen f\u00f8r omkring 1970. Far var stadig den f\u00f8rende kraft p\u00e5 trykkeriet, men da han ikke satte sig ind i den nye teknologi, reduceredes hans indflydelse gradvist. Bevares, han var jo hovedindehaver.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Lis skriver om b\u00f8rneb\u00f8rnenes ankomst fra midten af \u00e5rtiet. Rigtigt, det gav en ny og lykkelig dimension i livet p\u00e5 Sandvejsbanken. Der var nu vaner med at spille tomands-whist ledsaget af en \u00f8l eller to, biv\u00e5get af undulaten Pipper, der afl\u00f8ste vores hund Toto som k\u00e6ledyr. Den var dygtig til at g\u00e5 rundt p\u00e5 kortene og nippe i dem. Aftenenerne gik ellers med at se fjernsyn, og den selskabelighed, der tidligere dyrkedes, trappedes ned. Og det er ganske naturligt, haven blev passet, gulvet lakeret i stuerne, og vi b\u00f8rns liv og levnet blev varmt og interesseret fulgt.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Dagligdagens vaner.<\/strong><br \/>\nFar fik ogs\u00e5 sine vaner. Ved ca. 11-tiden listede han af fra trykkeriet. S\u00e5 m\u00f8dtes han p\u00e5 Hotel Kors\u00f8r eller p\u00e5 Restaurant S\u00f8lyst med de gode venner, fx elv\u00e6rksbestyrer Fuglsang, graver Olsen, arkitekt Ole P. Hansen og mange andre. 2 \u00f8l \u2013 sj\u00e6ldent mere \u2013 hjem for at spise frokost, middagslur og s\u00e5 hen p\u00e5 trykkeriet igen. Hjemme igen hen under aften \u2013 som f\u00f8r n\u00e6vnt \u2013 et 2-mands whist-spil med mor, og n\u00e5r s\u00e5 hun var g\u00e5et i seng efter fjernsynet, s\u00e5 skulle man da have en enkelt \u00f8l til kabalen.<br \/>\nS\u00e5dan gik dagene, stille og lidt ensformigt.<br \/>\n<div id=\"attachment_2638\" style=\"width: 1040px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-2638\" class=\"wp-image-2638 size-large\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img049-1030x747.jpg\" alt=\"\" width=\"1030\" height=\"747\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img049-1030x747.jpg 1030w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img049-300x218.jpg 300w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img049-768x557.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img049-1536x1114.jpg 1536w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img049-2048x1486.jpg 2048w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img049-1500x1088.jpg 1500w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img049-705x511.jpg 705w\" sizes=\"auto, (max-width: 1030px) 100vw, 1030px\" \/><p id=\"caption-attachment-2638\" class=\"wp-caption-text\">Far og s\u00f8n blev kompagnoner her ses de i Trykkeriet 1966<\/p><\/div><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Lis skriver om b\u00f8rneb\u00f8rnenes ankomst fra midten af \u00e5rtiet. Rigtigt, det gav en ny og lykkelig dimension i livet p\u00e5 Sandvejsbanken. Der var nu vaner med at spille tomands-whist ledsaget af en \u00f8l eller to, biv\u00e5get af undulaten Pipper, der afl\u00f8ste vores hund Toto som k\u00e6ledyr. Den var dygtig til at g\u00e5 rundt p\u00e5 kortene og nippe i dem. Aftenenerne gik ellers med at se fjernsyn, og den selskabelighed, der tidligere dyrkedes, trappedes ned. Og det er ganske naturligt, haven blev passet, gulvet lakeret i stuerne, og vi b\u00f8rns liv og levnet blev varmt og interesseret fulgt.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Dagligdagens vaner.<\/strong><br \/>\nFar fik ogs\u00e5 sine vaner. Ved ca. 11-tiden listede han af fra trykkeriet. S\u00e5 m\u00f8dtes han p\u00e5 Hotel Kors\u00f8r eller p\u00e5 Restaurant S\u00f8lyst med de gode venner, fx elv\u00e6rksbestyrer Fuglsang, graver Olsen, arkitekt Ole P. Hansen og mange andre. 2 \u00f8l \u2013 sj\u00e6ldent mere \u2013 hjem for at spise frokost, middagslur og s\u00e5 hen p\u00e5 trykkeriet igen. Hjemme igen hen under aften \u2013 som f\u00f8r n\u00e6vnt \u2013 et 2-mands whist-spil med mor, og n\u00e5r s\u00e5 hun var g\u00e5et i seng efter fjernsynet, s\u00e5 skulle man da have en enkelt \u00f8l til kabalen.<br \/>\nS\u00e5dan gik dagene, stille og lidt ensformigt.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Musik, kunst og litteratur.<\/strong><br \/>\nMen far var da stadig v\u00e5gen overfor det, der havde v\u00e6ret hans interesser tidligere. I mange \u00e5r deltog han og mor i abonnements-koncerterne i Slagelse. Han h\u00f8rte stadig klassisk musik i radioen, men drev aldrig til det at interessere sig for at have en grammofon-pladesamling.<br \/>\nGennem sin svigerinde, Klara P\u00e9ronard og hendes s\u00f8n Paul-Ren\u00e9, var der inspiration til at forholde sig positivt til malerkunsten. Selvom han ikke selv kunne tegne eller male, havde han dog fortsat et engageret forhold til kunst. Ogs\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 kunstudstillinger i K\u00f8benhavn blev det til engang imellem.<br \/>\nMen litteraturen! Han sagde ofte: \u201dEfter at jeg er kommet til Kors\u00f8r, har jeg ikke l\u00e6st en ordentlig bog.\u201d Det passer nu ikke.<br \/>\nUngdommens forgudelse f Gustav Wied fortsatte, og ogs\u00e5 det at l\u00e5ne p\u00e5 biblioteket samt selv k\u00f8be b\u00f8ger vedblev han med. Og da det aktive bridgespil i klubben stoppede, fortsatte han med at abonnere p\u00e5 Bridge-bladet, hvor han l\u00f8ste alle opgaverne.<br \/>\nMen en interesse \u2013 eller snarere bes\u00e6ttelse \u2013 blev gennem \u00e5rene den norske forfatter Knut Hansums liv og virke.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Trykkeriet flytter til M\u00f8llevangen 12.<\/strong><br \/>\nOmkring 1970 ramtes far af en blodprop. Heldigvis ikke alvorligt. Men det slog ham noget ud, s\u00e5 for at komme videre med sit liv, lod han sig i begyndelse af 1971 indl\u00e6gge p\u00e5 Philadelphia i Dianalund for at blive behand\u00adlet for en depression. Under dette ophold, hvor jeg s\u00e5 for alvor tog over p\u00e5 trykkeriet, blev vi tilbudt at k\u00f8be de bygninger, hvor der stadig er trykkeri. Det var en stor mundfuld, men da vi var fuldst\u00e6ndig klemt inde i Havnegade uden udvidelse\u00adsmuligheder, slog vi til. Far gjorde det uden gl\u00e6de, herregud, det gik jo meget godt, hvor vi var. Men jeg var 33 \u00e5r \u2013 pudsigt nok den samme alder som far havde, da han k\u00f8bte trykkeri i Kors\u00f8r. Nogle af lokalerne lejede vi ud \u2013 resten blev s\u00e5 indrettet til trykkeri. Det var i 1971. Bygningerne bestod af to barakker fra krigens tid samt en senere tilbygget fabrikshal. Alt i tr\u00e6 men ganske hyggeligt og med rigtig god plads. Virksomheden udviklede sig nu i de f\u00f8lgende \u00e5r, og det skyldtes ikke mindst den meget store kunde, der fyldte vores ordrebog. Det var DSB f\u00e6rgerestauranterne \u2013 ikke alene i Kors\u00f8r, men ogs\u00e5 i Kalundborg, Helsing\u00f8r og R\u00f8dby. Kontakten til dette store foretagende med knap 2000 ansatte skyldtes det venskab, far havde knyttet til chefen, restaurat\u00f8r Poul Christiansen, som var vision\u00e6r, karismatisk og utrolig charmerende. Han bestemte, at vi skulle lave deres tryksager, og s\u00e5dan blev det. Jeg s\u00f8rgede s\u00e5 for, at de i os fik en leverand\u00f8r\/\u00adsamarbejds\u00ad\u00adpartner, de kunne v\u00e6re godt tjent med. Bekendtskabet mellem far og Poul Christiansen havde sit udspring i deres f\u00e6lles medlemskab af Handelsbankens tilsynsr\u00e5d. I 1996 trykte vi for DSB f\u00e6rgerestauranterne en 25 \u00e5rs jubil\u00e6umsbog. I den beretning er vort trykkeri s\u00e6r\u00addeles til stede, idet vi stort set gennem \u00e5rene lavede hovedparten af deres tryksager. Ved Storeb\u00e6ltsbroens indvielse, restauranternes overdragelse til Scandlines og mit oph\u00f8r som bogtrykker, stoppede samarbejdet.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Far som bogtrykker i 70\u2019erne.<\/strong><br \/>\nN\u00e5r man nu f\u00f8ler at udviklingen l\u00f8ber fra en \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 grund af teknologien \u2013 og arbejdsevne, engagement og hjemlige forhold ikke er gode, ja, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at f\u00e5 et tilfredsstillende arbejdsliv. Far havde da ikke gode \u00e5r. Det var ikke tilfredsstillende for nogen. Hvis opgaverne hastede, blev han nerv\u00f8s, og hvis de ikke hastede, gad han ikke, for s\u00e5 kunne de jo vente. Det har for mig v\u00e6ret en memento: Hold op i tide og tr\u00e6k ikke en uundg\u00e5elig afgang i langdrag.<br \/>\nI denne periode optog vi en ny partner, J\u00f8rn Andersen, der stammede fra Bornholm, i firmaet. Han havde fra 1958-1965 v\u00e6ret ansat p\u00e5 trykkeriet som trykker og var en meget dygtig fagmand. Dertil var han og jeg gode venner med f\u00e6lles interesser, bl.a. malerkunst. Partnerskabet fortsatte efter fars d\u00f8d i 1983. J\u00f8rn Andersens s\u00f8n, Hans-J\u00f8rn, blev ogs\u00e5 tilknyttet trykkeriet, og han k\u00f8rer i dag virksomheden videre med alskens ny teknologi under navnet \u201dburchardt\u201d. De sidste \u00e5r kom far kun sporadisk p\u00e5 trykkeriet, og da mor var d\u00f8d, lavede vi den aftale, at han hver morgen ringede til vores kontordame, fru Margit Brink. Det var en slags sikkerhedscheck for mig \u2013 og vel for ham ogs\u00e5.<br \/>\nOg en morgen ringede s\u00e5 han ikke!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>De sidste \u00e5r.<\/strong><br \/>\nN\u00e5r jeg i dag t\u00e6nker tilbage p\u00e5 den tid, s\u00e5 f\u00e5r jeg desv\u00e6rre oftest \u00f8je p\u00e5 de mange besv\u00e6rligheder, der pr\u00e6gedes vore for\u00e6ldres liv. Men b\u00f8rneb\u00f8rnene var h\u00f8jdepunkter af gl\u00e6de, n\u00e5r de kom, og det skete da ofte. Vi har heldigvis bevaret filmoptagelser fra forskellige samv\u00e6rsepisoder, og det er lidt bev\u00e6gende at se dem i dag. Mors helbred var skrantende, og det er ikke godt for et \u00e6gteskab, n\u00e5r den ene part ikke er rask! Hun l\u00e5 meget oppe p\u00e5 sit v\u00e6relse, og far sad nede i stuen og lagde kabaler.<br \/>\n<div id=\"attachment_2640\" style=\"width: 233px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-2640\" class=\"wp-image-2640 size-medium\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img054-223x300.jpg\" alt=\"\" width=\"223\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img054-223x300.jpg 223w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img054-765x1030.jpg 765w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img054-768x1035.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img054-1113x1500.jpg 1113w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img054-523x705.jpg 523w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/img054.jpg 1135w\" sizes=\"auto, (max-width: 223px) 100vw, 223px\" \/><p id=\"caption-attachment-2640\" class=\"wp-caption-text\">Astrid Leonora Burchardt, f\u00f8dt Madsen F\u00f8dt den 3 januar 1907 d\u00f8d 30 januar 1982.<\/p><\/div><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Det var lidt trist at se den tidligere s\u00e5 vitale mand tusse lidt rundt. Faktisk blev han de sidste \u00e5r gammel, uden dog aldersm\u00e6ssigt at v\u00e6re det. Jeg sagde tit til ham: \u201dHvorfor g\u00e5r du dog ikke over i logen \u2013 der er dine gode venner. Du kan f\u00e5 et slag kort \u2013 og en \u00f8l?\u201d Men, nej. Han orkede det vel ikke.<br \/>\nDa s\u00e5 mor d\u00f8de i 1982, gik han helt i st\u00e5. Vi solgte Sandvejsbanken, som var ejet af trykkeriet, og han flyttede ud i en lille lejlighed i Nygade. Sin varme mad fik han hver dag p\u00e5 Plejehjemmet p\u00e5 L\u00fctzensvej, undtaget en dag om ugen, hvor den dame, der gjorde rent for ham, lavede lidt mad. Andre g\u00f8rem\u00e5l s\u00e5som t\u00f8jvask, skopudsning og almindelig sm\u00e5nus i hjemmet havde han aldrig pr\u00f8vet, men nu m\u00e5tte han tage stilling til det. Alt i alt var det ikke en v\u00e6rdig tilv\u00e6relse, og han lukkede sig ogs\u00e5 inde overfor andre mennesker. Han savnede mor. Jeg bes\u00f8gte ham ofte, og selvom han ikke beklagede sig, slap der dog af og til lidt damp ud. Da jeg engang afviste ham med henvisning til, at jeg jo ogs\u00e5 havde mit eget liv med kone og b\u00f8rn, sukkede han: \u201dJamen, Hans, jeg har jo ikke andre end dig\u201d.\u00a0 Og s\u00e5 skammede jeg mig lidt.<br \/>\nSom omst\u00e5ende n\u00e6vnt ringede han en mandag morgen ikke over til trykkeriet, og da jeg skyndte mig derud, fandt jeg ham d\u00f8d, liggende ovenp\u00e5 sin seng. Jeg tror, at han simpelthen d\u00f8de af uro og skr\u00e6k, fordi han n\u00e6ste dag skulle indl\u00e6gges p\u00e5 sygehuset i Slagelse for at blive opereret for en prostatalidelse. (L\u00e6s ogs\u00e5 slutningen af min s\u00f8ster Lis\u2019 beretning om dette).<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Sammendrag<\/strong><br \/>\nP\u00e5 mange m\u00e5der beundrer jeg min far. Han form\u00e5ede at h\u00e6ve sig fra sm\u00e5 k\u00e5r til en meget agtv\u00e6rdig stilling i samfundet. Stort set ved egen hj\u00e6lp, men selvf\u00f8lgelig bist\u00e5et af mor. Han skabte mange smukke tryksager med sikker typografisk smag, selvom det meste af det, der blev trykt, var ganske prosaiske forbrugs\u00adtryksager. Og han var hele sit liv flittig \u2013 de sidste \u00e5r var ikke typiske for ham. Som bogtrykker viste han initia\u00adtiv til at g\u00e5 nye veje for at skaffe kunder, men vovede sig aldrig ud i hasarderede investeringer. Derfor blev det heller ikke en k\u00e6mpevirksomhed, men en p\u00e6n og solid forretning.<br \/>\nHan erhvervede sig ogs\u00e5 en ganske omfattende viden med hensyn til litteratur, kunst og musik, uden nogen som helst baggrund fra sit hjem, og m\u00e5 siges at v\u00e6re en bel\u00e6st mand. Og s\u00e5 var han levende, med sel\u00adskabe\u00adlige evner, og han havde let ved at f\u00e5 gode, varige venskaber.<br \/>\nSom familiemenneske omfattede han os b\u00f8rn med stor k\u00e6rlighed og interesse for vore g\u00f8rem\u00e5l, om end det nok var mor, der trak det store samlende l\u00e6s.<br \/>\nN\u00e6sten 45 \u00e5r n\u00e5ede vi at f\u00e5 sammen. Samv\u00e6ret kunne af og til v\u00e6re lidt tr\u00e6ttende set fra min vinkel, men set i bakspejlet m\u00e5 dette siges at v\u00e6re sm\u00e5ting.<br \/>\nJeg kan derfor nu 20 \u00e5r efter st\u00e5 ved, hvad jeg sagde som mindeord ved kisten til hans bis\u00e6ttelse.<br \/>\nHans Burchardt<br \/>\nRenskrevet Lisbeth En\u00f8e Moosdorf.<br \/>\nOplagt af Henrik Bach 2019<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Supplement<br \/>\ntil min broder Hans\u2019 afsnit om vores far, Svend Burchardt.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Af Lis Clara Burchardt<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Far var fra barndommen, det man i dag kalder en m\u00f8nsterbryder, dvs. en person, der forlader den sociale arv for at skabe sit eget livsforl\u00f8b. Det m\u00e5 heldigvis, for os, have v\u00e6ret i generne, thi fra sine for\u00e6ldre var der ikke meget at hente i form af k\u00e6rlighed og intelligens. Som Hans har skrevet i sit indl\u00e6g, var han heldig at f\u00e5 en god l\u00e6rer p\u00e5 et tidligt tidspunkt i skolen. Det medvirkede til, at han begyndte at l\u00e6se datidens popul\u00e6re b\u00f8rneb\u00f8ger, s\u00e5som: Ivanhoe (Walther Scott), B\u00f8rnene i Nyskoven (F. Marryat) m.fl.<br \/>\nDa han som 14-\u00e5rig kom i l\u00e6re som typograf, blev han inspireret af sine kolleger til at l\u00e6se mere avanceret litteratur. Han begyndte nu at k\u00f8be b\u00f8ger og blev en flittig l\u00e5ner p\u00e5 biblioteket.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Min unge far<br \/>\nHan var s\u00f8d, sjov og k\u00e6rlig.<br \/>\nTidsm\u00e6ssigt er vi i begyndelsen af 40\u2019erne, hvor vi boede i Kalundborg, indtil vi rejste til Kors\u00f8r. Om aftenen l\u00e6ste han h\u00f8jt for os, det kunne v\u00e6re f.eks. fra R. Kiplings \u201dJunglebogen\u201d: Novellen Riki-Tiki-Tavi, som vi var helt vilde med, men han digtede ogs\u00e5 sine egne historier. Hans og jeg kan huske, at en af dem handlede om en dreng Kim, som tog til sin eget planet \u2013 den historie kunne vi ikke h\u00f8re tit nok.<br \/>\nOm vinteren k\u00e6lkede han med os, og om sommeren underviste han os i sv\u00f8mning. I det hele taget var han en inspirerende far, der engagerede sine b\u00f8rn. (Helt modsat den far, vi kom til at opleve i Kors\u00f8r).<br \/>\nHver dag kom han hjem midt p\u00e5 dagen for at f\u00e5 middagsmad, og Hans l\u00f8b troligt hver dag ned ad den stejle Lundemarken for at vente p\u00e5 ham, altid siddende p\u00e5 en stor flad sten, som vi altid kaldte Hans\u2019 sten.<br \/>\nI Kalundborg, bestod deres venner bl.a. af nogle ukonventionelle mennesker. Dem jeg husker mest var Karen Kragh, (senere gift med grev Ahlefeldt-Laurvig). Hun var sundhedsplejerske og havde lejligheden p\u00e5 f\u00f8rste sal i vores hus. S\u00e5 var der datteren til byens f\u00f8rende herreekviperingshandler, en lesbisk kvinde ved navn Alice Madsen, ansat i sin fars forretning og altid if\u00f8rt jakkes\u00e6t og slips. En tredje person var den lokale k\u00f8bmand, der havde en fortid som spillemand p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne.<br \/>\nDe havde ofte fester, og jeg kan huske, at en nat \u2013 vi var vel henholdsvis 5 og 7 \u00e5r \u2013 v\u00e5gnede Hans og jeg ved en voldsom larm, og gr\u00e6dende l\u00f8b vi ind i dagligstuen, medens jeg skreg: \u201dEr tyskerne kommet\u201d. Vi blev tr\u00f8stet og forsikret, at der ingen fare var.<br \/>\nDanmark var jo besat af tyskerne, og far tilbragte adskillige gange natten p\u00e5 trykkeriet for at trykke illegale blade. N\u00e6ste morgen tog han bladene med hjem til mor, som s\u00e5 gik i gang med at false og pakke dem. Gardinerne blev trukket for, og jeg fik strenge formaninger om ikke at fort\u00e6lle nogen om, hvad der foregik. Senere p\u00e5 dagen k\u00f8rte mor s\u00e5 i pendulfart til postkontoret med pakkerne. Selv Karen Kragh m\u00e5tte intet vide \u2013 selvom, eller m\u00e5ske \u2013 fordi hendes bror var kaptajn i h\u00e6ren. (Han hed Erik Kragh og blev senere generalmajor og forsvarschef). Det siger lidt om, hvor mistroiske man var indtil 1943.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Den \u00e6ldre far<br \/>\nHans har p\u00e5 udm\u00e6rket m\u00e5de beskrevet familien og specielt fars livsforl\u00f8b indtil hans d\u00f8d. Noget af det mest v\u00e6rdifulde, han har efterladt mig, er k\u00e6rlighed til litteratur og musik.<br \/>\nDa jeg var 13 \u00e5r, l\u00e5 jeg i sengen med en forstuvet fod og fordrev tiden med at l\u00e6se \u201dpigeb\u00f8ger\u201d. Far s\u00e5 med foragt p\u00e5 mig og sm\u00e6kkede Anna Karenina ned p\u00e5 dynen. Jeg blev dybt fascineret af Leo Tolstoy og gik hurtigt videre med Krig og Fred \u2013 og s\u00e5 var banen trukket op for mit vedkommende.<br \/>\nMen ogs\u00e5 gl\u00e6den ved klassisk musik fik han mine \u00f8rer \u00e5bnet for. N\u00e5r vi i radioen h\u00f8rte klaverstykker, forkla\u00adrede han mig forskellen mellem f.eks. Chopin og Liszt. Men han fortalte mig ogs\u00e5 om andre komponister, deres v\u00e6rker og deres liv.<br \/>\nEn tilb\u00f8jelighed til at drille og give os k\u00e6le-\/\u00f8genavne havde han ogs\u00e5, og det var utroligt morsomt, is\u00e6r n\u00e5r det gik ud over andre end en selv. Mor, som han altid kaldte Ada, blev til Lille R\u00f8de, eller hvis han var vred p\u00e5 hende eller for at v\u00e6re morsom k\u00f8rte den p\u00e5 ordspillet Per Aspera Ad Astra (\u201dgennem kamp til sejr\u201d). Mig kaldte han Frk. von F\u00fcrstenfelsen, (efter en tragi-komisk revyvise, skrevet og sunget af Carl Alstrup), og Hans blev kaldt Kong Hans fra Lejre. Jeg kan ikke huske, hvad min bror Jens blev \u201dstraffet\u201d for.<br \/>\nVi havde en overgang p\u00e5 Sandvejsbanken en m\u00f8rkl\u00f8det gartner, af spansk udseende og udstyret med en stor moustache. Han hed til efternavn Petersen, men blev omd\u00f8bt til Don Pedro.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Den noget \u00e6ldre far.<br \/>\nSom Hans har beskrevet, var de sidste 10 \u00e5r af fars liv pr\u00e6get af en vis identitetskrise. Han f\u00f8lte ikke, han gjorde nogen videre nytte p\u00e5 trykkeriet, den virksomhed han dog havde skabt.<br \/>\nUnder et ophold i London, vistnok i 1979, sagde han til mig: \u201dJeg er uvelkommen b\u00e5de p\u00e5 trykkeriet og i mit hjem\u201d. Men samme aften kom han ind p\u00e5 mit hotelv\u00e6relse og med et stort smil, og n\u00e6sten t\u00e5rer i \u00f8jnene, sagde han: \u201dHans, min dejlige dreng, har lige ringet for at h\u00f8re, om jeg har det godt\u201d.<br \/>\nHan kom aldrig helt over mors d\u00f8d, selvom Hans og jeg gjorde, hvad vi kunne for at opmuntre ham. Han bes\u00f8gte flere gange Tobias og mig i Farum, og han var i stand til alene at tage med p\u00e5 en bustur samme sommer til Tyskland. Han var meget glad over at have f\u00e5et et nyt barnebarn, Bo H\u00f8jen Burchardt &#8211; Jens\u2019 s\u00f8n, og var senere med til barned\u00e5ben. Men har var meget ulykkelig over, at Jens havde f\u00e5et sukkersyge.<br \/>\nHan d\u00f8de en s\u00f8ndag aften. Ved ca. 18-tiden ringede han til mig og fortalte, at han havde haft en god dag, fordi Hans og Jytte havde taget ham ud p\u00e5 en biltur, og han havde ogs\u00e5 talt med Jens.<br \/>\nSamtidig fortalte han mig, at samme dag ville hans mor v\u00e6re fyldt 100 \u00e5r.<br \/>\nDe seneste \u00e5r af sit liv havde han anlagt sig et lille oversk\u00e6g. Om det var kl\u00e6deligt \u2013 det er en smagssag. Men det gav ham ejendommeligt nok en vis lighed med hans f\u00e6tter, Knud Burchardt, fra Malm\u00f8.<br \/>\nLis Clara Burchardt<br \/>\nRenskrevet Lisbeth En\u00f8e Moosdorf.<br \/>\nOplagt af Henrik Bach 2019<br \/>\n<div id=\"attachment_495\" style=\"width: 1040px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-495\" class=\"wp-image-495 size-large\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1961-2-1030x1024.jpg\" alt=\"\" width=\"1030\" height=\"1024\" srcset=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1961-2-1030x1024.jpg 1030w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1961-2-300x298.jpg 300w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1961-2-80x80.jpg 80w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1961-2-768x764.jpg 768w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1961-2-36x36.jpg 36w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1961-2-180x180.jpg 180w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1961-2-705x701.jpg 705w, https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1961-2.jpg 1302w\" sizes=\"auto, (max-width: 1030px) 100vw, 1030px\" \/><p id=\"caption-attachment-495\" class=\"wp-caption-text\">Platte er malet af: Maler og arkitekt Hans Erik Staufeldt. , Foto Lars Moosdorf 2020.<\/p><\/div><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Platten fra 1961 som h\u00e6nger i sommerlyst. Maleren var arkitekt Hans Erik Staffelt.<br \/>\nHan var s\u00f8n af fuldm\u00e6gtig Harald S\u00f8rensen, Jens Baggesens Gade.<br \/>\nMotivet er en gammel kliche, vi havde p\u00e5 trykkeriet,<br \/>\nog som forestiller en gammel bogtrykker (Gutenberg)<br \/>\n<img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-809\" src=\"http:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/d2c550226c.gif\" alt=\"\" width=\"250\" height=\"61\" \/><br \/>\nhb 2022<\/p>\n<\/div><\/section><\/div><div class='flex_column av-21cfoz-956adc36bf3ac9435e5e18363c0cf154 av_one_fourth  avia-builder-el-6  el_after_av_one_half  avia-builder-el-last  flex_column_div '   ><\/div><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"featured_media":495,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","tags":[],"portfolio_entries":[9],"class_list":["post-2179","portfolio","type-portfolio","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","portfolio_entries-1969-1930"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/portfolio\/2179","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/portfolio"}],"about":[{"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/portfolio"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2179"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/portfolio\/2179\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/495"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2179"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2179"},{"taxonomy":"portfolio_entries","embeddable":true,"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fportfolio_entries&post=2179"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}