{"id":61,"date":"2023-02-24T17:06:21","date_gmt":"2023-02-24T16:06:21","guid":{"rendered":"https:\/\/fugleskydning.manana-manana.dk\/?page_id=61"},"modified":"2023-02-27T16:03:27","modified_gmt":"2023-02-27T15:03:27","slug":"jubilaeum","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fugleskydning.dk\/?page_id=61","title":{"rendered":"60 \u00c5rs Jubil\u00e6um"},"content":{"rendered":"<div id='av_section_1'  class='avia-section av-321p5-b604f5b092a7866e71ec21255feb76d3 main_color avia-section-default avia-no-border-styling  avia-builder-el-0  el_before_av_one_fourth  avia-builder-el-first  avia-bg-style-scroll container_wrap sidebar_right'  ><div class='container av-section-cont-open' ><main  role=\"main\" itemprop=\"mainContentOfPage\"  class='template-page content  av-content-small alpha units'><div class='post-entry post-entry-type-page post-entry-61'><div class='entry-content-wrapper clearfix'>\n\n<style type=\"text\/css\" data-created_by=\"avia_inline_auto\" id=\"style-css-av-leipyo75-364d02254d17d1a7e260506710f7208b\">\n#top .av-special-heading.av-leipyo75-364d02254d17d1a7e260506710f7208b{\npadding-bottom:10px;\nfont-size:52px;\n}\nbody .av-special-heading.av-leipyo75-364d02254d17d1a7e260506710f7208b .av-special-heading-tag .heading-char{\nfont-size:25px;\n}\n#top #wrap_all .av-special-heading.av-leipyo75-364d02254d17d1a7e260506710f7208b .av-special-heading-tag{\nfont-size:52px;\n}\n.av-special-heading.av-leipyo75-364d02254d17d1a7e260506710f7208b .av-subheading{\nfont-size:24px;\n}\n<\/style>\n<div  class='av-special-heading av-leipyo75-364d02254d17d1a7e260506710f7208b av-special-heading-h2 blockquote modern-quote modern-centered  avia-builder-el-1  el_before_av_hr  avia-builder-el-first  av-inherit-size'><h2 class='av-special-heading-tag'  itemprop=\"headline\"  >60 \u00e5rs Jubil\u00e6um. <\/h2><div class='av-subheading av-subheading_below'><p>1839-1899<\/p>\n<\/div><div class=\"special-heading-border\"><div class=\"special-heading-inner-border\"><\/div><\/div><\/div>\n\n<style type=\"text\/css\" data-created_by=\"avia_inline_auto\" id=\"style-css-av-2lmht-5fbc26a5c095849a70468519cb352982\">\n#top .hr.av-2lmht-5fbc26a5c095849a70468519cb352982{\nmargin-top:30px;\nmargin-bottom:30px;\n}\n.hr.av-2lmht-5fbc26a5c095849a70468519cb352982 .hr-inner{\nwidth:50px;\nmax-width:45%;\n}\n<\/style>\n<div  class='hr av-2lmht-5fbc26a5c095849a70468519cb352982 hr-custom  avia-builder-el-2  el_after_av_heading  avia-builder-el-last  hr-center hr-icon-yes'><span class='hr-inner inner-border-av-border-thin'><span class=\"hr-inner-style\"><\/span><\/span><span class='av-seperator-icon' aria-hidden='true' data-av_icon='\ue844' data-av_iconfont='fontello'><\/span><span class='hr-inner inner-border-av-border-thin'><span class=\"hr-inner-style\"><\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div><\/main><!-- close content main element --><\/div><\/div><div id='after_section_1'  class='main_color av_default_container_wrap container_wrap sidebar_right'  ><div class='container av-section-cont-open' ><div class='template-page content  av-content-small alpha units'><div class='post-entry post-entry-type-page post-entry-61'><div class='entry-content-wrapper clearfix'>\n<div class='flex_column av-1upfp-77996ae228bdf32ae6da00aaf953f128 av_one_fourth  avia-builder-el-3  el_after_av_section  el_before_av_one_half  avia-builder-el-first  first flex_column_div '   ><\/div>\n<div class='flex_column av-1c8rx-e6f88f3f0ee0e52213a357b5c2ac587a av_one_half  avia-builder-el-4  el_after_av_one_fourth  el_before_av_one_fourth  flex_column_div '   ><section  class='av_textblock_section av-leipxqkb-1caa71ce2d5ed09812d3cc0f3b175e45'  itemscope=\"itemscope\" itemtype=\"https:\/\/schema.org\/CreativeWork\" ><div class='avia_textblock'  itemprop=\"text\" ><p><strong>Kors\u00f8r Avis<\/strong><br \/>\nL\u00f8rdag den 29. juli 1899<\/p>\n<p>Kors\u00f8r forsk\u00f8nnelsesselskab<br \/>\n&#8212;<br \/>\nEt jubil\u00e6um.<br \/>\n1839-1899<br \/>\nDer er i aar forl\u00f8bet 60 aar. siden Kors\u00f8r Fugleskydningselskab begyndte sin Virksomhed saavidt bekendt er der n\u00e6ppe mange Selskaber af samme art her i Landet, der har naaet saa h\u00f8j en Alder &#8211; hvis der i\u00f8vrigt i nogen By findes et saa gammelt Forsk\u00f8nnelsesselskab.<br \/>\nBlandt vor egen Byes Foreninger er Forsk\u00f8nnelses selskabet det n\u00e6st\u00e6ldste; kun S\u00f8lauget er \u00e6ldre.<br \/>\nI det forl\u00f8bne lange Tidsrum har selskabet udrettet meget Godt. De fleste af Selskabets nuv\u00e6rende Medlemmer ane vist n\u00e6ppe, hvilken betydelig Virksomhed, det har udfaldet, og hvilke Vanskeligheder. Selskabet i sine f\u00f8rste aar har haft at k\u00e6mpe med, for at kunne lade Byens Beboere komme til at nyde godt af Naturen, s\u00e6rlig i vor smukke Skov.<br \/>\nI den f\u00f8rste Tredjedel af Aarhundredet savnede Kors\u00f8r smukke Spadseregange og forsk\u00f8nnende Anl\u00e6g. Fra Byen til Skoven laa den n\u00f8gne Landevej og i selve Skoven fandtes ikke en eneste Spadserevej, men derimod to K\u00f8reveje. en fra Skovfogdehuset til Fugleskydningspladsen og en fra R\u00f8de Led til f\u00f8rstn\u00e6vnte Vej.<br \/>\nFor at raade bod paa disse Forhold blev der den 31. December 1838, af 5 M\u00e6nd her i Byen, nemlig Borgmester Bentsen. Provst Olrik. K\u00f8bmand M\u00f8ller. Kateket Hertel og Kandidat Bagger, udstedt en Indbydelse til Dannelse af et Selskab: For Kors\u00f8rs bys og omegns forsk\u00f8nnelse. Den udstedte Indbydelse fik 63 Underskrifter, og den 22. Januar 1839 afholdtes paa den kgl. privil. Postgaard i Kors\u00f8r den f\u00f8rste Generalforsamling, hvor Selskabet stiftedes og Love vedtoges.<br \/>\nI disse bestemtes bl, at Kontingentet skulde v\u00e6re 1 Rdl. (Rigsdaler) aarlig, hvilket dog paa Generalforsamlingen i December. Maaned nedsattes til 3 Mk., men atter i 1865 forh\u00f8jedes til 1 Rdl. (Nu er Kontingentet 3 Kr.) Til at lede Selskabet valgtes 10 Repr\u00e6sentanter og 5 Suppleanter. N\u00e6vnte M\u00e6nd, der havde udstedt Indbydelsen, valgtes med ind i Bestyrelsen, og selskabets f\u00f8rste Formand blev Kateket Hertel.<br \/>\nDet f\u00f8rste Sted, selskabet henvendte sin Opm\u00e6rksomhed paa at forsk\u00f8nne-, var Lovs\u00f8banken, som overlodes Selskabet af Kommunalbestyrelsen: dog skulde Forpagteren af Fiskeriet i Lovs\u00f8en have Ret til at tr\u00e6kke sine Garn i Land paa Strandbredden. Man ser deraf, at Lovs\u00f8en i sin Tid har v\u00e6ret fiskerig. Lovs\u00f8banken skulde planeres, beplantes og forsynes med Spadsereveje Denne Banke bestod den gang sikkert af bratte skr\u00e6nter.<br \/>\nAt selskabet ogsaa havde sin opm\u00e6rksomhed henvendt paa anden forsk\u00f8nnelse end Plantning osv., ses deraf, at det strar satte sig til Opgave at bev\u00e6ge en Slagter \u00d8land der havde anlagt et Slagtehus lige ved Indgangen til Byen. til atl flytte dette et Stykke ind paa Marken. (Byernes Slagtere havde den Gang deres Slagtehuse udenfor Byen. da Afgiften for at f\u00f8re slagtet K\u00f8d ind i K\u00f8bst\u00e6derne var<br \/>\nbilligere end for levende Kreaturer.) Slagter \u00d8land vilde ikke godvillig flytte, hvorfor Selslabet klagede til Kommunalbestyrelsen og Amtet, men det hjalp ikke; til sidst formaaede selskabet ham dog til at flytte Huset. Da der ingen Spadsereveje fandtes i Skoven, var her et stort Arbejdsfelt for selskabet. For at komme ind i Skoven, maatte man den Gang enten gaa den lange Vej ad landevejen forbi Skoven til Skovfogedhuset eller ad Markvejen, der var i en saa daarlig Forfatning, at den ved den ringeste Regn blev n\u00e6sten upassabel. Allerede i Februar 1839 anmodede selskabet ved en skrivelse Sor\u00f8 Amt om Tilladelse til at l\u00e6gge en Spadserevej i Skoven fra Hj\u00f8rnet af Skoven ved Landevejen n\u00e6rmest Byen over Runeh\u00f8j til Skovfogedhuset.<br \/>\nAndragendet motiveredes bl a med. at der fra Runeh\u00f8j. havdes den k\u00f8nneste Udsigt over Kors\u00f8r By. Fjord og B\u00e6llet. Kors\u00f8r Kommunalbestyrelse havde den Gang ikke have haft \u00f8je for smukke Spadseregange. thi Amtet n\u00e6gtede Andragendet, da Borgmesteren og Byens Repr\u00e6sentanter modsatte sig det. For at udvide Lovs\u00f8anl\u00e6get vilde selskabet k\u00f8be et Stykke Jord, der laa ved Siden heraf: det tilh\u00f8rte General Toldkammeret, men dette vilde ikke salge det for den tilbudte Pris af 50 Rdlr. Da selskabet i sit f\u00f8rste Aar havde haft fortrinlig Hj\u00e6lp ved Udsk\u00e6ringen og Planeringen af Lovs\u00f8obanken af den Garnison. der den gang laa i Kors\u00f8r. blev der sendt den en Takskrivelse. forinden den forlod Byen.<br \/>\nEl Andragende til Amtet i Oktober 1839 om at plante en All\u00e9 langs den da tr\u00e6l\u00f8se Landevej fra Byen til Skoven blev m\u00e6rkelig nok ikke n\u00e6gtet; til denne All\u00e9 fik selskabet fra Statens Plantage \u201dAved\u00f8er\u201d ved Kj\u00f8benhavn udleveret 500 unge Tr\u00e6er, naar det selv vilde hente dem. Byens Borgere paatog sig frivillig det store Arbejde at lade Tr\u00e6erne hente pr. Vogn fra Plantagen. I 1840 blev All\u00e9en plantet. Samme Aar k\u00f8bte selskabet en Td. Land ved Lovs\u00f8anl\u00e6get for 201 Rdl. for at udvide dette. For at kunne k\u00f8be Jorden, maatte selskabet laane 200 Rdl. i Ringsted Sparekasse.<br \/>\nEndelig i 1841 fik Selskabet Tilladelse til at anl\u00e6gge den n\u00e6vnte Spadserevej i Skoven over Runeh\u00f8j til Skovfogedhuset men paa mange<br \/>\nBetingelser. Ved Indgangen til Skoven maatte Selskabet bl. a. anbringe en forsvarlig Stente for at forhindre, at K\u00f8rende og Ridende samt Fodg\u00e6ngere med store Byrder f\u00e6rdede i Skoven og \u201dFodstien\u201d fulde anl\u00e6gges, hvis Autoriteterne skulde finde, at Anl\u00e6get er til Skade for Skoven&#8221;. &#8211; Heldigvis har Autoriteterne aldrig fundet dette, thi Stien bestaar endnu &#8211; nemlig den fra \u201dGr\u00f8mme led\u201d til Runeh\u00f8j.<br \/>\nRuneh\u00f8j blev ved denne stis Anl\u00e6ggelse den almindelige Samlingsplads for Byens Borgere, naar de toge i skoven. For ogsaa at kunne komne dertil ad Markvejen, blev det i 1842 tilladt Selskabet at anl\u00e6gge en Sti fra \u201dR\u00f8de led&#8221; til Runeh\u00f8j. Denne Spadseresti maatte imidlertid ikke v\u00e6re bredere, end at den kunde passeres af en enkelt Person og to M\u00f8dende kunde komme forbi hinanden: Tr\u00e6er maatte ikke saves for at faa den anlagt. Man vil Saaledes se, at Autoriteterne for et godt halvt Aarhuudrede siden ikke var videre velvillig stemte for bekvemme Spadseregange i Skoven.<br \/>\nI 1844 anlagdes en Gangsti fra Fugleskygningspladsen i S\u00f8nder mod Stranden (Stien forbi Fanehuset): derved blev det de Spadserende muligt at nyde den smukke Udsigt over Store Belt.<br \/>\nL\u00e6nge f\u00f8r Forsk\u00f8nnelse Selskabet begyndte sin Virksomhed i Skoven, havde et andet Selskab heri Byen, nemlig Fugleskydning Selskabet. udset Skoven til sin Samlingsplads. Hvor l\u00e6nge delte Selskab dengang havde bestaaet, vides ikke. men det kan sandsynligvis f\u00f8re sin oprindelse tilbage til forrige Aarhuudrede. Efter Opfordring af sidstn\u00e6vnte Selskab, til Forsk\u00f8nnelses Selskabet blev det paa en Generalforsamling af begge Selskaber den 18de Maj 1844 vedtaget, at Forsk\u00f8nnelses Selskabet fulde optagt Fugleskydnings Selskabet i sig og for Fremtiden f\u00f8re Navnet: \u201dDet forenede Fugleskydningsselskab og Forsk\u00f8nnelsesselskab i Kors\u00f8r\u201d.<br \/>\nForsk\u00f8nnelsesselskabet forpligtede sig til at afholde en aarlig Fugleskydning: det fik overdraget Fuglestangen og et Hus i Skoven, hvori var Dansesal og et aabent K\u00f8kken. Nye Love blev vedtagne den 22de Juni 1844 Sk\u00f8nt der saaledes nu kun var et Selskab, blev der dog to Regnskaber, Forsk\u00f8nnelse Selskabet beholdt sine Indt\u00e6gter og Fugleskydningen sine. dog indgik i f\u00f8rstn\u00e6vnte Kasse et Indskud af hvert nyt Medlem af 3 Mk. og det mulige Overskud fra Fugleskydningen. Det synes som om Medlemmerne fra Fugleskydningsselskabet efter Sammenslutningen vedblev at svare et aarligt Kontingent herlil foruden et Bidrag til Forsk\u00f8nnelsesselskabet, men hvor meget vides<\/p>\n<p>ikke. Lovene bestemte, at foruden Bestyrelsen skulle der v\u00e6re en Fugleskydnings kommite paa 5 Medlemmer, der skulde arrangere alt til Fugleskydningen h\u00f8rende. De Hovedbestemmelser der dengang bleve vedtagne angaarende Fugleskydningen, ere omtrent de samme som de nu g\u00e6ldende, dog n\u00e6vner en \u00a7. at Fuglekongen maatte ingen anden Udgift have end det aarlige Kontingent, men det lader til, at denne \u00a7 aldrig er bleven overholdt.<\/p>\n<p>Ved Den f\u00f8rste Fugleskydning (i 1844) i det forenede Selskab blev en Konsul L. Fuglekonge: man tr\u00e6ffer her det m\u00e6rkelige tilf\u00e6lde, at da han som Fuglekonge aaret efter beg\u00e6rede sig igen optaget i Selskabet faldt han igennem. Grunden hertil skal v\u00e6re den. at han i Aarets L\u00f8b var gaaet fallit, og det ansaas, paa de Tider n\u00e6sten som en \u201dvand\u00e6rende\u201d Handling.<br \/>\nI 1845 indgik Selskabet med et Andragende til Kommunalbestyrelsen om et Tilskud aarlig af 40 Rdl. i 10 Aar. Det lader ikke til. at Kommunalbestyrelsen tog Notits af Andragendet, thi en Maaned efter sendte Selskabet atter Kommunalbestyrelsen en Skrivelse, hvori det i meget bestemte Udtryk, klagede over. at det Offentlige havde \u00f8delagt Spadserevejene i Skoven ved at k\u00f8re paa dem med Udhugst, og Selskabet lader Kommunalbestyrelsen vide. at dette er ud\u00f8vet \u201duden at det Offentlige hidtil har givet en Skilling til Spadserervejene&#8221;. Selskabet slutter sin Skrivelse med, \u201dat skulle Kommunalbestyrelsen ikke finde det billigt og rigtigt at istands\u00e6tte Vejene, n\u00f8dsages Bestyrelsen til at henvende sig med Klager til del kgl. danske Cancelli samt at offentligg\u00f8re den Maade, et<br \/>\nForsk\u00f8nnelsesselskabs Bestr\u00e6belser l\u00f8nnes paa i denne Kommune.&#8221;<br \/>\nVed Generalforsamlingen i 1846 bestemtes det, at Selskabet skulde s\u00e6lge den Jord. det havde k\u00f8bt i 1840, og som endnu ikke var beplantet. For Jorden indkom 291 Rdl. For Pengene byggede man en Spisesal ved Siden af Dansesalen paa Fugleskydningspladsen. Man havde tidligere ved Fugleskydningerne opr\u00f8rt et Spisetelt og nedrevet det, naar Skydningen var fordi. Huset udvidedes yderligere i 1850 ved Opf\u00f8relsen af en Restaurationsbygning, saavel denne som Dansesalen og Spisesalen vare Tr\u00e6bygninger, der vare aabne paa den ene Side. Bygningerne vare t\u00e6kkede med Straa. I Anledning af Krigen 1848 indstilledes Fugleskydningen I 1849 foranstaltede Medlemmerne selv en Fugleflydning, men i 1850 genoptog Selskabet atter denne og det bestemtes nu, at Fugleskydningen kun skulde vare 1 Dag, tidligere havde man holdt den i 2 Dage. &#8211; i1878 blev der dog holdt Fugleskydning i 2 Dage. da Fuglen det Aar var s\u00e6rlig \u201dsejlivet&#8221;.<br \/>\nSom F\u00f8lge af Selskabets Virksomhed i Skoven ved Anl\u00e6g af Spadseregange o. l. bes\u00f8gtes Skoven af langt flere af Byens Borgere end tidligere: der kom is\u00e6r paa 2den Pintsedag og St. Hans aften saa Mange derud, at Skovfogeden fra og med 1850 fik Tilladelse til at holde Bev\u00e6rtning i Selskabets Hus i Skoven.<br \/>\nEndelig i 1850 lod det til. at Kommunalbestyrelsen havde faaet \u00f8jnene op for det Gode Selskabet udrettede for Byen. thi Indenrigsministeriet gav da sit Samtykke til. at der aarlig i 5 Aar maatte udbetales Selskabet et Tilskud af 30 Rdl. af Skovkassen: dette Bel\u00f8b tilstod Selskabet i 10 Aar, i 1866 og 67 n\u00e6gtede Kommunalbestyrelsen det. men i 1868 blev Bevillingen atter given og samtidig forh\u00f8jet til 60 Rdl. Nu faar Selskabet 200 Kr. af Byraadet. men dels Virksomhed er ogsaa betydelig st\u00f8rre nu end dengang.<br \/>\nForuden sit Arbejde med at anl\u00e6gge og vedligeholde Spadseregangene i Skoven, vedligeholde Lovs\u00f8anl\u00e6get. afholde de aarlige<\/p>\n<p>Fugleskydninger, gik Selskabet i 1858 et Skridt videre og foranstaltede en Folkefest afholdt den 25de Juli; den gav et overskud af 37 Rigsdaler og 30 Skilling.<br \/>\nSelskabet havde megen Gl\u00e6de af sin Virksomhed: thi tilstr\u00f8mningen til Skoven blev st\u00f8rre og st\u00f8rre: det kan ses Deraf, at foruden Fugleskydningerne begyndte private Folk for over 45 Aar siden at afholde Lystskydninger i Skoven \u2013 Skiveskydninger &#8211; og fra Spisev\u00e6rterne eller Trakt\u00f8rerne i Kors\u00f8r \u2013 som Restaurat\u00f8rerne dengang kaldtes \u2013 indl\u00f8b det ene Andragende efter det andet til Selskabet om Tilladelse til Bal og bev\u00e6rtning i Selskabet Bygning i Skoven.<br \/>\nI 1860 fremkom det Forslag paa en Generalforsamling. at man skulle flytte Danse- og Spiseteltet til en Plads i N\u00e6rheden af det nuv\u00e6rende Skovhus, men dette blev forkastet med stor Majoritet.<br \/>\nSelskabet udvidede bestandig sin Virksomhed. Det har saaledes plantet Tr\u00e6erne langs M\u00f8llevejen og i Begyndelsen af 60&#8217;erne blev der plantet en All\u00e9 fra Halskovbroen til Svinebanken, men denne er nu til dels forsvundet. Efter at Forsk\u00f8nnelsesselskabet og Fugleskydningsselskabet havde v\u00e6ret forenede i 20 Aar, fremkom der i 1864 Forslag om en Adskillelse; Bestemmelsen herom blev udsat til n\u00e6ste Aars Generalforsamling, men da fik Selskabet andet at t\u00e6nke paa. thi i Marts 1865 nedbr\u00e6ndte Selskabets Hus i Skoven fuldst\u00e6ndig. Da Selskabet besluttede at opf\u00f8re en ny Pavillon, kom der atter Forlag frem om at forl\u00e6gge Fugleskydningspladsen ned til Skovhuset, hvor Pavillonen saa skulle opf\u00f8res. Heldigvis blev det afv\u00e6rget, og man besluttede at opf\u00f8re den ny Bygning, den nuv\u00e6rende Pavillon \u201d Sommerlyst&#8221; paa den gamle Plads.<br \/>\nFor at kunne opf\u00f8re denne Bygning, maatte Selskabet naturligvis optage et Laan; men Selskabets Medlemmer viste deres offervillige interesse for Foretagendet ved at tegne 352 Aktier a 5 Rdl. Aktierne var ikke Renteb\u00e6rende og ansaas den gang for n\u00e6sten v\u00e6rdil\u00f8se.<br \/>\nIkke desmindre har Selskabet indfriet samtlige Aktier med deres fulde Paalydende. Den sidste Aktie blev udtrukket i 1884.<br \/>\nI 1866 blev den nye Pavillon fuldf\u00f8rt og den blev indviet samme Aar ved Fugleskydningen den 25de Juli. Sidstn\u00e6vnte Aar var det ogsaa, Selskabet anskaffede sit batteri, nemlig, de 2 Jernkanoner, hvormed der endnu saluteres ved<\/p>\n<p>Fugleskydningerne Kanonerne k\u00f8btes for 9 Rigsdaler 5 Mark og 10 skilling.<br \/>\nAf andre \u201dBegivenheder\u201d i Fugleskydningernes Historie kan anf\u00f8res, at den saakaldte \u201dlille\u201d Frokost kom til i 1860, at Skytternes<\/p>\n<p>Udm\u00e6rkelsestegn f\u00f8rste Gang uddeltes i 1861 og endelig at Guld\u00e6blerne f\u00f8rste Gang prydede den gr\u00f8nne Fugl i 1867. Det havde, til Tider, sine Vanskeligheder at faa Medlemmer til at indtr\u00e6de i Bestyrelsen. For at g\u00f8re Medlemmerne \u201dm\u00f8re\u201d i den Retning vedtoges paa en Generalforsamling den 23de Juli 1866. at intet Medlem kunde undslaa sig for at modtage valg til Bestyrelsen. med<br \/>\nmindre han kunde fremf\u00f8re Grunde derfor, som Dirigenten vilde godkende. Hvis Dirigenten n\u00e6gtede denne Godkendelse, kunde vedkommende Medlem id\u00f8mmes en Mulkt af 15 Rdl. &#8211; Denne Bestemmelse blev dog ikke ret l\u00e6nge staaende ved Magt.<br \/>\nI de sidste 30 Aar har Selskabets virksomhed is\u00e6r bestaaet i at udvide og forbedre de anlagte Spadseregange i Skoven og anl\u00e6gge nye.<\/p>\n<p>Af st\u00f8rre Arbejder. Selskabet har paataget sig i disse aar. er de nye Anl\u00e6g ved \u201dRosenlund\u201d I 1882. fik Selskabet disse overdraget af Byraadet mod fremtidig vedligeholdelse.<br \/>\nAt Selskabet stadig har \u00f8je for Tidens Fordringer, vil ses deraf, at det i Aar har ladet anl\u00e6gge en cykelsti gennem Skoven til \u201dSommerlyst&#8221;.<br \/>\nAf denne, i korte Tr\u00e6k, givne fremstilling af Selskabets virksomhed fra dets Stiftelse for 60 Aar siden til nu, vil man se, at Selskabet med faa Midler har udrettet meget for Kors\u00f8r Byes Beboere. Medens man for over et halvt Aarhundrede siden var afskaaret fra at kunne nyde Naturen i vor pr\u00e6gtige Skov. har man nu fra mange forskellige Punkter en dejlig Udsigt over By og Land. Fjord og Belt. Det virker l\u00f8ftende og let paa Ens Sind, at kunne nydt Naturen og gl\u00e6de sig ved dens mange Herligheder, og Forsk\u00f8nnelsesselskabet har bidraget sit dertil. Det er ikke alene os selv. der nu i store skarer bes\u00f8ger vor Skov om Sommeren; mange Fremmede s\u00f8ge ogsaa hertil, og de udtale deres uddelte Beundring for de herlige Udsigter og smukke Anl\u00e6g. der findes her. og som i h\u00f8j Grad bidrage til at g\u00f8re vor smukke Skov saa tiltr\u00e6kkende.<\/p>\n<p>Redakt\u00f8r<\/p>\n<p><strong>Adam Jensen<\/strong><\/p>\n<p>Fuglekongen 1902<\/p>\n<p>Statsminister 1895-1913 og igen 1928-1930<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-809\" src=\"https:\/\/fugleskydning.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/d2c550226c.gif\" alt=\"\" width=\"250\" height=\"61\" \/><\/p>\n<p>Henrik Bach 2023<\/p>\n<\/div><\/section><\/div><div class='flex_column av-30zx-c4e7bdb4fe7d83711b59fbdc564cc281 av_one_fourth  avia-builder-el-6  el_after_av_one_half  avia-builder-el-last  flex_column_div '   ><\/div><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":11,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-61","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/61","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=61"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/61\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fugleskydning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=61"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}