Automekaniker Erik Borg
Fuglekongen 1996
Fuglekongen 1996
Fuglekongen i 1996, Erik Borg, om bord på en af sine mange Ylvaer i 2020. Foto Carsten V. Hansen.
Erik Franz Borg er født på Skovvej 23 i Korsør den 15. juni 1944 som søn af mekanikersvend Emil Axel Borg og Elna Marie, født Nielsen.
Han bliver gift i 1968 med Birte i Skt. Povls Kirke.
Sønnen Lars bliver født i 1971.
Efter endt skoletid på Korsør Byskole kommer Erik Borg i 1959 i lære som automekaniker hos Morris-forhandler P. Vilendal Petersen på Mathiesensvej.
Efter endt læretid i 1964 bliver han indkaldt til Søværnet.
I 1973 køber han et autoværksted i Høng og flytter til byen sammen med familien.
Erik Borg kommer i bestyrelsen i Høng Handels- og Industriforening samt i bestyrelsen for Høng Varmeværk i ti år.
Han bliver i de år også optaget i Rotary og i Odd Fellow Ordenen.
Desuden er han i otte år formand for Vestsjællands Autoreparatørforening, CAD.
I 1990 kommer Erik Borg og familie til Korsør, da han overtager autoværkstedet på Tårnborgvej 32.
Inden da er huset på Grønningen købt i 1985.
Platten er malet af : Lone Færgeman Motivet på platten er Autoværksted på Tårnborgvej 32
Erik, sønnen Lars og Birte genåbner autoværkstedet på Tårnborgvej 32. Foto: 1990 Vagn Kviesgaard/Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn
Henrik Bach 2023
JSP