Bagermester Povl Nissen
Fuglekongen 1980
Fuglekongen 1980
Fuglekonge i 1980: Povl Nissen
Erhverv: Bagermester.
Født den 25. maj 1946 i Algade 37 over bagerforretningen.
Søn af bagermester Povl Thage Nissen og dennes hustru Olga, født Engelbrecht Petersen.
Gift med Kirsten Linsholm Hansen, også fra Korsør, den 23. marts 1975. Sammen fik de sønnen Kim i 1979 og datteren Ann i 1976, begge blev udlært som bagere hos Povl Nissen.
Povl Nissen gik på Helms Skole fra 1953 til 1958 og derefter 5 år på realskolen i Slottensgade.
Lige efter skolen i 1963, kom han i lære hos sin far Tage Nissen og blev udlært i 1966.
Var soldat i marinen i 1967, hvorefter han fortsatte i faderens bageri.
I 1979 overtog han sammen med sin bror Thorvald (fuglekonge i 1982), bageriet som de drev sammen indtil Thorvald valgte at blive ejendomsmægler.
Foruden forretningen i Algade havde Povl brødudsalg i Linde Allé og i Fasanhaven. Han havde omkring 50 ansatte, lige fra bude, rengøring, jomfruer og bagere. Han leverede også brød til Vognmandsruten og til kantinerne i forbindelse med bygningen af Storebæltsbroen og tunellen.
Bageriet i Algade 37 er helt tilbage fra først 1800’tallet, og har været i familiens eje siden 1872. I 1904 var det Povls farfar, Bagermester Thorvald Nissen født 11 september 1879 død 11 januar 1922 og Anna Nissen født Hansen 19 oktober 1880 og død 18 august 1951, der drev bageriet og i 1936 var det hans far, der tog over.
Povl har været aktiv i Korsør Handelsstandsforening, Håndværker- og Industriforeningen, 100 mandsforeningen, Skytteforeningen og har siden først i 70’erne været med i Fugleskydningsforeningen. Han har været i hjemmeværnet siden 1965 (? To år før han blev soldat?)
Povl har desuden været aktiv frimurer siden 1976 og i Broderkredsens bestyrelse.
Povl valgte at gå på pension i 2002.
Kilde Povl Nissen og Lokalhistorisk Arkiv i Korsør.
Henrik Bach
JSP