Postmester – Frits Nicolai Johannes Thorsen
Fuglekongen 1896
Fuglekongen 1896
Fuglekonge 24. juli 1888: og 1896.
Postmester Frits Nicolai Johannes Thorsen.
Født 23. juli 1834 i København.
1. aug. 1850 voluntør i generalpostdir.
17. marts 1856 assistent.
18. juli 1856 koncellist.
1. dec. 1866 fuldmægtig.
Varetog fra 6. juli bogholderi-forretningerne i generalpostdir.
Marts 1874 postmester i Korsør.
1888 ridder af dannebrog.
31. marts 1911 afsked og udnævnt til dannebrogsmand.
Død 30. maj 1916 i København.
Kilde: Den danske postetat 1624-1927 ved Fr. Olsen (Kbhvn. 1929 i Rigsarkivet.
Fuglekonge ved lodtrækning.
Gave: ”2 smukke bænke”.
Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.
Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2018
Korsør den 18 juli 1896.
Forskønnelsesselskabets Fugleskydning.
Om morgenen.
Efterhånden som folk kom op af sengene, kom også flagene op rundt om i byen, så Korsør allerede fra morgenstunden kunne præsentere sig i festtoilette.
Kl. 6 drog Musikdirektør Jensen med orkester gennem Fiskergade og tog opstilling udenfor Fuglekongens residents. Riderhusmarchens taktfaste toner løb snart ud over den endnu temmelig stille by som en musikalsk morgenhilsen, enhver ubeskeden morgenmand kunne tage til indtægt for sig, men som naturligvis først og fremmest var tiltænkt Forskønnelsesselskabets Fuglekonge fra forrige år, Litser H. Ørbech.
Introduktionen var således i fuld overensstemmelse med de gamle traditioner, og medlemmernes bestræbelser gik den ganske da g ud på at hævde disse så værdigt som muligt.
Henad kl. 8 indfandt selskabets bestyrelse sig hos monarken for at hilse på Hs. Majestæt og føre ham til samlingspladsen ved Hotel Korsør. Da man med musik og fane i spidsen ankom hertil, ventede allerede loyale borgere både af det yngre og ældre Korsør på kongen og hans ministre. Kongen var iført den til værdigheden hørende attribut, det grønne silkeskærf med sølvpladerne.
Processionen, der talte lutter dekorerede herrer, ordnede sig nu og drog beskuet af det undrende folk gennem gaderne til Lovsøen. Her ventede som sædvanlig vognene for at befordre deltagerne til Sommerlyst. For fuldstændigheds skyld må noteres, at vejret straks fra morgenstunden var på højde med situationen. Da vognene hyllede i tætte, hvide støvskyer rullede ad skoven til, var man for længst på det rene med, at der ventede festens deltagere en “varm” dag. Der er sikkert mange, som i dag vil bekræfte, at denne formodning senere viste sig ikke at være helt hen i vejret.
Sommerlyst.
Her i de “kølende skygger” ordnede processionen sig igen. Den traditionelle march omkring fuglestangen iværksattes og det traditionelle hurra afgives for Fuglekongen.
Efter en lille frokost gik man i lag med at fordele numrene til de forskellige skytter. Der blev 5 til hver, og dersom fuglen ikke ville være lidt medgørlig, kunne dagen således blive streng nok for de brave jægersmænd. Heldigvis viste det sig dog, at dyret kun var i besiddelse af en passende sejlivethed, skønt det var bleven forsynet med to æbler flere end det foregående år.
D.hrr. Købmand Smith og Skibsbygger Tuxen Petersen ansættes som skydeinspektør og kampen begynder. Snart knalder skudene lystig op mod de grønne trætoppe, og de dræbende projektiler skamferer snart på en ynkelig måde det grønne dyr. Men jo mere fuglen bliver plukket, jo gladere er skytterne. Så stor er den menneskelige ondskab.
Ved en “66” afventer de mere passive deltagere begivenhedernes gang. De mange “piberne” og “trommere” harmonerer smukt med sejersalutten fra skytterne, hvor gang fuglen har mistet en af sine prydelser. Enkelte deltagere, som føler trang til lidt mere motion end den, der kan fås ved en sommerlig “66” flokkes om keglebanen.
Her er for en gangs skyld betegnelserne højre og venstre ikke noget fuldgyldigt udtryk for deltagernes politiske overbevisning. Man ser ellers normalt og kraftigt byggede medborgere slå “skjæve” og gode højremænd gøre attentat både på “kongen” og de otte omkring ham. Der pareres og spilles om “gjenstande” efter en dog forholdsvis beskeden målestok. Efterhånden begynder både spillerne og skytterne at blive noget måtte. De længes efter frokosten.
Snart lyder musikkens kaldende toner, og man begiver sig parvis med formanden og Fuglekongen i spidsen ind i pavillonens store spisesal. Både arrangementet og retterne gør restauratøren, Chr. Jensen, al mulig ære, og i godt humør og ypperlig stemning, der er stigende med den gradvise tilfredsstillelse af de materielle krav, tager man for sig af anretningen.
Talernes række åbnes af Forskønnelsesselskabets formand, Redaktør Adam Jensen, der byder velkommen og derefter giver ordet til Borgmester Sylow, der taler for landets konge: Vor første skål i dag skal gælde Kong Christian 9; det er ikke alene en tradition iblandt os, men også i en god samstemning med det loyale sind, der altid har været rådende blandt Korsør borgere, hvem Hs. Majestæt så ofte har prist for det ærlige og oprigtige hjerte for Kongens ve og vel. Lad os ønske vor konge en lys og lykkelig livsfaren, og at han i denne må se de ønsker opfyldte, han nærer til landets bedste. Kong Christian den 9 længe leve! (9 hurraer og det 1 vers af “Kong Christian”).
Sagfører Melson: Jeg vil udbringe en skål for vort kære fædreland, med det ønske, at det må bestå enigt og udelt, så længe bølgerne ville rulle. Danmark leve! (1 vers af “Der er et yndigt land”).
Redaktør Adam Jensen: Den næste skål skal gælde vor Fuglekonge. Hans værdighed varer jo kun så kort i forhold til de fleste monarkers, men vi har i den korte tid lært at påskønne hans store elskværdiges og regeringstalent. Vi takker ham da for det milde regimente og for det smukke synlige minde, som nu er efterladt os i den medaljon, som nu er ophængt i dansesalen, og som viser os i et billede af vor havn. Med ønsket om at vi endnu i mange år må beholde Litser Ørbech i vort selskab, udbringer jeg et leve for vor Fuglekonge! (hurra!).
Litser Ørbech takkede for skålen og for de gode ønsker. Min regeringstid har som sagt kun været kort, men den er gået udmærket til det sidste, og jeg har hos alle mine undersåtter mødt stor velvilje og imødekommenhed. Jeg ville ønske at Korsør Forskønnelsesselskab må blive ved at blomstre og trives som hidtil. En skål for Forskønnelsesselskabet! Det leve!
Kaptajn C. v. Jessen: Jeg giver kun gæsterollen her i Korsør, men har dog været her længe nok til at have en mening om byen. Jeg har her fundet åbne hjerter, åbne arme og åbne hænder allevegne. Mage til elskværdiges har jeg ingen andre steder mødt. Held og Lykke for Korsør! Gid den må vokse og blomstre som selvstændig by og ikke være henvist til at skulle hævde sin eksistensberettigelse ved at være havnestad for Slagelse. Jeg vil bede Borgmester Sylow modtage skålen for Korsør by! Den længe leve!.
Borgmester Sylow takkede for skålen, men så dog intet nedværdigende i, at Korsør betegnedes som havnestad for Slagelse. Tværtimod: Korsør skulle såmænd intet have imod at være havnestad for hele Sjælland. (Munterhed).
Smedemester L. Poulsen udbragte et leve for Kaptajn Jessen.
En sang af Kg. på melodien “Hilsen til Absalon” gjorde stor lykke. Da den var afsunget talte Smedemester Carl Sørensen for Borgmwster Sylow, hvem vi desværre ikke så meget hjemme, som vi kunne ønske. Vor Borgmester er en mand, der er kendt over det hele land og en dygtig og elskværdig styrer af vor bys sager. Vi er glade ved at have ham iblandt os, og ønske gerne for vor egen skyld at beholde ham længe endnu. Borgmester Sylow leve!
Sylow takkede med en skål for Korsør by og den gode borgerens, som rådede der.
Adam Jensen talte for Købmand Smith. Han nærer en levende interesse for skyttesagen og har ved sit eksempel opmuntret mange andre til at virke for det samme. Et leve for ham!
Købmand Smith takkede. Sålænge jeg kan møde, svigter jeg ikke. I tilslutning til skålen for fædrelandet vil jeg udbringe en skål for vore sønderjydske brødre, (Hør! Bravo!).
Foruden en række af personlige skåler bl.a for Murermester Hertz, for Postmester Thorsen, for sangens forfatter, for Forretningsfører Carl Rasmusen, for Gartner J. Mathiesen, for Møller Langhoff, Hulby Mølle, o.fl. fulgte nu skåler for Forskønnelsesselskabets bestyrelse, Embedssatnden, Håndværkerstanden, Handelsstanden, Kvinden – kort sagt: Intet blev glemt. Veltalenheden var stor og almindelig, og ordene så bevingede, som de altid er ved en gemytlig fællesspisning i Korsør.
Efter bordet trådte man til horn og fløjters lyd en let dans, forinden skydningen igen begyndte. Den fortsattes nu med usvækket kraft, indtil henad kl. 8, da Brystpladen faldt.
Den nye Fuglekonge hilstes med salut og hurraråb. Det er Postmester Thorsen, der har opnået værdigheden ved Redaktør Adam Jensens skud. Da gevinsterne er uddelte, må den gamle konge aflevere det grønne skærf til den ny. I procession går man så rundt om stangen og balpladsen, hvor kampen har raset. Hurra og fanfare for begge Majestæterne slutter denne lille højtidelighed.
Koncert og Dans.
Koncerten kl. 4 havde samlet mange tilhørere fra byen, mest damer, der med interesse lyttede til musikkens toner og samtidig med spænding fulgte slagets gang på skydepladsen. Efter koncerten var det børnenes tur at more sig. De dansede lystig et par timers tid; længere ud på aftenen tog de voksne fat. De skal have udfoldet en utrolig energi i retning af udholdenhed.
Det samme skal have været tilfældet med de ikke dansende festdeltagere. Nattens stjerner og morgenrøden kunne vist fortælle mangt og meget derom. Vi lader tæppet falde for nattens hemmeligheder og slutter festdagens optegnelser med at fortælle, hvem der fik gevinsterne:
Halsæblet: (1 merskumscigarrør) Kæmner Harreschou (Bager Thers).
Venstre Vingeæble: (1 portemonnaies) Skibsbygger Ludv. Tuxen Petersen (eget skud).
Højre Vingeæble): (1 merskumspibe) Købmand R. Sørensen (Tømrermester Bruus).
Haleæblet: (1 tobaksdåse) Træhandler H. C. Petersen (Købmand Schrøder).
Venstre klo: (1 rejsepibe) Sagfører Thiesen (Købmand Smith).
Kronen: ( 2 pletterede lysestager) Kunstdrejer Thygesen (eget skud).
Ringen: (1 album) Bager Christensen (Glarmester Jensen).
Halspladen: (1 rejseetui) Bager Thers (eget skud).
Halen: (2 sølv syltetøjsskeer) Uldvarehandler P. Chr. Petersen (Glarmester Jensen).
Venstre Vinge: (1 sølv kageske) Konsul P. Jørgensen (Tømrermester Bruus).
Højre Vinge: (1 sølv potageske) Fyrmester Henningsen (eget skud).
Brystpladen, Kongegevinsten (6 sølv spiseskeer) Postmester Thorsen (Redaktør Adam Jensen), skytten tildeltes skytternes udmærkelsestegn, en sølvfugl.
Kilde: Korsør Avis den 18 juli 1896.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.
Korsør den 25 juli 1888.
Korsør Forskønnelsesselskabs årlige fugleskydning fandt sted i går. Vejret så fra morgenstunden af noget truende ud, men med undtagelse af en lille byge om morgenen under udmarchen, som fandt sted kl. 8 fra Hotel Korsør til skydepladsen i skoven ved pavillonen Sommerlyst, blev skydningen ikke forstyrret af regn.
Efter ankomsten til skoven indtoges den “lille frokost”, hvorefter skydningen til fuglen straks begyndte og fortsattes uafbrudt til kl. 12, da den “store frokost”, det egentlige festmåltid, samlede en stor del af selskabets medlemmer i Sommerlyst’s spisesal. Formanden, Købmand
Stapel bød velkommen, hvorefter Købmand Smith åbnede talernes række med et smukt motiveret leve for Hs. Majestæt Kongen og Kongehuset. Formanden talte derefter for Fuglekongen og bragte ham selskabets tak for hans gave (2 smukke bænke) til det. Fuglekongen, Slagtermester Jens Worm, Boeslunde takkede med et leve for Korsør Forskønnelsesselskab. Konsul Th. Rasmusen talte for fædrelandet. Inspektør Schmidt udbragte en skål for selskabets æresmedlem, Kammerherre Lützau, der atter indrettet havde givet et bevis på den interesse, han nærer for selskabet, ved at skænke det en buste af Hs. Majestæt Dronningen, som nu vil blive opstillet i pavillonens sal ved siden af Hds. majestæt Kongens buste. Før bordet efter et par timers forløb hævedes, blev der endnu udbragt en mængde skåler.
Straks efter frokosten tog skytterne atter fat på skydningen; skønt der blev afgivet ca 750 skud til fuglen, og hvoraf kun en ubetydelig del gik “i det blå”, måtte skytterne kl 9 1/4 på grund af mørket og fuglens modstandskraft opgive skydningen uden at få Kongegevinsten (Brystpladen) nedskudt. Skytterne enedes derfor om at foretage lodtrækning; ved denne blev Postmester Thorsen selskabets Fuglekonge for i år og modtog første gevinsten, 6 sølvspiseskeer.
De øvrige gevinster:
Højre Vinge (1 sølv potageske) Konsul P. Jørgensen (Kaptajn Hechsher).
Venstre Vinge: (1 sølv kageske) Toldforvalter Mogensen (Brygger Th. Pedersen).
Halen: (1 sølv jordbærske). Smedemester Joh. Sørensen (Købmand Smith).
Halspladen: (1 pletteret vinkande) Dyrlæge Nielsen, Boeslunde (Tømrermester Bruus).
Ringen: (2 pletterede lysestager) Købmand Stapel (Købmand Smith).
Kronen: (1 pletteret visitkortskål) Forpagter Bentzen, Tårnholm (Købmand H. Rasmusen).
De 4 guldæbler, hvortil hørte smågevinster, blev nedskudte til Slagtermester Jens Worn, Boeslunde af Købmand H. Rasmusen, Kaptajn Hechsher ved eget skud, Maskinmester Fals ved eget skud og Fyrmester L. Buch, Sprogø af Redaktør Adam Jensen.
Til H.s Majestæt Kongen, afsendtes ved formanden følgende telegrafiske hilsen: “Korsør Borgere, samlede i dag ved den årlige fugleskydning, have med begejstring tømt en skål for Deres Majestæt og vort kære fædreland”. Herpå indløb henad eftermiddagen følgende telegram: “Købmand Stapel, Korsør. Hans Majestæt kongen takker Korsør borgere, samlede ved den årlige fugleskydning, for den tilsendte hilsen. Efter allerhøjeste befaling: Løwenfeldt”.
Kilde: Korsør Avis den 25 juli 1888.
Mediestream.
Jimmy Pedersen
Multikunstneren Jens Jørgen Thorsen (1932 – 2000) var oldebarn af Postmester – Thorsen. Det fortæller Bob Schulze som fik Jens Jørgen til Korsør,
for at deltage i et AOF arrangement.
Frits Nicolai Thorsen er Jens Jørgen Thorsens oldefar. Jens Jørgen Thorsen er født på Rigshospitalet den 2. februar 1932, og faderen, læge Svend Børge Thorsen, er født i København den 22. august 1903 som søn af Jens Jørgen Thorsens farfar, bogholder Halfdan Thorsen, Og Halfdan er født på Frederiksberg den 14. marts 1870 som søn af Fritz.
Henning Petersen
Oplagt af Henrik Bach 2018
Henrik Bach 2023