Pumpemager Peter Echart Wolff
Fuglekongen 1874, 1878 og 1879.
Fuglekongen 1874, 1878 og 1879.
Fuglekonge 1879
Peter Echart Wolff
Fuglekonge 1874, 1878 og 1879.
Sadelmager og pumpemester Peter Echart Wolff.
Født i Korsør. Døbt 28. nov. 1809.
Søn af politibetjent Wolff og hustru Anne Cathrine født Kruuse. D
død 26. okt. 1890.
Kaldes i dødsannoncen: Retsvidne.
Borgerskab som sadelmager 3. nov 1834.
I 1858 erhvervede Peter Echart Wolff yderligere borgerskab som pumpemager og brøndsætter.
Bopæl Algade 7 (Eller 9).
Gift med Anna Margrethe født Holm, født ca. 1806 i Nyborg.
Gave: sølvplade til det grønne bånd.
Fuglekonge ved eget skud.
Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
Poul Berthelsen og Kirsten Borg.
Renskrevet Lisbeth Enøe Moosdorf.
Oplagt af Henrik Bach 2017
Korsør 12 juli 1879.
Korsør Fugleskydningsselskab afholdt i forgårs sin årlige fugleskydning.
Vejret havde for morgenstunden af en traurig karakter; himlen var overtrumfen med mærke skyer, og der faldt af og til regnbyger; men midt på formiddagen klarede vejret, solen kom frem, og vi havde derefter hele dagen festvejr.
Skydningen efter fuglen begyndte, som følge af regnbygerne, noget senere end sædvanlig og gav følgende resultat:
Brystpladen, Kongegevinsten: (6 spiseskeer) Pumpemester Wolff (eget skud).
Højre Vinge: (1 potageske) Løjtnant Lauritzen (Fuldmægtig Harreschou).
Venstre Vinge: (1 ragoutske) Fisker P. H. Kruuse (Karl Kruuse).
Halen: (6 theskeer) Prokurator Strøbech (Købmand Smith).
Halspladen: (1 kageske) fhv. Gårdejer P. Jørgensen (Købmand Smith).
Ringen: (1 sauceske) Lærer Otto (H. Rasmusen).
Kronen: (1 flødeske) Konsul Th. Rasmusen (Hans Rasmusen).
De 4 guldæbler nedskødes således: 2 af Goldbech, 1 af Karl Kruuse og 1 af Forvalter A. Svare. Festen sluttedes som sædvanlig med et livligt bal, der vedvarede til næste morgen.
Kilde: Korsør Avis den 12 juli 1879.
Mediestream.
Jimmy Pedersen,
Korsør den 13 juli 1878.
Korsørs årlige fugleskydning, der afholdtes i torsdags var ikke synderlig begunstiget af vejret; hele dagen faldt der af og til svære regnbyger, som for en del betog dagen sin egentlige karakter af en folkefest.
Skydningen efter fuglen blev heller ikke tilendebragt samme dag, idet skytterne generedes af regnen, der idelig bragte lange afbrydelser. Gevinsterne med undtagelse af brystpladen nåede man dog at få nedskudte; i går eftermiddags fortsattes skydningen, der efter et par timers forløb endte med dennes fald.
Gevinsterne nedskødes således:
Brystpladen: Kongegevinsten (6 sølvspiseskeer) Pumpemester Wolff (eget skud), hvorfor skytternes hæderstegn også tildeltes ham.
Højre Vinge: (1 potageske) Købmand Johannes Stapel (Købmand Smith).
Venstre Vinge: (1 ragoutske) Postekspedient Mathiesson (Fuldmægtig Harreschou).
Halen: (6 theskeer) Brygger Th. Pedersen (lodtrækning), idet nemlig højre vinge ogbhalen samtidig blev nedskudte.
Halspladen: (1 kageske) Købmand Henningsen (Hattemager Hornung).
Ringen: (1 sauceske) Murermester Bernsteen (Fuldmægtig Harreschou).
Kronen: (1 flødeske) Lærer Rønne (Hattemager Hornung).
De 4 guldæbler nedskødes af Fuldmægtig Harreschou, Lods Christoffer Sommer, Postfuldmægtig Lassen-Thomsen og Købmand Smith.
Kilde: Korsør Avis den 13 juli 1878.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.
Korsør den 1 og 2 juli 1874.
Korsør Fugleskydningsselskab afholde i dag sin årlige fugleskydning, der i morges ikke var synderlig begunstiget af vejret, idet selskabet trak ud i en øsende regn.
Dagen fik i år et mere festligt præg derved, at Fuglekongen havde skænket foreningen en smuk og kostbar fane, som indviedes før processionen i morges satte sig i bevægelse fra Postgården. Borgmesteren holdt indvielsestalen og udtalte, efter at have udviklet fanens betydning, fik ønske om, at den gode ånd, der altid har hersket i foreningen, fremdeles må vedblive under den nye fane, hvorefter han indslog det første søm; efter at Fuglekongen havde indslået det andet søm, overrakte han fanen til foreningens formand, der indslog det tredje søm og på selskabets vegne takkede giveren, og udbragte sluttelig et leve for denne, der besvaredes med levende hurraråb.
Korsør den 2 juli 1874.
Korsør Fugleskydningsselskab afholdt som meddelt i går, sin årlige fugleskydning i Korsør Skov; Vejret som indgår morges ikke var gunstigt, klarede dog op hen på formiddagen og det blev den øvrige del af dagen samt hele natten smukt sommervejr. Ved skydningen til fuglen faldt gevinsterne således:
Brystpladen (6 spiseskeer) Pumpemager Wolff (eget skud), der således i år blev selskabets Fuglekonge.
Højre Vinge: (1 potageske) Fuldmægtig Lützen (eget skud).
Venstre Vinge: (1 ragoutske) Købmand J. Pedersen (Købmand Smith).
Halen: (6 theskeer) Murermester Bernsteen (Slagter Steen)
Halsen: (1 kageske) Skibsreder J. Kruuse (Pumpemager Wolff).
Kronen: (1 strøske) Billettør Juhl (Lods Sommer).
De 4 guldæbler, 4 fine lommeknive, blev nedskudte af: Købmand Smith til Gartner Mathiesen, Kontrollør Falck til Konsul P. Jørgensen, Gæstgiver C. Rathan til Tømrermester J. Hansen, Kontrollør Falck til Prokurator Jacobsen.
Festen sluttede med et livligt bal i foreningens pavillon Sommerlyst.
Kilde: Korsør Avis den 1 og 2 juli 1874.
Mediestream
Jimmy Pedersen
Henrik Bach 2023