Læge Ludvig Sofus Frederik Vlhelmsen
Fuglekongen 1862
Fuglekongen 1862
Fuglekonge 1862 Læge Ludvig Sofus Frederik Vilhelmsen.
Fuglekonge 31. juli 1862:
Læge Ludvig Sofus Frederik Vilhelmsen.
Født 27. marts 1825 i Gudumlund ved Aalborg. Død 21. sept. 1881 i Korsør.
Søn af inspektør Ole W. og hustru Marie Nikoline Cathrine født Gundorph.
Student 1843 i Aalborg. Lægeeks. 1851. Prakt. i København april 1855.
Gift 1855 med Elisa Sophia Eugenia Schiøtt født 1832 i København. Datter af toldbetjent S. død 23. april 1861 i Korsør.
Gift 2. gang 21.jan. 1868 med Birgitte Marie Bang født 2. okt. 1847 i Akkerup ved Assens. Død 22. jan. 1869 i Korsør. Datter af pastor Lauritz Peter Bang og Sara Christine født Gøtsche.
Gift. 3. gang 18. sept. 1869 med Clausine Cathrine Henriette Bang født 26. dec. 1845 i Akkerup ved Assens. Søster til den 2. hustru.
Læge Vilhelmsen ejede 1880 ejendommen Jens Baggesensgade 35.
Skyttekonge 1862: Hattemager Hornung.
Gave: Skydeskive, forestillende en jæger med sin hund.
Kilde: Carøe: Den danske lægestand. Folketællingen 1880.
Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør
H. Bach 2010

Vi har ikke styr på hvem, der har malet platten: Foto Lars Moosdorf 2020


Læge Ludvig Sofus Frederik Vilhelmsen, er død 22 september 1881 Jimmy Pedersen 2026

En mand af stor anseelse Af Jørgen Nielsen 1999
Fuglekonge 31 juli 1862:
Læge Ludvig Vilhelmsen
Ved hattemager Hornungs skud. Fuglekongen modtog som præmie, som traditionen bød 6 sølv spiseskeer, skytten en medalje med inskription.
Hans fugleskydningsplatte forestiller en gammel jæger med sin hund,i baggrunden en særdeles flot kæmpehøj.
Et gedigent stykke guldalderkunst – måske fra Korsørs nordlige omegn, som jo er rig på oldtidsminder.
Læge Vilhelmsen nød åbenbart stor anseelse i Korsør. Da han fredag den 16. April 1880 havde 25 års borgerjubilæum blev han fejret på mere end behørig vis. En komite havde arrangeret et festmåltid i rådhussalen klokken 5 eftermiddag, hvortil man kunne tegne sig.
Men allerede klokken 12 middag indfandt komiteens medlemmer med borgmester Rump i spidsen sig på jubilarens bopæl for at overbringe ham byens lykønskning, og det hedder i referatet af denne begivenhed begivenhed således:
Efter at Borgmester Rump paa Borgerskabets Vegne havde udtalt sin og Byens
Tak for Læge Vilhelmsens heldbringende Virksomhed i den forløbne lange Aarrække,
gjorde han endvidere Jubilaren bekjendt med, at man ved et Sammenskud fra By og Land i Dagens Anledning havde tilvejebragt en Sum af over 3000 Kroner for deraf at stifte et Legat, der skal bære hans Navn og hvis Renter i sin Tid skulle tilfalde værdige, trængende Enker eller gamle Piger fra Korsør?. Aftenfesten i rådhussalen havde samlet saa mange som Salen kunde rumme.
Der blev holdt en lang række taler og udbragt mange skåler, der herskede en overordentlig løssluppen stemning, og klokken 9 bragte byens søfolk ham et fakkeltog. Festen sluttede med et livligt bal ? hvor Munterhed og Glæde herskede til langt ud paa Natten.
Læge Vilhelmsen døde i 1881.

Det var eget ansvar hvis man kom i vejen.🤔
Gode beskrivelser om området ved skoven, og det gamle skydetelt, det brændte 3 år efter og Sommerlyst blev opført på samme sted.

Korsør Avis den 7 juli 1862.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Den 2 august 1862.
Korsør Fugleskydningsselskab afholdt i torsdags dets årlige fugleskydning i byens lystskov; Gevinsterne herved tilfaldt følgende:
1 ste gevinst, brystpladen (6 spiseskeer), Hr praktiserende læge Vilhelmsen ved Hr hattemager Hornung, der for sit skud erholdt en af selskab udsat, med inskription forsynet medalje. Fuglekonge i år blev altså Hr Wilhelmsen. 2de gevinst, højre vinge (en potageske), Hr skipper Martinussen ved Hr fuldmægtig Thomsens skud; 3de gevinst, venstre vinge (en sølv-flødekande) med ske), Hr slagter N. Worm ved Hr købmand Smiths skud; 4de gevinst, halen (en ragoutske), Hr H. Kruuse ved Hr P. Wulffs skud; 5te gevinst, halspladen (en sauceske), Hr Hornung ved eget skud; 6te gevinst, ringen (en strøske), Hr fuldmægtig Strøbech ved købmand Smiths skud; 7de gevinst, kronen (2 theskeer), Hr slagter Svare ved Hr P. Wulffs skud.
Kilde: Korsør Avis den 2 august 1862.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Den 22 september 1881.
Dødsfald.
Efter en langvarig og håbløs sygdom afgik i går eftermiddags ved døden praktiserende læge i Korsør Ludvig Vilhelmsen i en alder af 56 år. Den afdøde har i næsten 27 år virket her i byen som læge, hvor han ved sin ualmindelige dygtighed havde skabt sig en udbredt praksis.
Som en varmtfølende dansk mand og som opofrende ven havde han vundet stor agtelse og en talrig vennekreds, ligesom den fattige man altid i ham fandt en redebon ven, hos hvem han kunne erholde lægehjælp. Når der skulle virkes i patriotiske øjemed, stod han altid i første række, og de der i så henseende søgte hans bistand, gik aldrig forgæves. Han vil blive dybt savnet af den store kreds af venner, der havde sluttet sig om ham og som med sorg vil beklage den altfor tidlig bortgangne ven.
Kilde: Korsør Avis den 22 september 1881.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.


Den 17 september 1857.
På grund af hensynløs og uhøflig behandling af den konstituerede borgmester herr. Sylow har jeg frasagt mig enhver andel i Sundhedskommisionen og lægebehandling på det såkaldte kolera-kontor. Herefter anmodes enhver om at søge mig i min bopæl.
Korsør den 17 september 1857.
Ludvig Vilhelmsen, læge.
Kilde: Korsør Avis den 17 september 1857.
Mediestream.
Jimmy Pedersen.

Henrik Bach 2026

1861 – Kæmner Christian Lauritz Harreschou